|
Tønder Skakklub |
Forside - Seneste nyt - Kalender – Byturnering - Holdturnering - Klubturnering - TønderGrandPrix - Billedgallerier - Partier mm - Mere - |
Resultater
2006-07.
GrandPrix
2006-07 løb
over 10 afdelinger. Djævleskakken havde 19 deltagere med Erik
Damholdt som vinder foran Niels Falsig. Hyggehjørnet havde i
alt 5 deltagere og blev afviklet mindre regelmæssigt. Rolf Zömbick vandt
sikkert. Mere her.
SydGrandPrix blev den helt store
fornyelse på den sønderjyske skakscene denne sæson. Der blev spillet 5
afdelinger i henholdsvis Bov, Tønder, Åbenrå, Vojens og Vejen, alle som
enkeltturneringer, men de 4 bedste resultater talte i den samlede
præmiegivning, hvor der blev uddelt guld, sølv og bronze i 6 ratinggrupper. Der
var næsten 100 spillere med én gang eller flere, heraf 17 fra Tønder. Af de 18
medaljer ved sammentællingen snuppede Tønder de 7 ved guld i 1. klasse til Hans
U. Christensen, guld og sølv i 2. klasse ved Teis Tapdrup og Jens
Ole Olesen, guld og bronze i 4. klasse til henholdsvis Erik Tiedgen
og Rolf Zömbick, guld og bronze i skoleskakklassen til henholdsvis Thomas
og Troels Bergnæs Flere detaljer
her.
Pokalturneringen 2006 blev på ny spillet i Tønder, denne gang med 13 hold, heraf 4 fra Tønder. Holdene var placeret i elite-, bredde- og juniorrækkerne, samt et af turneringslederen nyt påhit begynderrække, men stævnet afvikledes i én stor monrad-gruppe. Eliterækken vandtes af Ribe (Lars Wilton, Peter Leimand, Jimmy Andersen, Karsten Jakobsen) langt foran Bov og Åbenrå. Tønder havde 3 hold med i bredderækken, og her sluttede førsteholdet (Hans U. Christensen, Niels Falsig, Jørn Lassen og Jens Olesen) efter en lidt skuffende indsats på rækkens andenplads et halvt point efter Bov-2 (Bo Jensen, Kym Grunau, Gundolf Mathiesen, Steen Jensen). De to hold mødtes i øvrigt ikke. Tønder-2 (Bo Rossen, Teis Tapdrup, Jens Carl Pedersen, Per Gallo) fulgte tæt efter og Tønder-3 (Gonde Hansen, Rolf Zömbick, Edlef Bucka-Lassen, Erik Tiedgen, Peter M. Jensen) gjorde det også rigtig fint. Tønder Skakskole (Thomas Bergnæs, Troels Bergnæs, Martin Lorentzen, Kristian Lorentzen) havde hårde odds og var chanceløse i konkurrencen med Ribe Junior (Knud Jespersen, Nicolai Andersen, Klaus Hansen, Simon Esbjerg).
Løgumkloster
Byturnering 2007 blev vundet af Helge Andersen, Bov, nu Tønder, foran Godtfred Sloth
Jensen, Åbenrå, og Hans U. Christensen. Basis-1 gav delt førsteplads til
Børge Schrøder, Haderslev, og Hans V. Hansen, Løgumkloster. Basis-2 vandtes af
Frede A. Andersen, Vojens. Her blev Peter M. Jensen no. 3, Thomas
Bergnæs no. 5, Rolf Zömbick no. 6 og Troels Bergnæs no. 7 i
den 8 mand store gruppe.
Påskelyn i
Løgumkloster 2007 havde i år 22 deltagere, heraf 6 fra Tønder. Tønders spillere plejer at
klare sig godt her, men det gik noget i fisk denne gang. To andenpladser var
alt, Jørn Lassen i finalegruppe-2 og Thomas Bergnæs i
finalegruppe-3.
