Tønder Skakklub
Gamle nyheder 1999.
_______________________________________________________________________________________
Tønder Skakklubs Lynmesterskab `99 blev vanen tro afviklet på sidste klubaften inden jul. 12 medlemmer turde stille op til en-alle-mod-alle turnering, der efterhånden udviklede sig til et udskildningsløb, hvor sidste års mester Anders Frederiksen og turneringens alderspræsident, Kaj Elkjær Larsen, løb fra alt og alle. De sluttede med hver 10 points foran Niels Falsig 7½, Jørn Lassen 7, Hans Ulrich Christensen 6½, Rene Ratchke 6, Hans Pedersen og Jens Olesen hver 5. Omkampen blev vundet af Kaj Elkjær Larsen, der dermed er årets lynmester. (20. dec.)
Mandag den 20. dec. Skaknyt-89 er på gaden. Det udleveres til alle, der møder op i aften, og afsendes tirsdag til de øvrige. (20. dec.)
Mandag den 13. dec. var dagen derpå og en aften uden egentlige programpunkter. Kun 7 medlemmer mødte op. Det blev til lidt træning forud for lynmesterskabet næste mandag. (13. dec.)
Holdturneringen er nu opdateret og kan ses her. Der mangler kun et enkelt resultat i B-rækken. Tønders førstehold er nu efter den svage start nået op på en delt 2. plads, men der er langt om til Læseforeningen, og forspringet skulle gerne mindskes inden det indbyrdes møde i sidste runde. I mesterrækken er Alssund favorit til at vinde med Ribe som outsider. De to A-rækker føres klart af henholdsvis Vejen og Fribonde, Flensborg. (13. dec.)
Søndag den 12. dec. Hjemmekampe i holdturneringen for Tønder-1 og -2. Førsteholdet havde Søndersø om gæst, og ønsket var en beskeden sejr. Men efter de første 3 timer lignede det et nederlag, på et tidspunkt af størrelsen 3-5, men så væltede heldet ned over holdet og slutresultatet blev Tønder - Søndersø 5-3 efter gevinster til Uffe Leisner, Jens Chr. Lund og Johnny Harboe, samt remis til Arne Matthiesen, Helge Andersen, Egon Laugesen og Hans U. Christensen. Måske dette er vendepunktet for Tønders divisionshold efter et par tynde resultater i de to første runder ? - Andetholdet var derimod ikke særligt heldige. Der var også denne gang mange afbud, og tre spillere satte officerer over styr, de to i klart gunstige stillinger. Slutresultatet Tønder-2 - Ribe-2 3-5 var klart skuffende. Eneste gevinst blev efter slid og slæb hentet hjem af Asger Olesen mod den unge nordiske mester for 11-12 årige Peter Leimand. Der var remisser til Kaj Elkjær Larsen, Niels Falsig, Harald Grau-Hansen og Gonde Hansen. (12. dec.)
Mandag den 6. dec. bød på to hjemmekampe i holdturneringen. I A-rækken: Tønder 3 - Lunderskov 2½-2½ efter gevinst til Gonde Hansen og Nis P. Jollmann og remis til Jens Carl Pedersen. I B-rækken stillede Hejls op i stærkt svækket tilstand, hvilket Tønder-holdet udnyttede til en klar sejr. Tønder 4 - Hejls 4-1 efter gevinster til de unge Henrik Jepsen, Mads Nielsen og Bent Pedersen, samt remis til Rolf Zömbick og Niels Alsing. -- På søndag er der påny to hjemmekampe, denne gang med Tønder 1 og Tønder 2 på banen mod henholdsvis Søndersø og Ribe 2 (6. dec.)
Mandag den 29. nov.: 9 af aftenens 10 fremmødte gik med i femte afdeling af årets GrandPrix-serie, der nu er oppe på i alt 17 deltagere. Helge Andersen vandt et tæt opløb med 7½ points foran Jens Olesen, Gonde Hansen og Niels Falsig, alle med 7, samt Hans Ulrich Christensen med 6½ points. Det hører dog med til historien, at Helge vandt de første 7 runder. (30. nov.)
Holdturneringssiden er nu opdateret med alle resultater fra de to første runder. Klik her. (24. nov.)
Jens Chr. Lund bymester `99. Årets udgave af Tønder Byturnering fandt sin afslutning i sidste runde. Det eneste egentlige spændingsmoment forud for runden lå i tvekampen om bymesterskabet mellem Jens Chr. Lund og sidste års mester, Helge Andersen. Lund vandt ret hurtigt over Peter Elkjær Larsen, og så var det op til Helge at følge trop i opgøret mod Hans Ulrich Christensen, men Hans Ulrich spillede godt, og Helge fejlede - og så var mesterskabet på plads. Jens Chr. Lund vandt med 6 points foran Helge Andersen med 5. Hans Ulrich Christensen og Kaj Elkjær Larsen delte tredjepladsen med hver 4½ points. Basisklassen har været afgjort længe. Gonde Hansen vandt også det 7. parti og sluttede på en sikker førsteplads. Andenpladsen gik lige så sikkert til Max Svendsen med 6 points. Nis P. Jollmann, Niels S. Nielsen og Rolf Zömbick deler tredjepladsen med 4 points. (23. nov.)
Søndag den 21. nov.: Førsteholdet spillede anden runde i divisionsturneringen. Det blev til et lidt tyndt resultat mod nyoprykkede Nr. Åby. Curt Hansen, Helge Andersen og og Johnny Harboe vandt for Tønder, mens der var remis til Arne Matthiesen, Uffe Leisner og Peter Elkjær Larsen. I alt: Nr. Åby - Tønder 3½-4½. (21. nov.)
