Gamle nyheder 2009 Tønder Skakklub
Mandag den 28. december afvikledes SGP-4, der samtidig
var Vojens Juleturnering i 37. udgave. Starten blev lidt forsinket, fordi flere
spillere udeblev uden afbud, hvorefter flere turneringstabeller måtte skrives
om. Men de 69 fremmødte fik en hyggelig dag, hvor det hele afvikledes i 4
monradgrupper. Vinder af Gruppe A (mester
+ 1. kl, 24 deltagere) blev Jackie Andersen, Århus, med
maximum 7 points, mens Christian Nors Andersen, Haderslev, og Henrik Svane,
Vejle, delte andenpladsen med 5 points.I denne gruppe deltog fra Tønder både Christian
Karstensen og Niels Falsig, men begge med en pauver score på 2½
points. Gruppe B (2. + 3. kl, 21 spillere) havde tre spillere på lige i toppen til slut: Peter
Jordt, Tønder, Jørgen Clausen, Gråsten og Brian Hamann, Fredericia, alle
med 5 ½ points. Det bør bemærkes, at Peter deltog i 3.klasse, mens de to andre
var i 2. klasse. Stærkt gået af Peter, endnu engang! Gruppe C (4. klasse, 12 deltagere) blev fundet af Rasmus Nissen, Springeren Kolding, med 6½
points, foran Ken G. Jørgensen, Vojens, med 5. Tønders Lars Hansen
sluttede midt i denne gruppe med vistnok 3½ points. Gruppe D (skoleskak, 12 deltagere) havde Dario Isler, Bov, som vinder med 6½ points. Her
deltog fra Tønder Kristian og Martin Lorenzen med en score på
henholdsvis 4 og 3½ points. (28. dec, opdateret
29. dec). Listen med GP-points kan nu ses her, men den bør tages
med forbehold de første mange dage! (30. dec)
Adventsblitz 2009 i Leck var stærkt besat, men vejret gjorde, at der kun var
8 deltagere i det hyggelige samvær, heriblandt to fra Tønder. Klar vinder blev Michael
Neumann med 12 points (af 14). Erik Damholdt fortsatte den
gode serie fra lynmesterskabet i Tønder og snuppede 3. pladsen med 8 points,
mens Niels Falsig havde en dårlig dag og sluttede lige under
midten med 5½ points. (18. dec.)
SGP-4 afvikles i Vojens den 28. december. Indbydelsen kan findes her.
Tilmelding kan foregå via NF senest på lørdag den 19. dec, derefter kan det
muligvis klares direkte til Frede Andersen på tlf. 7487 1228. Vi forsøger at
lave fælles transport fra Tønder. (17. dec.)
Julefrokosten er aflyst - desværre ! Vejret giver for mange
afbud og problemer. Vi laver et lignende arrangement engang i det nye år!
(17. dec.)
Ny lynmester i Tønder. Tønder Skakklubs åbne lynmesterskab
blev afviklet i aften med 10 deltagere, og vi fik en ny vinder i Erik
Damholdt, der i et stærkt selskab scorede 7½ points (remisser mod Christian Karstensen,
Michael Neumann og Jørn Lassen) foran Hans V. Hansen, Løgumkloster,
(nederlag til Helge Andersen og Erik
og remis mod Kaj E. Larsen) og Jørn Lassen (nederlag til Christian og Hans V
samt remis mod Erik), begge 6½ points. De øvrige lå
langt efter - fra 5 points og nedad. Erik har tidligere vundet GrandPrix-serien
en enkelt gang og haft en del andenpladser i lynmesterskabet, og han kan nu et
års tid fremad bryste sig med at have Vesteregnens hurtigste hånd og tankegang.
- Efter turneringen afviklede 6 spillere en revanche-lyn, der vandtes suverænt
af Michael Neumann med maximum 5 points foran Hans V Hansen med 3 points. (14. dec.)
Lecker Blitz Open løber som en GrandPrix-serie gennem hele sæsonen. De første
to afdelinger er afviklet, og begge med deltagelse fra Tønder. Første afdeling
med kun 5 deltagere blev vundet af Niels Falsig. mens anden afdeling med
7 deltagere og ret stærk bemanding blev vundet af Forbrich med Erik Damholdt
på andenpladsen. Spillere fra Tønder er fortsat velkomne, og man kan sagtens
stå på endnu. Det er gratis at deltage. (14. dec.)
