Tønder Skakklub

Resultater 2002-03.

GrandPrix2002-03 havde 19 deltagere i alt i de 12 afdelinger, nogle gange med 11 deltagere og en enkelt med kun 5 deltagere. Den øverste ratinggruppe blev vundet af Helge Andersen med Jørn Lassen som alvorligste konkurrent. Ratinggruppen 1300-1600 blev vundet suverænt af Erik Damholdt, mens Nikolaj Holm vandt den nederste ratinggruppe, skarpt forfulgt af Ole Kreutzfeldt. Mere her.

Pokalturneringen 2003: 17 hold á 4-5 personer dystede i april i Tønder i den sønderjyske regionalafdeling af årets pokalturnering. Seniorerne spillede i to grupper med elite og bredde blandet, og vinderne herfra skulle så mødes i finaleopgør.  Tønder-1 løb elegant gennem sin gruppe i bredderækken med lutter sejre: 3-1 over Gråsten-2, 3-1 over Fribonden, 4-0 over Alssund og 3½-½ over Flensborg. Slutstilling her: 1. Tønder-1 (Niels Falsig 3p/4, Peter E. Larsen 3p, Jørn Lassen 4p, Hans U Christensen 3½p) 13½ points/16, 2. Alssund (Karsten Fyhn, Bo Rossen, Broder Petersen, Allan S. Jensen) 9½ points. I den anden gruppe spillede Tønder-2 (Kaj E. Larsen, Knud Løvenholdt, Rolf Zömbick, Andreas Bock/Annika Christensen, - sidst på dagen med Godtfred Sloth Jensen som substitut for Kaj E. Larsen og med Erik Damholdt inde på bræt 2 i et par kampe). Det blev dog kun til 7 points. Slutstilling her: 1. Bov (Lars Søndergård, Uffe Leisner, Sv. E. Kramer, Orla Rodenberg) 19 points/20 (!), 2. Ribe (Jimmy Andersen, Jørgen Nielsen, Jan Rosenberg, Peder Pharsen) 15, 5. Tønder-2 7 points. Finaleopgøret i eliterækken blev vundet af Bov over Fribonde-1, mens Tønder-1 tabte sin finale i bredderækken til Ribe med 1-3. Juniorerne spillede i deres egen række. Slutstilling: 1. Tønder Junior-1 (Nikolaj Holm 4½p/5, Thomas Svane 3½p, Søren Sønnichsen 5p, Christian Boisen 4p), 2. Bov Junior-1, 3. Gråsten Junior, 4. Bov Junior-2, 5. Tønder Junior-2 (Bjørn Sønnichsen, Rasmus Svane, Anders Pilkær, Mikkel Malle), 6. Sønderjydsk Mix (med bl.a. Morten Madsen).

Peter E. Larsen og Rolf Zömbick var begge med i Løgumkloster Byturnering. Petyer havde en dårlig turnering med 1½ points (af 5) i øverste gruppe, mens Rolf scorede 50% i nederste gruppe.

Hans U. Christensen deltog i mester-4 i Ribe EMT og gjorde det fint: En delt 2. plads og en ratinggevinst på 63 points.

Curt Hansen blev delt 2`er sammen med Peter Heine ved et særligt jubilæumsstævne i Middelfart. Anand vandt turneringen sikkert.

Påskelyn i Løgumkloster havde samlet 21 deltagere, heraf 5 fra Tønder Skakklub. Lidt overraskende kvalificerede 3 spillere fra Tønder sig til deltagelse i den øverste finalegruppe, hvor Peter E. Larsen fik en delt førsteplads sammen med Torsten Christiansen, Fredensborg-Humlebæk, foran Hans V. Hansen, Løgumkloster, Frank Petersen, Åbenrå, samt Niels Falsig og Jørn Lassen. Jens Olesen fik en delt andenplads i gruppe 2 og Nikolaj Holm sluttede akkurat under præmiepladserne i gruppe 3.

Forårsstævne i skoleskak blev arrangeret af Kaj E. Larsen og Erik Damholdt en lørdag i marts. Der var 12 deltagere fra 6 skoler.  Chr. Boisen, Holmeskolen, vandt foran Jonas Thoms, Holmeskolen, og Søren Sønnichsen, Møgeltønder Skole.

Vesteregnsmesterskabet i Hurtigskak blev genoptaget og dermed afviklet for 2. gang, igen som et samarbejde mellem Løgumkloster og Tønder Skakklub. Igen med indledende puljespil, hvorfvra man kvalificerede sig til finalegrupper. Hans V. Hansen, Løgumkloster vandt øverste finalegruppe med 4 points og gentog dermed turneringssejren fra år 2000-01. Nærmeste efterfølgere var Tønder-spillerne Peter E. Larsen, 3½p, og Jørn Lassen 3 points. Finalegruppe 2 blev vundet af Dzano Beckovic, Løgumkloster, foran Niels Skovvart, Åbenrå, og Jens P. Jensen, Løgumkloster. Finalegruppe 3 fik tre Tønderspillere til tops: 1. Erik Damholdt, 5 points, 2. Annika Christensen, 4p, 3. Rolf Zömbick, 3 points. Der var 18 deltagere. Vagn Lauritzen, Løgumkloster, opdaterede hurtig-ratingtallene. Mere her.