Skakdagen på Frøslevlejrens Efterskole lørdag den 20. november blev en succes. Skoleskakspillere udefra fik sammen med skakinteresserede elever fra Frøslevlejrens Efterkole en fin dag. Uffe Leisner stod for arrangementet. Fra Tønder-området havde Kaj Elkjær Larsen samlet en bilfuld unge: Hans Ulrich Christensen, Dennis Christensen, Mads Nielsen og Bent Pedersen, og i alt 30 skoleskakspillere var med. Heraf stillede 24 op til simultan mod Johnny Harboe, Tønder Skakklub. Johnny vandt flot 18½-5½, men tabte bl.a.til Hans Ulrich Christensen. Den efterfølgende 7-runders monradturnering blev vundet af Mads Sørensen, Åbenrå, med 6 points, foran Hans Ulrich Christensen med 5½ og Dennis Christensen med 5 points. Dennis måtte dog gennem en omkamp for at sikre sig 3. pladsen. Mads Nielsen opnåede 4 points og Bent Pedersen 3½. (21. nov.)
Mandag den 15. nov.: Holdkampe i A- og B-rækkerne: Tønder 3 - Vejen 1½-3½ efter gevinst til Jens Carl Pedersen og remis til Nis P. Jollmann mod et stærkt Vejen-hold, der nu har sat kurs mod mesterrækken. Tønder 4 - Vojens 2 1-4 efter remis til Kaspar Nissen og Niels Alsing. (16. nov.)
Tønder Byturnering: Bymesteren 1999 hedder Andersen eller Lund. Vinderen af basisklassen hedder Gonde Hansen. Så meget står fast før sidste runde, der spilles den 22. november. Rundelægningen for sidste runde og alle resultater fra de seks første runder kan ses her. (12. nov.)
Mandag den 8. nov.: Næstsidste runde i årets byturnering bragte ingen klarhed i toppen af mesterskabsklassen. Jens Chr. Lund og Helge Andersen ligger side om side med 5 points hver, og bymesteren skal findes blandt disse to. Aftenens resultater: Helge Andersen - Peter Elkjær Larsen 1-0, Jens Chr. Lund - Jens Carl Pedersen 1-0 (efter 55 træk) og remis mellem Niels Falsig og Kaj Elkjær Larsen. Resultaterne fra basisklassen kan ses på byturneringssiden. (9. nov)
Søndag den 7. nov.: Sæsonens første søndags-kampe i holdturneringen var præget af mange afbud for Tønders vedkommende. På førsteholdet manglede Curt Hansen (bundesligaen) og Egon Laugesen. Som reserver rykkede to spillere fra andetholdet op. Herudover fik andetholdet fem afbud fra den ni-mands-trup, der udgør holdet. Andetholdet var således chanceløs mod Sønderborg førstehold: Alssund-1 vandt med 6½ -1½ over Tønder-2, der kun opnåede tre remisser ved Jørn Lassen, Hans Pedersen og Max Svendsen. Det fortælles dog, at Tønders høst med lidt held kunne være blevet lidt bedre. Førsteholdet fik også for lidt ud af divisions-kampen i det fynske: Nyborg - Tønder-1 4½-3½. Tønders vindere: Arne Matthiesen, Johnny Harboe og Niels Falsig, mens Peter E. Larsen spillede remis. -- En række resultater fra holdturneringens første runde kan ses her. (7. nov.)
Onsdag den 3. nov. Hængepartiet i topopgøret mellem Jens Chr Lund og Helge Andersen blev genoptaget og afsluttet. Efter 71 træk: remis. (6. nov.)
Holdturneringen: Det hjørne af vor web-site, der dækker holdturneringen er nu helt up-to-date med såvel styrkeliste, holdopstillinger og turneringstabeller. Klik her. De første resultater er med. (2. nov.)
Mandag den 1. nov. Statskuddet på årets holdturnering, for Tønders vedkommende med to kampe mod Haderslev. Det blev en lille sejr til hver side. I A-rækken Haderslev-3 - Tønder-3 1½-3½ og i B-rækken: Tønder-4 - Haderslev-4 2-3. På tredjeholdet gik førstebrættet Jens Olesen efter sejr i en remisagtig stilling og tabte. Jens Carl Pedersen spillede remis på bræt 2, mens de tre følgende brætter bemandet med Gonde Hansen, Max Svendsen og Nis P. Jollmann alle vandt. På fjerdeholdet spillede Kaspar Nissen og Rolf Zömbick begge remis, mens Niels Alsing vandt. -- I byturneringen et enkelt hængeparti: Niels Falsig-Helge Andersen 0-1. (2. nov)
Torsdag den 28. okt. Hængeparti i byturneringen: H Grau Hansen - Helge Andersen 0-1.(29. okt)
Mandag den 25 okt. 5. runde i byturneringen med følgende resultater: Jens Chr. Lund-Niels Falsig 1-0, Jens Carl Pedersen-Peter E. Larsen 1-0, Kaj E. Larsen-Hans Ulrich Christensen ½-½. Partiet Grau Hansen-Helge Andersen er udsat til torsdag. I basisklassen vandt Gonde Hansen topopgøret mod Kaspar Nissen. Øvrige vindere: Nis P. Jollmann, Rolf Zömbick, Simon Petersen og Bent Pedersen. (26. okt.)
