Tønder Skakklub

Glimt fra skakkens verden

Side 38

Opdateret 2. juni 2009

Holdturneringen 2008-09

skakbilleder  -  forsiden - seneste nyt

Tønders andethold i standardopstillingen i denne sæson: Niels Chr. Nielsen, Jens Carl Pedersen, Enevold Christensen og Nis P. Jollmann.   Tredjeholdets standardbesætning: Peter M. Jensen, Thomas Bergnæs, Troels Bergnæs og Søren R Henriksen.   
Andetholdet er ved at gøre sig klar til kamp i A-rækken mod Vamdrup, der plejer at være en vanskelig modstander for Tønder.       Så er Ribe på besøg. Niels Chr. har afbud og holdet stiller således op: Jens Carl Pedersen, Nis P. Jollmann, Gonde Hansen og Enevold Christensen.   

Et sjældent lokalopgør mod Løgumkloster, som kom i stærk opstilling og vandt klart. På de to første brætter ses Vagn Jakobsen mod Niels Chr. Nielsen og Hans V Hansen mod Jens Carl Pedersen. 

Også fra kampen mod Løgumkloster. Nis P. Jollmann har sort mod Jens P. Jensen og Enevold Christensen spiller mod Holger Schmidt.  

Tønder-3 er netop startet på første rundes kamp mod et Ribe-mandskab. Rolf Zömbick er med som reserve for Søren Henriksen. Kampen sluttede 2-2. Gråstens tredjehold er på besøg. Forrest Jesper Kallesen mod Thomas Bernæs og ved bræt 2 er det Susan Clausen mod Troels Bergnæs. Gråsten vandt klart denne dag.
Tønders førstehold er i Flensborg til kamp mod Fribonden i den sønderjyske mesterrække. Både Jens Chr. Lund og Helge Andersen måtte erkende, at det heller ikke er så nemt at vinde i denne række.  Sejr til Lund efter 42 træk og remis til Helge.  Erik Damholdt, Jørn Lassen og Peter E. Larsen havde også besvær mod velspillende modstandere og scorede kun ½ point tilsammen. Kampen sluttede 3-3. 
Alsssund er på besøg i en lidt svækket udgave. Her ses Jens Chr. Lund og Helge Andersen på vej mod gevinster over henholdsvis Erik Holm Petersen og Karsten Fyhn.  Kaj E. Larsen og Broder Petersen har mødt hinanden et utal af gange. Her spiller de remis, mens Erik Damholdt vinder mod Jens Iversen.
Lund holder øje med, at Jørn Lassen spiller ordentligt mod Sten-Olof Jansson, mens Øivind Hansen tænker i kampen mod fotografen. To points til Tønder ved dette bord. Desværre sidste gang vi så Øivind. Han døde pludseligt ca et halvt år senere. Gråsten er på besøg, og Tønder er i stærkeste opstilling. Tønder vandt 4-2, men det så bestemt ikke sådan ud hele vejen. Sejren sendt Tønder tilbage på rækkens førsteplads med risiko for oprykning.
Peter Elkjær Larsen har valgt et look, der kan skræmme enhver. Han er her i kamp mod robuste Hansjørgen Clausen, Gråsten.   Jørn Lassen mod John Kristoffersen og Erik Damholdt mod Erik Asmund i to partier, der svingede en del. 
Topopgør mod Åbenrå. En overbelyst Jens Chr. Lund er her i gang med en yderst spændende kamp mod Frank Petersen. Med ryggen til er Niels Falsig oppe imod Godtfred Sloth Jensen i et parti, der sluttede remis. 
Erik Damholdt mod Uwe Hansen. Sidste runde i mesterrækken spilles som stævne i Sønderborg.
Jens Chr. Lund får et uventet og sjældent nederlag på førstebrættet mod solide Ole Wrang fra Haderslev.                     Jørn Lassen ser ikke helt tilfreds ud og tager da også remis lidt senere, mens Christan Karstensen og Per Gallo beggge vinder.