Mandag den 7. december var en træningsaften, og 10 spillere mødte op. Tre partier
fra gårsdagens kamp i Herning blev gennemgået. Først viste Peter M Jensen
sit parti, og der blev analyseret på åbningsspillet. Dernæst viste Michael
Neumann sin gevinst mod Kwapinski, og det flotte parti med klar strategi
høste anerkendelse. Til sidst gennemgik Christian Karstensen partiet mod
Steen Vitus Bering, og der blev diskuteret forskellige varianter. Christian var
tydeligt på hælene det meste af partiet, men han kom ovenpå i tidnøden, og der
er klar gevinst til Christian i slutstillingen, hvor de to spillere tog remis.
- Herefter gik 6 af hajerne i gang med en lynturnering, der blev vundet af
Christian Karstensen med 6 points foran Kaj E. Larsen med 3½. Erik Damholdt
scorede 2½, mens de øvrige, heriblandt en langsomt tilbagevendende Jørn Lassen
scorede to points eller færre. (7. dec).
Bestyrelsesmøde: Klubbens bestyrelse holdt møde den 7 december med to emner
på dagsordenen. Skoleskakken blev diskuteret under tre temaer: (1):
forløbet mens Rolf er i Malaga. Her er der nu indsat flere aftener, hvor de
unge kan være med først på aftenen. (2): PR-indsats for skakskolen. Vi sætter
nogle aktiviteter i gang i starten af april tæt på genoptagelsen af det normale
arbejde i skakskolen. Der bliver afholdt et møde i februar/marts, hvor
detaljerne fastlægges. (3): grænseoverskridende samarbejde. Der kan søges om
tilskud til et arrangement, som Leck og Tønder laver i fællesskab - og
det vil ske. SEMT: Det sønderjyske mesterskab skal varetages af Tønder i
denne sæson. Datoerne har været offentliggjort forlængst i skakkalenderen. Nu
besluttedes også, at der startes kl. 19 og anvendes en spilletid på 2 timer til
hele partiet pr spiller. Indskuddet bliver 100 kr for alle spillere over 14 år
og 50 for dem under. Der udsendes indbydelse i løbet af juleferien. (7. dec.)
Søndag den 6. december sendte klubbens førstehold på en lang tur til divisionskamp
i Herning, men det var rejsen værd! Et flot resultat til holdet: Herning
- Tønder 4-4 efter følgende enkeltresultater: Erik Søbjerg - Jens
Chr. Lund 0-1 (et langt velspillet parti) , Ole Helmer Mikkelsen - Helge Andersen 0-1 (et regulært kampparti, hvor Helge
vist var en anelse heldig på et tidspunkt),
Steen Vitus Bering - Christian Karstensen ½-½ (som sædvanligt med Christian:
Voldsom tidnød for begge parter og her kunne partiet være gået begge veje, vist
mest Christians vej) , Leszek Kwapinski - Michael
Neumann 0-1(flot spil af Michael!), Jesper Vidriksen - Peter E. Larsen 1-0 (Peter søgte angrebet på bekostning
af nogle bønder, men det smuldrede), John Noe - Niels Falsig 1-0
(for optimistisk og hurtigt spil af
Niels - og en regulær buk), Flemming E. Nielsen - Erik
Damholdt ½-½ (Erik er sej i slutspil, men der
skulle gå 85 træk, før modstanderen indså, han ikke kunne vinde) og Morten S Storgård - Peter M Jensen 1-0 (Peter stod faktisk bedst efter ca 1
times spil trods 8-900 ratingpoints i forskel. Peter var vor maskot denne dag!). Samlet set et storartet resultat som afslutning på de
såkaldt 3 sværeste modstandere. De øvrige resultater var også
overraskende lige: Kolding - Bov 4-4, Vejle - Århus-3 4½-3½. Ribe - Viby er
udsat! (6. dec., 7. dec, 8. dec.)
Mandag den 30. nov. var en aften, hvor både andet- og tredjeholdet var afsted
til holdkampe på udebane: I A-rækken gik det sådan: Bov-2 - Tønder-2
2½-1½. Her spillede Erik Damholdt remis mod Svend E.
Kramer, og Jens Carl Pedersen vandt over A.C. Petersen, mens Nis P.
Jollmann og Peter Jordt tabte. I C-rækken imponerede vort hold
med: Vojens-2 - Tønder-3 1½-2½ efter gevinst til Peter M.
Jensen over Kresten Beck og til Ole Kreutzfeldt over Jes Ewald, mens
Søren Henriksen spillede remis og Rolf Zömbick tabte. - I
klublokalet var der meget lidt liv denne aften. Kun lidt lyn og en enkelt
analyse. (30.nov., 1.
dec)
Lørdag 28. nov. startede DM i skoleskak i Odense. Stævnet løb over
hele weekenden og bestod i 8 partier. Peter Jordt deltog med afsæt
i det sønderjyske mesterskab i sin aldersgruppe. Peter fik en dårlig start med
½ point i de tre første runder, men så gik det ellers stærkt med 5 sejre i rap.