Klubbens hjemmeside har være "nede" i den sidste halvdel af efterårsferien. Fejlen lå hos vort opkoblingssted Itai, Tønder, og er først rettet i dag. (25. okt.)
Curt Hansen vandt i sikker stil en stormesterturnering i Helsingør i efterårsferien. Det blev til 4½ points efter 3 sejre og tre remis`er i den dobbeltrundede firkantturnering, hvor de øvrige deltagere var Sune Berg Hansen og svenskerne Ulf Andersson og Johnny Hector. (24. okt.)
Mandag den 18. okt. var præget af skolernes efterårsferie og vel også af, at der intet var programsat på denne klubaften. 9 spillere mødte op. Kaj E. Larsen og Peter E. Larsen spillede remis i deres hængeparti fra byturneringen, og seks af de 7 øvrige spillede en handicap-lynturnering. Denne blev vundet af ex-tøndringen Jan Christensen foran Arne Matthiesen og Hans Pedersen. (19. okt.)
B-række nord er nu komplet med 8 deltagende hold, efter at Lunderskov har efteranmeldt sit andet-hold. Tønder-4 er med i denne række. Turneringstabeller for M-, A- og B-rækkerne kan ses her. (17. okt.)
Mandag den 11. okt. bød på fuldt program i byturneringen. I mesterskabsklassen var der megen kamp og et par dramatiske partier. Der var gevinst til Jens Chr. Lund, Peter E. Larsen og Niels Falsig, samt remis i partiet Helge Andersen- Kaj E. Larsen. Topopgøret i basisklassen mellem Gonde Hansen og Nis P. Jollmann var langt og spændende, men Gonde fortsatte sin gode serie og vandt igen. De øvrige partier sluttede alle forholdsvis hurtigt med gevinster til Allan Hansen, Max Svendsen, Rolf Zömbick, Kaspar Nissen og Mads Nielsen. (12. okt.)
Hans Pedersen vandt Esbjerg GrandPrix 1999. Der var deltagere fra Esbjerg Skakforening, skakklubben Centrum, Esbjerg, Sædding Skakklub, Holstebro, Varde AS04 m.fl. klubber - og så altså Hans fra Tønder, der som den eneste nåede op på 15 points. -- Hans er nu gået i gang med studierne i Aalborg, men han spiller fortsat for Tønder Skakklub. Han er placeret på klubbens andethold i mesterrækken. (10. okt.)
Mandag den 4. okt.: GrandPrix 4 med kun 7 deltagere på en afbudsramt aften. Gonde Hansen vandt samtlige partier og snuppede de 10 points, mens Max Svendssen og Kaspar Nissen fik henholdsvis 8 og 6 GrandPrix-points. -- Et enkelt hængeparti i byturneringen: Kaj E. Larsen - Harald Grau-Hansen 1-0. (5. okt)
Carsten Hansen fortæller pr e-mail fra England, at hans nye bog netop er udkommet. Det er en åbningsbog om engelsk (1.c4,e5), som kan være til gavn for spillere på alle niveauer. Altså: en ide til julegaveønskerne. -- I øvrigt spiller Carsten med i dels en regional London Vest liga, dels i London-Ligaen og desuden divisionsskak. (4. okt)
Mandag den 27. sept.: 3. runde af byturneringen med følgende resultater i mesterskabsklassen: Jens Carl Pedersen - Hans U. Christensen 0-1, Niels Falsig - Peter E. Larsen ½-½, Jens Chr. Lund - Helge Andersen hængeparti efter 42 træk, mens partiet mellem Kaj E. Larsen og Harald Grau-Hansen blev udsat. I basis-1 var aftenens vindere: Gonde Hansen, Niels S. Nielsen, Nis P. Jollmann, Kaspar Nissen og Steffen Petersen. (28. sept.)
Holdturneringen: Turneringsleder Kurt Petersen, Ribe, oplyser, at der i vor hovedkreds kun er tilmeldt 28 hold i alt i Mesterrækken, A-, B- og C-rækkerne. De tilmeldte C-række-hold fordeles på de to B-rækker, og dermed placeres Tønder-4 i B-rækken gruppe nord. (26. sept.)
Tirsdag den 21. sept. Holdopstillingerne til årets holdturnering er nu på plads. Både styrkeliste og hold kan ses her.
Mandag den 20. sept. GrandPrix 3 blev afviklet med 8 deltagere. Helge Andersen scorede maximum og tog igen de 10 points, men Kaj Elkjær Larsen fører fortsat efter aftenens 8 points. -- Der blev også spillet to hængepartier i byturneringens mesterskabsklasse: Hans Ulrich Christensen - Peter Elkjær Larsen 0-1 , Jens Chr. Lund - Harald Grau-Hansen 1-0. (21. sept.)
Mandag den 13. sept. I mesterskabsklassen blev spillet to partier: Helge Andersen-Jens Carl Pedersen 1-0 og Hans Ulrich Christensen-Niels Falsig 1-0. To partier blev udsat. I Basis-1 blev partiet mellem brødrene Petersen udsat og gemt til de private gemakker. Ellers fuldt program med sejre til Gonde Hansen, Bent Pedersen, Max Svendsen, Kaspar Nissen og Mads Nielsen. (13. sept.)
Byturneringen: Jens Olesen og Per Gallo har begge trukket sig ud af turneringen. For at undgå oversiddere (3 stk pr aften !) har vi derfor foretaget et par ændringer. Peter E. Larsen er rykket ind på Jens Olesens plads i mesterskabsklassen, og Allan Hansen er rykket op på Gallo`s plads. De berørte spillere: Peter, Allan og Simon Petersen har alle accepteret ændringerne. De nye rundeskemaer er nu klar. (12. sept.)