Klubturneringen
2007: Turneringen var igen i år en
7 runders monradturnering med 2 ratinggrupper, der dog spillede i en stor
monrad-gruppe. Vinder af den øverste
gruppe og dermed klubmester blev Jørn Lassen med 7½ points foran Teis Tapdrup med 7 points. Den nederste
gruppe vandtes af Troels Bergnæs foran broderen Thomas med
henholdsvis 4½ og 4 points. Mere her.
Holdturneringen
2006-2007
forløb
anderledes i år. Førsteholdet var jo rykket ned i den sønderjyske mesterrække,
hvor man hyggede sig med at spille mod kendte ansigter. Tønder levede op til
favoritværdigheden ved at vinde rækken og dermed returnere til 2. division.
Andetholdet spillede med i B-rækken, hvor det fortsat burde være et tophold,
men spillerne gjorde det igen vanskeligt for sig selv ved at ødsle mange points
væk og sluttede på fjerdepladsen. Vi havde to hold med i C-rækken, og her var
Tønder-3 med i topkampen og sluttede som nummer to, mens Tønder-4 sluttede på
6. pladsen. Mere her.
Schulschach
Westkustmeisterschafften 2007 som
afvikles i Leck, havde i år 5 deltagere med fra Tønder Skakskole, og det blev
til en stor triumf for Thomas Bergnæs, der med maximunscoren 9 points
vandt både den ældste gruppe og det samlede stævne. I gruppen under 10 år blev
det til en fin tredjeplads til Martin Lorentzen. Der var 49 deltagere i
alt.
Arne
Matthiesen vandt Århus-mesterskabet
2007 og ratingtallet røg op på 2346. Arne stiller op for SK1968 i skakligaen,
men han har bevaret sit medlemssksab i Tønder Skakklub.
Asger Olesen deltog i Ringkøbing EMT
2006. Asger var med i den øverste ratinggruppe som lavestretet. Næsten alle lå
over 2000, så det blev en hård turnering, men Asger hentede sig dog 2 points
(af 5), hvilket rakte til en pæn fjerdeplads og en ratinggevinst på 23. Vinder
blev Erling Højbjerg, Holstebro.
Tønder Skakklubs
åbne Lyn-mesterskab 2006 havde 16 deltagere og blev vundet af den ældste spiller i feltet, Kaj
E. Larsen, foran tre fremstormende unge: Teis Tapdrup, Per Gallo
og Christian Karstensen. Kaj
har nu vundet 3 af de 4 seneste lynmesterskaber plus mange tidligere.
Adventsblitz i
Leck. MTV
Leck havde inviteret spillerne fra Tønder til at deltage i deres julelyn. 6
spillere tog mod invitationen og havde en vældig hyggelig aften i Leck, hvor i
alt 18 fremmødte spillede alle-mod-alle, men det var hårdt for danskerne, for Leck har mange stærke
spillere. Bedst gik det for Niels Falsig, der med 13½ points (af 17)
opnåede en flot 4. plads, og Thomas Bergnæs der blev nummer 10 med 7 points.
De øvrige Tønder-spillere sluttede langt nede i tabellen.
Tønder
Byturnering 2006-07 blev afviklet med 23 deltagere. Bymestertitlen blev erobret af Helge
Andersen, der sluttede i den øverste række med 5½ points foran Niels
Falsig med 5 points og Kaj E. Larsen med 4½ points. Helge har vundet
mesterskabet to gange tidligere.
Basis-1 vandtes i suveræn stil af Jens Carl Pedersen med 5½
points (af 6) foran Jørgen Clausen, Gråsten, og Nis P. Jollmann,
begge 3½ points. Basis-2 vandtes af Edlef Bucka-Lassen med 5 points (af
6) foran Anders Pihlkjær med 4½ points. Mere her.
Politiken Cup
2006 havde
både Curt Hansen og Arne Matthiesen blandt deltagerne. Curt
sluttede på en delt fjerdeplads med 7 points, kun et halvt efter Malakhatko,
Short og Hector, der delte førstepladsen, mens Arne sluttede på en delt 6.
plads med 6 points.
Vesterhavsturneringen
2006 havde
deltagelse af Hans U. Christensen, der sluttede med 4½ points af 9. I
skoleskakstævnet blev Thomas Bergnæs no. 3 og Troels Bergnæs no.
5.