Det var dog ikke nok i det stærke selskab, hvor topplaceringerne blev: 1. Mads
Andersen, Skanderborg, 8, 2. Andreas Jakobsen, Fyn, 6, og 3-4 Simon
Ellegård, Vestsjælland, og Peter Jordt med 5½. - En lynturnering i
klassen havde iøvrigt stort set samme resultat: Også her 5½ points og en
fjerdeplads. (30. nov).
Fredag den 27. november drog 3 Tønder-spillere til Leck for at deltage i en
afdeling af Lecker Schnellschach GrandPrix. Der var kun fire tyske
deltagere, så det blev en hyggelig aften med 6 partier med 15 min på uret.
Vinder blev Humbold fra Westfalen-området med 5 points (nederlag til Niels) foran Niels Falsig med 4½ (nederlag til Christian og remis mod
Forbrich) og Christian Karstensen med 4
(nederlag til Humbold og Frau
Meinke). Erik Damholdt havde
en dårlig aften med kun 1 point på kontoen. (27. nov)
Julefrokosten flyttet! Vor traditionsrige julefrokost i klublokalet er flyttet til
torsdag den 17. dec. Som sædvanligt er maden er gratis, mens drikkevarer kan
medbringes eller købes i klubben. Alle medlemmer er velkomne! Tilmelding senest
onsdag den 9. dec. til Jens Carl Pedersen (24. nov)
Mandag den 23. nov. bød på 5. afdeling af TønderGrandPrix. Alle 8
fremmødte gik med i djævleskakken, der blev vundet af Christian
Karstensen med 6 points i de 7 runder (nederlag
til Erik Damholdt), et halvt point foran Peter Elkjær
Larsen (nederlag til Christian og remis mod
Erik) og Erik Damholdt (nederlag til Kaj Elkjær og remis
mod Peter), mens resten af feltet lå fra 4
points og nedad. (23. nov).
Søndag den 22. nov. blev en frygtelig dag for vort førstehold, der skulle til divisionskamp
i Bov. Vi havde aftalt at mødes ved Tønder Gymnasium kl 11 og starte ud derfra.
Men der var ingen Michael Neumann. Vi ventede og ventede, men tog så
beslutningen ca 11.20 at køre.Derefter gik det galt med at få samlet Peter
Elkjær og Jens Chr. Lund op, så spillerne nåede frem drypvist, de seneste ca
12.35, og uden Michael. Det viste sig så her bagefter, at Michael har siddet i
sin bil fra 10.55 på Stjernepladsen - og den ide fik vi ikke! I lyset af den
forvirrede optakt kunne det være gået meget værre, for Bov stillede med et
superhold med 6 stærke tyskere. Nu slap vi trods alt med: Bov - Tønder
5½-2½ samt en advarsel til klubben fra lederen for
divisionsturneringen. Enkeltresultaterne: Frank Schwarz - Jens Chr.
Lund 1-0, Klemmt - Helge Andersen 0-1, Schütte - Christian
Karstensen 1-0, Mogens Grete - Peter E. Larsen 0-1, J-H- Lorenzen - Niels
Falsig ½-½, Klarwitter - Erik Damholdt 1-0, Brinkmann - Gonde
Hansen 1-0 og herudover gevinst på 8. bræt til Sv. E Kramer, Bov, uden
kamp. Dagens flotteste og hurtigste gevinst stod Peter Elkjær for efter at have
valgt en giftig teorivariant. Helge var vist en smule heldig med at føre et
slutspil med en bonde mindre til gevinst. Til gengæld kunne Christian i dagens
længste parti nok have fortjent en bedre skæbne. Vor næste modstander bliver
topholdet Herning! - Dagens øvrige resultater i denne række: Evans
Vejle - Ribe 5-3, Viby - Herning 1½ - 6½, Kolding - Århus-3 3-5.
Mesterrækken i dag: Gråsten - Fribonden 4½-1½, Alssund - Åbenrå 4-2 (Åbenrå mødte med kun 4 mand) og Haderslev-1 - Haderslev-2 5-1. (22. nov., opdateret 23. nov.)
SGP-3 i Ribe blev overraskelsernes stævne. Dels var der "kun"
23 deltagere, og dels var der overraskelser i resultaterne. Der spilledes i 3
grupper. GruppeA: Mesterklassen og 1. klasse havde i alt 8 deltagere.