Mandag den 6. sept. bød på 1. runde af årets byturnering. I mesterskabsklassen blev to partier udsat, og de to øvrige sluttede remis efter brav kamp: Jens Chr. Lund-Kaj E. Larsen og Jens C. Pedersen-Harald Grau-Hansen. I basis-1 blev et enkelt parti udsat, mens resten kompromisløst blev afgjort med sejr til en af siderne. Vinderne: Simon Petersen, Gonde Hansen, Niels S. Nielsen, Max Svendsen, Nis P. Jollmann, samt Peter Elkjær Larsen. Peter blev tilmeldt så sent, at der kun var plads i basis-1, og her er han naturligvis storfavorit til at vinde. (6. sept.)
Byturneringen 99: Så går vi gang med årets byturnering. Første runde er i morgen, mandag den 6. september. Deltagertallet er meget lavt i år, men de 20 tilmeldte får givetvis en spændende og underholdende turnering med masser af god skak. Der er fri entre for eventuelle tilskuere. Rundeskemaerne er i et første udkast - med en lidt mislykket layout - sat op på byturneringssiden, som vil blive opdateret løbende. (5. sept.)
Mandag den 30. august rummede 2. afdeling af sæsonens GrandPrix-serie. Forud for starten aftaltes en ændring af pointsystemet med tilbagevirkende kraft med henblik på en bedre fordeling af pointene udover de fire første pladser. Det nugældende system er anført på GP-siden. Aftenen havde 14 deltagere, og Helge Andersen snuppede med stor sikkerhed de 10 points. Der var 8 til Kaj Elkjær Larsen og 6 til Hans Ulrich Christensen, mens en stor gruppe måtte dele 4. pladsen. Næste mandag starter byturneringen. Efternølere kan nå at stå på et par dage endnu. (31. august)
Mandag den 23. august bød på første afdeling i årets GrandPrix-serie. De 13 deltagere skulle igennem en 7 runders monrad., og der måtte omkampe til om pladserne 1-3 og 4-6. Slutresultatet: 8 GP-points til Kaj Elkjær Larsen, 6 til Niels Falsig, 4 til Max Svendsen, 2 til Helge Andersen. (24. aug.)
Lurturneringen i Brørup, lørdag den 21. august, havde deltagelse af seks spillere fra Tønder Skakklub. Uffe Leisner var med i den øverste klasse, men missende 1. runde ved at sove over sig, og det fulgte ham vistnok resten af turneringen. Det blev kun til 2½ points af 7. Vinder blev Jackie Andersen, Gistrup med 5½. I næstbedste række manglede Hans Pedersen med 5 points kun ½ point i at være med på en delt førsteplads. Hans Ulrich Christensen nåede 3 points. I den nederste klasse blev Mickey Kristensen no 2. med 5½ points, mens Niels Alsing og Rolf Zömbick opnåede henholdsvis 3 og 2½ points. (23. aug.)
Mandag den 16. august var sæsonens første klubaften. I alt 14 medlemmer dukkede op, og man hyggede sig med lynturneringer. Blandt de yngste sluttede Simon Petersen og Mads Nielsen lige med hver 4½ ud af 5 points. Hans Petersen vandt turneringen for de øvrige 9 med 7 points ud af 8 foran Hans Ulrich Christensen med 6½. De første 12 navne er nu på tilmeldingslisten til Tønder Byturnering 99. (17. aug.)
Gunnar Knudsen er død. Klubbens ældste medlem døde i dag. Gunnar kom fra København til Tønder for ca. 10 år siden. Han meldte sig straks ind i Tønder Skakklub, hvor vi lærte ham at kende som et usædvanligt sympatisk og reelt menneske. Han vil blive savnet. (13. aug.)
Skaknyt 87 er på gaden. (13. aug.)
Optaktsarrangementet den 7. august med spil på de store brætter ved biblioteket var ingen succes, rent PR-mæssigt. Kun få -meget få !- overværede, at Hans U. Christensen bankede Rene Ratchke og Kaspar Nissen med de store plasticbrikker. (7. aug.)
Curt Hansen vandt DM i hurtigskak. Det fynske hurtigskak-stævne, Fyens Land Kop, er ophøjet til officielt DM-arrangement i ½-times partier og blev spillet i går i Odense. Årets felt rummede de danske stormestre, pånær Bent Larsen og Peter Heine, samt svenske Johnny Hector og et utal af titelholdere i øvrigt. Vinder blev 1. GM Curt Hansen foran 2. GM Henrik Danielsen, begge med 6 points (korrektion), og 3. GM Johnny Hector, 4. Sune Berg Hansen, begge 5 points. (2. aug)
Curt Hansen nu også GM i k-skak. Deltagelsen i Korning Memorial udløser en GM titel i korrespondance-skak for Curt Hansen. Curt skulle nå 8 points og har foreløbig 9,5 points. (2. aug)
Sommerkonkurrence. Ugeavisen Tønder bragte i går tirsdag den 27. juli i Skakhjørnet en lille opgavekonkurrence. Konkurrencen gentages på tirsdag, og der er svarfrist den 12. august. Sædvanligvis er der næsten udelukkende svar fra ikke-medlemmer af Vesteregnens skakklubber. Alle er imidlertid velkomne til at være med, og vor sponsor Kvickly Tønder udsætter to gavekort på henholdsvis 200 og 100 kr. (28. juli)
Programmet for efteråret 1999 er nu klart. Det kan ses i Skakkalenderen, hvor der dog indtil nu kun er medtaget arrangementer, hvor Tønder Skakklub er involveret. Kalenderen opdateres løbende med eksterne arrangementer. (22. juni)
Resultatsiden er nu opdateret
med resume af resultaterne i sæsonen 1998-99. Klik her.
