Tønder Skakklub:

Resultater 1996-98.

__________________________________________________________________________________________

Sæsonen 1997-98.

Klubturneringen 1998. Helge Andersen vandt mesterklassen efter et hårdt opløb med Johnny Harboe. De fik begge 7½ points, men Helges korrektion var den bedste. Helge har før været klubmester, men det er mange år siden ! Basis-1 vandtes af Hans Pedersen med 7 points foran Dennis Christensen med 6½. Basis-2 gav ligestilling mellem oldboys-spilleren Niels S. Nielsen og det unge talent Henrik Jepsen. De scorede begge 8½ points af 9 mulige ! Mere kan ses ved at klikke her: Klubturneringen 1998.

Holdturneringen 1997-98. Tønder havde 5 hold med. Førsteholdet i 3. division sluttede på 3. pladsen, men holdet scorede flest matchpoints ! - og andetholdet placerede sig midt i mesterrækken. Tønder-3 vandt A-rækken gruppe syd, men tabte knebent oprykningskampen til Vojens, vinderen af guppe nord. Tønder-4 og Tønder-5 kæmpede godt i C-rækken, men de unge spillere har lidt at lære endnu… - Se evt. slutstillinger m.v.

Pokalturneringen 1998 i holdskak for det sønderjyske område blev spillet på Tønder Gymnasium den 26 april. Vinder blev Åbenrå Skakklub med 14 points foran Alssund med 12½, Haderslev med 12½, Tønder-1 med 12 og Tønder-2 med 10½ points. Bedste hold under 1800 blev Tønder-2 og bedste under 1500 blev Fribonde Flensborg. Der deltog 10 hold. Tønder Skakklub var stærkt svækket, bl.a. pga sene afbud og den flylammende konflikt på arbejdsmarkedet. Der var således kun 2 ordinære førsteholdsspillere med på Tønder-1. Klubben fik dog den tilfredsstillelse, at Jørn Lassen på Tønder-2`s førstebræt scorede 4½ ud af 5 points, og det samme opnåede Peter Elkjær på 4.brættet for Tønder-1.

Curt Hansen vandt DM98. Med 1½ points forspring blev han den suveræne vinder af den stærkt besatte landsholdsklasse. TILLYKKE TIL CURT ! Slutstilling, partier, m.v. kan hentes ved at klikke her: http://www.dsu.dk/ [Gå ind under "gamle nyheder"]. Fra Tønder Skakklub deltog også Hans Pedersen og Anders B. Frederiksen. Hans vandt en basisgruppe, mens Anders blev no. 3.

Vesteregnsmesterskaberne i Skoleskak 1998 blev spillet på Løgumkloster Kommuneskole den 21. marts. 19 spillere turde være med. Der blev spillet i 3 aldersgrupper, dels alle mod alle inden for grupperne og dels på tværs af grupperne. Præmietagerne: Over 14 år: 1. Hans U. Christensen med 6½ points (af 7 mulige). 10-14 år: 1. Dennis Christensen 6½ points, 2. Morten Toft Holm 4½, 3. Morten Elkjær Larsen 4½, 4. Steffen Petersen 4 på bedre korrektion end Mads Nielsen. Under 10 år: 1. Haris Beckovic 5 points, 2. Klavs Nielsen 4½..Hans U. og Dennis Christensen er brødre. De bor i Ballum og spiller for Tønder Skakklub.

Tønder Byturnering 1997-98. Egon Laugesen vandt sit 9. bymesterskab. Egon sluttede på 5½ points foran Johnny Harboe med 5 og Peter E. Larsen med 4 points. Jens Olesen vandt basis-1 meget sikkert ved at score 6½ points af 7 mulige, foran Gonde Hansen, Rene Ratchke og Hans U. Christensen, alle 4 points. Kaspar Nissen vandt basis-2 foran Tue L. Larsen og Henrik Jepsen, mens Martin Nielsen vandt basis-2 klart foran Niels Alsing og Simon Petersen. Komplette resultatskemaer kan ses ved at klikke på Byturneringen 1997-98.

Lynmesterskabet 1997 blev afviklet den 22. december og fik en sikker vinder i Kaj Elkjær Larsen, der opnåede 18½ points ud af 19 mulige ! Der var ratingpræmier til Hans Pedersen, Anders Frederiksen, Henrik Jepsen og Kaspar Nissen.

Tønder Skakklubs Jubilæumsstævne for nuværende og tidligere medlemmer, samt et par særligt indbudte gæster blev spillet den 22.-23. november. Turneringsvinder blev GM Curt Hansen foran DSU-formand Søren Bech-Hansen og Martin Matthiesen. Se evt. nærmere om jubilæet.

__________________________________________________________________________________________

Sæsonen 1996-97:

Tønder Skakklub vandt DM i K-skak 1996 for hold og forsvarede dermed den titel, som Tønder for første gang erobrede i 1995. Tønder vandt 1. division med en pæn margin foran Nørresundby. Holdet bestod af følgende spillere: GM Curt Hansen, Svend E. Kramer, Carsten Hansen og Martin Matthiesen. Tønder stiller ikke op i 1997 og i 1998. Spillerne tager en velfortjent pause.

NY IM`ER: Svend E. Kramer opnåede i sommeren 97 titlen "International K-skak mester", - og den mand hader at bruge computere og skakdatabaser….. Svend E. Kramer har i flere år været fast mand på Tønder Skakklubs førstehold i almindelig nærskak, og han har været blandt topscorerne på klubbens K-skak hold i 1. division. På grund af ændrede arbejdsforhold er Svend Erik ikke i stand til at spille divisionskampe om søndagen længere. Han besluttede derfor ved starten af sæsonen 1997-98 at vende "hjem" til Bov Skakklub i nærskak. Han vil dog stadig kunne spille med på Tønders K-skakhold.

BYTURNERINGEN 1996-97: Bymester blev Arne Matthiesen, der nu har vundet dette mesterskab tre gange. Turneringen blev spillet i efteråret 1996.

KLUBTURNERINGEN 1997: Klubmester blev Johnny Harboe, der hermed fik sin første større turneringssejr i Tønder Skakklub. Johnny har for ca. 10 år siden vundet DM i skoleskak for sin aldersgruppe..

LYNMESTERSKABET 1997 blev vundet af Arne Matthiesen efter finalesejr over Kaj Elkjær Larsen.

HOLDTURNERINGEN 1996-97:Førsteholdet spillede i 3. division og sluttede på en tredjeplads. Holdet tabte kun en kamp, til Frem, Odense, der vandt rækken og sikrede sig oprykning til 2. division. Andetholdet deltog i den sønderjyske mesterrække og sluttede som no. 7. Fribonde Flensborg vandt rækken og rykkede op i 3. division. Fribonden tabte kun en kamp, - til Tønder 2. Tredjeholdet blev placeret midt i A-rækken. Fjerde-, femte- og sjette-holdene deltog alle i C-rækken.

________________________________________________________________________________________________________   

SKAKNYT er navnet på klubbens medlemsblad, der udkommer fire-fem gange pr. år. Her er der meget mere om resultater og andet fra den lokale skakverden.