Klubturneringen 2002-03: Igen i år som hurtig-skak: 45 min pr spiller pr parti. Der var 24 deltagere til start i det indledende gruppespil, hvorfra man kvalificerede sig til fire finalegrupper. Desværre trak tre spillere sig undervejs, så to af finalegrupperne var ikke komplette. Ny klubmester blev Jørn Lassen, der vandt finalegruppe-1 med 7½ points (af 10) foran Niels Falsig med 6½ og Kaj E. Larsen og Jens Olesen, begge 6 points. Finalegruppe-2 blev vundet af Jens Carl Pedersen med 7½  (af 8 !) foran Knud Løvenholdt med 6½ points.  Nikolaj Holm vandt finalegruppe-3 med 8 points (af 10) foran Annika Christensen med 7 points. I finalegruppe-4 deltog fire lovende skoleskakspillere, men Martin Christiansen viste, at også pensionister over 80 kan spille skak. Martin vandt gruppen med maximumscoren 10 points foran Andreas Bock med 7 og Christian Boisen med 6 points. Mere her.

Holdturneringen 2001-2002: Tønder Skakklub stod i en ny situation. En ændret klubstrategi og afgang af 4 af de fem øverste brætter på førsteholdet havde den konsekvens, at den mange-årige tradition med 2 søndagshold måtte forlades. Efter mange overvejelser blev det andet-holdet i den sønderjyske mesterrække, som blev trukket, og de fleste i Tønder Skakklub troede, at førsteholdet ville være sikker nedrykker fra 3. division. Dermed havde klubben 3 hold med i holdturneringen,, samt et skoleskakhold i D-rækken.   Førsteholdet spillede i 3.division med følgende trup:  Jens C. Lund, Egon Laugesen, Helge Andersen, Asger Olesen, Niels Falsig, Peter E. Larsen, Niels Chr. Nielsen, Jørn Lassen, Hans U. Christensen. Det blev overraskende til en femte.plads i rimelig god afstand til nedrykningspladserne, og den nyindførte ratingberegning ud fra holdkampe gav store ratinghop til Jørn Lassen, Hans U. Christensen og Niels Falsig.   Andetholdet i A-rækken dannedes især af følgende spillere: Kaj E. Larsen, Jens Olesen, Jens Carl Pedersen, Gonde Hansen, Nis P. Jollmann, Erik Damholdt. Holdet sluttede skuffende i de nederste regioner, men er fortsat kvalificeret til at spille i A-rækken.   Tredjeholdet spillede i C-rækken med følgende mandskab: Knud Løvenholdt, Niels S. Nielsen, Rolf Zömbick, Martin Christiansen, Annika Christensen, Andreas Bock. En lidt sløj start blev opvejet af en god slutspurt.  Skoleskakholdet havde en del udskiftning, og følgende var med til at score mange points for dette hold, der for første gang opnåede en score på over 50%:  Nikolaj Holm, Simon Petersen, Thomas Svane, Bjørn Sønnichsen, Jonas Holm, Henrik Møller, Søren Sønnichsen, Christian Boysen. Mere her.

Sønderjyske Mesterskaber i skoleskak: Skakskolen under Tønder Skakklub havde 5 spillere med. Thomas Skov Hansen scorede 5 points og en 3. plads i den yngste gruppe, mens Søren Sønnichsen, Jonas Thoms og Christian Boysen sluttede midt i feltet i deres gruppe. Største forventninger var der til Nikolaj Holm, som i nogen grad levede op til dem med 5 points og en andenplads i hans aldersgruppe.

Lyn-mesterskabet 2002 blev vundet klart af Peter E. Larsen med 16 points (af 18). Han gentog dermed sejren fra 2001.  De nærmeste konkurrenter: 2.-3. Erik Damholdt og Helge Andersen, 13 points, 4. Niels Falsig 12. Der var 10 deltagere.

Tønder Byturnering 2002 blev afviklet med en mesterskabsklasse bestående af 8 spillere og en basisklasse med 12 spillere. Egon Laugesen vandt samtlige 7 partier og snuppede dermed endnu et bymesterskab. Kaj E. Larsen blev no 2 med 4½ points. Egon og Kaj har nu begge vundet bymesterskabet 12 gange. Basisklassen blev vundet af Per Gallo, Løgumkloster, 6½ points,  foran Niels Skovvart, Åbenrå, 5½. Mere her.

Helge Andersen vandt Skak på Grænsen 2002 ved i sidste runde at besejre den værste konkurrent, Lars Søndergård. Sv. E. Kramer tog tredjepladsen.

Peter E. Larsen deltog i en stærkt besat koordineret EMT i Ringkøbing. Han lå som lavestratede 125 ratingpoints under den næstlaveste og opnåede da også kun et enkelt point.

Jubilæumsaftenen i Sønderjysk Skak havde samlet 65 deltagere til spisning og lynskak, heraf 9 fra Tønder Skakklub. I den store lynturnering fik Tønder 4 spillere med i top-10: 4. Kaj E. Larsen, 7½ (af 10), 8.-10. Helge Andersen, Jørn Lassen, Niels Falsig, alle 6½, 20. Peter E. Larsen, 5½, 24. Nis P. Jollmann 5½.  

Lurturneringen 2002 i Brørup havde deltagelse af 3 medlemmer af Tønder Skakklub. Jørn Lassen og Niels Falsig var med i den næstøverste gruppe, men uden den store succes. Det blev til henholdsvis 3 og 3½ points. Erik Damholdt opnåede sin første turneringssejr ved at vinde fjerde-øverste gruppe med 5½ points (af 7).

DM i halvtimes-skak, Fyens Land Kop, : Curt Hansen var med, men i formkrise efter den uheldige Vesterhavsturnering. Det blev til en placering langt nede i feltet i dette arrangement, hvor Curt ellers har stolte traditioner.

Vesterhavsturneringen 2002 fik en lidt ulykkelig udgang for Curt Hansen.  Inspireret aggressivt spil og mange rigtig gode stillinger burde have indbragt en topplacering, men det blev kun til en beskeden 8. plads. Hans U. Christensen satte også nogle ratingpoints til i basis-1.