(12. juni 99)
Mandag den 31. maj. Sæsonafslutningen markeredes med en mammut-lynturnering. 13 fremmødte spillede alle-mod-alle. Johnny Harboe og Kaj Elkjær Larsen delte 1.-2. pladserne med 11 points langt foran 3.-4. Hans Pedersen og Niels Falsig, begge 8½ points, 5. Helge Andersen 7½ og 6. Gonde Hansen 6½ points. Der var rating-præmier til Hans Pedersen og Carl V. Møller. (1. juni)
Flot indsats i pokalturneringen den 23. maj. Landsfinalerne i pokalturneringen blev spillet i Nyborg pinsesøndag. Tønder Skakklub var repræsenteret i både elite- og juniorrækken. I eliterækken gik det iflg mail fra Uffe sådan: Tønder-Fredensborg/Humlebæk 3½-½, Tønder-SK1934 2-2, Tønder-Nørresundby 2-2, Tønder-SK 1968 3-1, Tønder-Holstebro 1-3, Tønder-Skolerne 3-1. Dermed sluttede fire hold i toppen på 14½ points, og matchpoints blev afgørende.Slutstillingen blev følgende: 1. Nørresundby 14½, 9. 2. Tønder 14½, 8. 3. SK1934 14½, 8. 4. Skolerne 14½, 7, 5. SK1968 13½. Individuelt for Tønder: Curt Hansen 3½/6, Carsten Hansen 5/6, Uffe Leisner 3/4, Helge Andersen 0/3, Johnny Harboe 3/5. En fornem placering i et fint selskab - og flotte individuelle resultater af Carsten og Uffe. ! - I juniorrækken var Tjele med 20½ og Jetsmark med 20 points i særklasse. Tønder sluttede her midt i feltet på en delt 6-7 plads med 8 points. Det er heller ikke så tosset ! - Bredderækken blev vundet af Haderslev med 17 points foran Kjellerup med 15. (24. maj)
Mandag den 17. maj. Sæsonen er ved at ebbe ud. 8 af de 10 fremmødte spillere deltog i sæsonens sidste GrandPrix. Aftenens vinder blev Hans U. Christensen med 6½ af 7 points foran Jens Olesen med 6, Kaj E. Larsen med 4½ og Jan Oemichen med 4 points. Den samlede vinder af GrandPrix-serien blev Niels Falsig med 28 points foran Jens Olesen med 22 og Helge Andersen med 18 points. Dermed er de tre præmietagere nævnt. Næste år indføres præmier i ratinggrupper. (17. maj)
Mandag den 10. maj bød på næstsidste runde i denne sæsons GrandPrix-serie. Otte spillere deltog, trods stor-demonstration for Tønder Kaserne. Aftenens vinder blev Niels Falsig med 6 points foran Hans Ulrich Christensen og Jens Olesen (efter lyn-omkamp) med hver 5½, Gonde Hansen med 4 og Carl V Møller (efter lynomkamp) med 2. (10.maj)
Generalforsamlingen den 3. maj samlede 15 medlemmer. Dirigenten Jens Carl Pedersen styrede foramlingen gennem et rimeligt roligt møde, hvor det dog kom til et par afstemninger. Bestyrelsen fremlagde et forslag til vedtægtsændringer, som blev enstemmigt godkendt. De vil blive sat op her på hjemmesiden snarest. Et forslag fra Jens Olesen om at droppe reglen om omkamp i byturneringen vandt megen sympati, men blev nedstemt. I stedet besluttedes det, at omkampe i fremtiden skal spilles som hurtigskak med 30 min. pr. spiller pr. parti. Det besluttedes også at fastholde GrandPrix-spillet og udvide til 9-10 runder. De nærmere regler udformes af bestyrelsen. Formandsberetningen ved Niels Falsig resumerede årets begivenheder og behandlede også de problemer, som skakklubberne landet over for tiden må slås med: nedgang i medlemstal og i aktiviteterne. Beretningen kan i sin fulde ordlyd ses her. Kassereren Gonde Hansen fremlagde et regnskab, der havde en balance på ca. 48.000 kr, heraf et underskud på godt 6000 kr. Dette resultat sammenholdt med en stigning i kontingentbidraget til DSU førte til et forslag om en kontingentstigning på 100 kr årligt for alle grupper til følgende nye takster: børn (under 14): 300 kr årligt, juniores (under 20) og pensionister 400 kr årligt, seniores 500 kr årligt. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Kasper Nissen og Jan Oemichen blev nyvalgt til bestyrelsen, mens Hans Ulrich Christensen, Kaj Elkjær Larsen, Rene Ratchke, Gonde Hansen og Niels Falsig blev genvalgt. Ny suppleant er Niels Alsing, og Jens Carl Pedersen genvalgtes som revisor. -- Efter generalforsamlingen kunne turneringsleder Rene Ratchke uddele præmier i klubturneringen, og den nye klubmester Jens Olesen kunne kåres. -- Herefter valgte 10 spillere at gå med i en lynturnering, som vandtes af Rene Ratchke med 8½ af 9 mulige points. (4. maj 1999)
Mandag den 26. april: Sidste runde i klubturneringen med sejre til Dennis Christensen, Kaj E. Larsen, Niels S. Nielsen, Jens Carl Pedersen, Niels Alsing, Jens Olesen, Carl V. Møller, Bent Pedersen, Rene Ratchke og Jan Oemichen, og remis i partiet mellem Niels Falsig og Jørn Lassen. Jens Olesens gevinst mod Hans U. Christensen betyder, at tre spillere slutter side om side med 5½ points: Jens Olesen, Hans U. Christensen og Niels Falsig. Førstepladsen skal derfor afgøres ved korrektion. Fintællingen mangler, men umiddelbart ser det ud til, at det bliver Jens Olesen, der kan titulere sig klubmester 1999. (27. april)
Søndag den 25. april: Den sønderjydske pokalturnering for 4-mandshold blev afviklet i Tønder. Det gik ca. som forventet. Tønders førstehold (Curt Hansen, Uffe Leisner, Helge Andersen, Johnny Harboe) vandt stævnet og dermed retten til at stille op i elitegruppen ved årets landsfinaler i Odense. Tønders tredjehold (Hans Pedersen, Hans U. Christensen, Dennis Christensen, Mickey Kristensen) blev bedste juniorhold og indløste dermed også billetter til finalestævnet. Haderslev fik en samlet andenplads og kommer med i bredderækken. I alt 8 hold deltog, og alle resultater kan ses ved at klikke her. (25. april)
Torsdag den 22. april: De to sidste hængepartier i klubturneringen er spillet. Jan Oemichen-Dennis Christensen 0-1, og Jens Olesen-Niels Falsig 0-1. (23. april)
Mandag den 19. april: Tre hængepartier blev afsluttet i klubturneringen: Kaj Elkjær Larsen vandt over Rene Ratchke, Jens Olesen over Carl V. Møller og Jørn Lassen over Jan Oemichen. I "slyngelstuen" en del uorganiseret lynskak, samt masser af babyskak og dobbeltskak. (19. april)
17.-18. april: Juniorskak-weekend i Bredeådal. 9 juniorspillere fra Sønderjydsk Skak var med, heriblandt Mads Nielsen og Bent Pedersen. Fire skakledere gjorde deres til, at de unge fik en god weekend. Fra Tønder deltog Kaj Elkjær Larsen kort med et indlæg om slutspil. Ellers var det vistnok Vagn Lauritzen og Frank Petersen, der trak det store læs. (19. april)
Mandag den 12. april: Fuld runde i klubturneringen. Kun et enkelt parti sluttede remis, aftenens længste, mellem Jan Oemichen og Gonde Hansen. I de øvrige partier var vinderne Jørn Lassen, Dennis Christensen, Niels S. Nielsen, Hans Ulrich Christensen, Nis P. Jollmann, Jens Carl Pedersen, Niels Falsig, Jens Olesen, Bent Pedersen og Max Svendsen. Hans Ulrich Christensen har nu 5½ efter 6 runder og ligner mere og mere en vinder. Trusler mod førstepladsen kommer kun fra Jens Olesen, der kan også kan nå 5½ ved at vinde sine to hængepartier, og fra Niels Falsig, der har sat et enkelt point til, men en af disse to falder fra, når det indbyrdes hængeparti bliver afviklet. (13. april)
Årets DM: Alle resultater kan ses på nettet ved at klikke her. Arne Matthiesen nåede 4/7 i mesterklassen, hvilket rakte til en 3. plads. I basis-5 havde Peter Elkjær Larsen en dårlig turnering med 2/5, mens Jan Oemichen vandt sin gruppe med 4½/5 points. Anders Frederiksen og Hans Pedersen scorede begge 3½/7 og sluttede midt i deres gruppe. Den tidligere Tønder-spiller Martin Mattthiesen, nybagt Århus-mester, startede flot i kandidatklassen, men gik i stå til sidst og måtte nøjes med en jævn placering efter 4/7 points. (6. april)
Årets DM: Curt blev "kun" no. 3. Med et benspænd for sig selv i næstsidste runde måtte Curt Hansen se muligheden for endnu et dansk mesterskab forsvinde for denne gang. En pæn score på 6/9 rakte til en 3. plads, mens Peter Heine med 6½ løb med titlen. De øvrige rækker slutter først i morgen, 2. påskedag. Tønder-spillerne, hvoraf Jan Oemichen i basis-5 ligger til et flot resultat, kan fortsat følges på nettet. Klik her (4. april)
Årets DM, Påsketurneringen, er i fuld gang. Seks af klubbens spillere er med, og resultaterne kan følges på internettet. Curt Hansen er kommet godt i gang nu med tre sejre på stribe (og partierne kan følges live!), og han ligger nu i en position, hvor der er store muligheder for at genvinde DM . Arne Matthiesen ligger pænt i MesterAlle7. Det er også muligt at følge Peter Elkjær, Anders Frederiksen, Hans Pedersen og Jan Oemichen i basisgrupperne. Vil du følge med, så klik her (3. april)
Mandag den 29. marts: Aftenens GrandPrix blev afviklet med kun 8 deltagere. Helge Andersen vandt foran Jan Oemichen, Gonde Hansen og Rolf Zömbick, der for henholdsvis 8, 6, 4 og 2 GrandPrix-points. - Et enkelt hængeparti blev afviklet i klubturneringen: Mads Nielsen vandt over Niels Alsing, og et enkelt er afviklet privat: Gunnar Knudsen slog Max Svendsen. (1.april)
Mandag den 22. marts: 5. runde i klubturneringen indeholdt ikke en eneste remis. Fire udsatte partier og gevinst til Kaj E. Larsen, Rolf Zömbick, Martin Christiansen, Gonde Hansen, Kaspar Nissen, Nis. P. Jollmann og Hans U. Christensen. Hans U. har nu lagt billet ind på en topplacering med sine 4½/5 points. (23. marts)
Søndag den 21. marts: Afslutning på holdturneringen. Tønder-1 var uden Curt Hansen og Jens Chr. Lund chanceløs i forsvaret af førstepladsen. Kampen mod Læseforeningen, Odense, blev tabt med 3-5 efter sejre til Uffe Leisner og Johnny Harboe, samt remis`er til Peter Elkjær Larsen og Niels Falsig. Både Arne Matthiesen og Helge Andersen forvandlede vundne stillinger til tabte, men det havde alligevel ikke nyttet, fordi Frem, Odense, vandt en klar sejr over Søndersø (formentlig ca. 6-2) og Frem rykker op i 2. division. Tønder-2 besejrede Ribe med cifrene 5-3 efter gevinster til Asger Olesen, Kaj Elkjær Larsen, Harald Grau Hansen og Dennis Christensen, samt remis`er til Jørn Lassen og Hans Ulrich Christensen. Et flot resultat, som dog desværre var et benspænd for Ribes oprykningsdrømme. Flensborg fortsatte sin gode stime af sejre og rykker op i 3. division. (21. marts)
Mandag den 15. marts: Tre hængepartier fra klubturneringen blev afviklet: Jens Olesen vandt over Dennis Christensen, Niels Falsig over Kaj Elkjær Larsen, mens Jørn Lassen og Kaspar Nissen spillede remis. (16. marts)
Mandag den 8. marts: 4. runde i klubturneringen med gevinst til Bent Pedersen, Martin Christiansen, Hans U. Christensen, Nis P. Jollmann, Jens Carl Pedersen, Rolf Zömbick, Gonde Hansen og Gunnar Knudsen. Partiet Kaj Elkjær Larsen mod Rene Ratchke blev afbrudt efter ca. 45 skarpe træk.Herudover 3 udsatte partier. (9. marts)
Mandag den 1. marts. 7 deltagere i GrandPrix3, hvor der blev 8 points til Niels Falsig, 6 til Kaj Elkjær Larsen, 4 til Gonde Hansen og 2 til Jens Olesen. I klubturneringen blev tre hængepartier afsluttet med fuld høst til Dennis Christensen og Rene Ratchke, mens Hans Ulrich Christensen og Jens Carl Pedersen spillede remis. (2. marts)
Søndag den 28. februar: 6. runde i divisionsrækkerne og mesterrækken. Tønder-1 vandt 5½-2½ over Søndersø og er fortsat på førstepladsen, men holdet er nu indhentet af Frem, Odense, der vandt 6½-1½ over Åbenrå. For Tønder vandt Curt Hansen, Carsten Hansen og Uffe Leisner, mens Arne Matthiesen. Jens Chr. Lund, Helge Andersen, Egon Laugesen og Peter Elkjær spillede remis. Tønder-2 tabte lidt ulykkeligt 2-6 til Flensborg. Dels var Flensborg forstærket, dels var der stillinger til et noget bedre resultat. Dennis Christensen vandt. Kaj Elkjær Larsen og Harald Grau-Hansen spillede remis. (28. febr.)
Carsten Hansen er en tur hjemme fra England i den kommende weekend og træder ind på bræt 2 på divisionsholdet i dysten mod Søndersø. Der er afbud fra Johnny Harboe, der er i Italien. (23. febr.)
Mandag den 22. februar. 3 runde i klubturneringen gav en række spændende og flotte opgør, herunder Kasper Nissens gevinst mod Gunnar Knudsen efter et par flotte kombinationer og Hans Ulrich Christensens sejr over Jan Oemichen efter et næsten studieagtigt slutspil. Størst publikumtække havde dog partiet Nis P. Jollmann-Jens Olesen, der med ulige officersmateriale bølgede frem og tilbage i 4½ time, før Jens Olesen trak gevinsten hjem.. Aftenens øvrige vindere: Jørn Lassen, Dennis Christensen, Niels Alsing, Gonde Hansen, Carl V. Møller, Rene Ratchke og Max Svendsen. Et enkelt parti blev udsat. (23. febr.)
Søndag den 21. februar. Den tidligere Tønder-spiller Martin Matthiesen har vundet Århus-mesterskabet med 4½/5 points, fortæller lillebror Arne, som ikke deltog. Førstepladsen er delt, 1 point foran de nærmeste. (22. febr.)
Mandag den 15. februar i vinterferien var en stille aften. Kun 5 var med i GrandPrix2, der gav 6 grandprix-points til Jens Olesen, 4 til Niels Falsig og 2 til Carl V. Møller. -- To hængepartier i klubturneringen er også blevet afviklede med gevinster til Rene Ratchke og Jan Oemichen. (15. febr.)
Mandag den 8. februar: Klubturneringens 2. runde gav gevinst til Kaj E. Larsen, Mads Nielsen, Nis P. Jollmann, Niels Falsig, Rolf Zömbick og Kaspar Nissen, - samt yderligere 5 udsatte partier. (9. febr.)
Søndag den 7. februar: 5 runde i 3. division for Tønder-1 og i den sønderjyske mesterrække for Tønder-2. Og det så meget sort ud. Hele 6 afbud (de tre efter kl. 22 lørdag aften!) i alt til de to hold, og tilmed var de fire stærkeste reserver ude af stand til at spille. Med 10 velkvalificerede søndagsspillere udenfor fik vi dog sat to hold på benene. Curt refererede til Murphys love, men vi var enige om. at der mangler en lov, nemlig en, der siger, at på et tidspunkt hører uheldene op. Tønder-1 vandt 7½-½ over Sydøstfyn-2 efter sejre til Curt Hansen, Uffe Leisner, Jens Chr. Lund, Johnny Harboe, Niels Falsig, Sylvia Hansen og Rene Ratchke, mens Arne Matthiesen spillede remis. Hårdest ramt var nok andetholdet, der tilmed mødte stærke Alssund. Tønder-2 tabte 2½-5½. Her vandt Anders Frederiksen og Jan Oemichen, mens Harald Grau-Hansen spillede remis. (7. febr.)
Tirsdag den 2. februar: Sidste kamp i C-rækken for Tønder-4, der på udebane tabte 2-3 til Hejls. For Tønder vandt Rolf Zömbick og Carl V. Møller. (7. febr.)
Mandag den 1. februar: Sæsonens sidste kamp i A-rækken: Tønder-3 vandt på udebane med 3½-1½ over Flensborg-2. Rene Ratchke og Jan Oemichen vandt, mens Gonde Hansen, Niels S. Nielsen og Kaspar Nissen spillede remis. -- To hængepartier blev afgjort i klubturneringen med sejre til Niels S. Nielsen og Niels Falsig. -- En lille lynturnering blev vundet af ex-tøndringen Jan Christensen. (2. febr.)
Søndag den 31. januar: Runde 3-4 blev spillet i Sønderjysk EMT i Vejen. Tre Tønder-spillere deltager. Peter Elkjær Larsen har efter 3 remiser og en sejr 2½, Jan Oemichen har 1½ og Rolf Zömbick 1 points. (2. febr.)
Lørdag den 30. januar: Vesteregnsmestrene i skoleskak 1999 blev fundet ved et stævne på Tønder Kommuneskole: Nikolaj Holm i den yngste gruppe, Morten Toft Holm i den mellemste gruppe og Jens Thyssen i den ældste gruppe. Lederen Kaj Elkjær Larsen uddelte pokaler og præmier. Mere på resultat-siden. (30. jan.)
Mandag den 25. januar: Klubturneringen gik i gang. Fuld gevinst til Kaj E. Larsen, Hans U. Christensen, Jens Carl Pedersen, Gunnar Knudsen, Carl V. Møller og Jan Oemichen. Jens Olesen og Gonde Hansen spillede remis, og fire partier er udsat. (26. jan.)
Mandag den 18. januar: GrandPrix1 blev afviklet med 10 deltagere. Aftenens vinder blev Helge Andersen med 8½ foran Niels Falsig med 7½, Kaj Elkjær Larsen med 7, Jens Olesen med 6½ og Gonde Hansen med 5 points. Dermed er GrandPrix-serien søsat. (19. jan.)
Søndag den 17. januar: Klubbens to bedste hold var i kamp på hjemmebane. Tønder-1 vandt divisionskampen mod Frem, Odense, med 4½-3½. Curt Hansen, Egon Laugesen og Peter Elkjær Larsen vandt, mens Arne Matthiesen, Helge Andersen og Jens Chr. Lund spillede remis. Læseforeningen, Odense, tabte 3-5 til Nyborg, og dermed er Tønder tilbage på førstepladsen, men med samme brætscore som Læseforeningen og Frem. Tønder-2 holdt, trods flere afbud, fint fast i sin førsteplads i mesterrækken ved at vinde med 6-2 over Ribe-2. Niels Chr. Nielsen, Hans Pedersen, Hans Ulrich og Dennis Christensen vandt alle, og der var remis til de resterende: Kaj Elkjær Larsen, Jørn Lassen, Anders Frederiksen og Jan Oemichen.
Tirsdag den 12. januar: Udekamp i A-rækken. Tønder-3 var lidt svækket og tabte ½-4½ til Løgumkloster. Jan Oemichen klarede remis for Tønder. (13. jan.)
Mandag den 11. januar: Holdkamp i C-rækken. Tønder-4 tabte til topholdet Vejen-3 med ½-4½.. Det halve points opnåede Niels S. Nielsen. -- Aftenens lynturnering blandt de øvrige blev vundet af Dennis Christensen. (12. jan.)
Opgavekonkurrence afgjort. Jule-skakopgaven bag en låge på Tønder-net siden førte kun til 5 rigtige svar. Ved lodtrækning gik 1. præmien (vin sponsoreret af Kvickly Tønder) til Egon Hansen, Jejsing, og andenpræmien (et brugt pænt spil fra klubben) til Hans U. Christensen, Ballum. Tillykke til vinderne ! (7. jan.)
Helge Andersen blev bymester 1998-99. På klubaftenen den 4. jan. afvikledes fjerde runde i omkampen. Helge vandt over Jens Olesen og Kaj Elkjær Larsen over Niels Falsig. Herefter var titlen definitivt placeret hos Helge eller Kaj, men Kaj skulle så score mindst 1½ points i de to manglende partier mod Helge og valgte at tilbyde remis i dem begge - og årets titel var placeret ! Jens Olesen og Niels Falsig aftalte dernæst at dele tredjepladsen, og omkampen kunne langt om længe afsluttes. -- Aftenens lynturnering blandt de øvrige fremmødte blev vundet af Gonde Hansen. (5. jan.)