Vinder blev Dennis Munksgård fra Jerne, der med 6½ points overspurtede både Ole
Østergård, Herning, og Henrik Swane, Horsens, selv om de lå 200
ratingpoints højere. GruppeB: 2.+3 klasse passede også lige med 8 spillere,
og her vandt Peter Jordt også med 6½ points, selv om halvdelen af
gruppens 8 spillere repræsenterede en klasse højere.Gruppens andenplads gik
også til en spiller fra 3. klasse, nemlig Lennart Wiig, Fredericia. GruppeC:
De 7 sidste deltagere fra 4. klasse og skoleskakklassen udgjorde sammen med en
skakcomputer den sidste gruppe. Her sluttede Ken G. Jørgensen, Vojens, og Dario
Isler, Bov, på lige i toppen med hver 6 points, og de snupper hver 17 GP-points
i henholdsvis 4. klasse og skoleskakklassen. Den nye GP-stilling kan ses her. (19. nov) .
Mandag den 16. nov. var en aften med to hjemmekampe i 2. runde af holdturneringen.
Tredjeholdet gav Tønder Skakklub den første holdsejr i denne sæson: Tønder-3 - Oversø Frørup 2½-1½
efter følgende enkeltresultater: Peter M. Jensen - Ottomar Kielgast ½-½,
Edlef Bucka-Lassen - Ulrich Althüser 1-0, Ole Kreutzfeldt - Ralf
Althüser 0-1 og Søren Henriksen - Hermann Semke 1-0. Også andetholdet
var ude i en jævnbyrdig kamp, der var mere tæt end cifrene fortæller: Tønder-2 - Gråsten-2 1-3 efter enkeltresultaterne: Niels Chr
Nielsen - Erik Asmund ½-½, Jens Carl Pedersen - Ernst J. Jessen 0-1 (aftenens længste parti), Nis P. Jollmann - Steen Zanchetta 0-1 og Peter Jordt
- Finn Zanchetta ½-½. På søndag skal førsteholdet i kamp. Det sker i Bov. (16. nov.)
Lørdag den 14. nov var der SGP-3 med Ribe Skakklub som vært. Der kommer et kort
referat her, når resultaterne foreligger fra Ribe. Indtil videre ved vi
"kun", at Peter Jordt havde en glimrende dag. Han deltog i 3.
klasse, der afvikledes i monradgruppe med 2. klasse, og han vandt gruppen med
6½ points (af 7).
(14. nov)
Mandag den 9. nov. bød på TønderGrandPrix4. Af de 11 fremmødte gik 9
med i djævleskakken, der var stærkt besat med 6 spillere fra
førsteholdstruppen. Vinder blev Peter E. Larsen med 8 points (nederlag til Christian) foran Helge Andersen med 7½ (nederlag til Peter og remis mod
Enevold) og et felt bestående af Kaj E.
Larsen, Chr. Karstensen og Erik Damholdt, alle med 6 points. Dermed 10
GP-points til Peter Elkjær. Det er bemærkelsesværdigt, at de fire første runder
har haft hver sin vinder. Det kan blive meget jævnbyrdigt i år. (9. nov.)
Søndag den 8. nov: Føste runde i holdturneringen for Tønders
førstehold. Vi fik besøg af Evans, Vejle, til kamp i 2. division. Vi vidste, at
det ville blive en meget svær kamp, og inden start snakkede vi om, at alt over
2-6 ville være fremragende. Det så da også fornuftigt ud efter de første par
timer. Det lignede gevinstmuligheder for Christian Karstensen og Michael
Neumann, og flere havde meget fornuftige stillinger, men Vejle-spillerne var
simpelthen for gode: Tønder - Evans Vejle 1-7 efter følgende
enkeltresultater: Jens Chr. Lund - Kim Skåning 0-1, Helge Andersen -
Per Skjoldager 0-1, Chr. Karstensen - Ivan Sørensen ½-½, Michael
Neumann - Lars D Sørensen 0-1, Peter E. Larsen - Knud Lysdal 0-1, Niels
Falsig - Kim Fuglsang 0-1, Kaj E. Larsen - Chr. Dahl 0-1, Erik
Damholdt - Hans Novrup ½-½. Rækkens øvrige resultater: Herning -
Springeren,Kolding 7-1, Århus-3 - Viby 2-6, Ribe - Bov 4-4. Mesterrækken i dag: Fribonden -
Alssund 3½-2½, Åbenrå - Haderslev-2 2½-3½, Haderslev-1 - Gråsten 5½-½. (8. nov)
Torsdag den 5. nov kom Tønders andethold i gang med holdturneringen,
men uden 2 af holdets faste støtter. Det skete mod et stærkt Åbenrå-hold, der
ifølge ratingberegningerne skulle vinde 3½-½. Og det var lige præcis hvad der
skete: Åbenrå-2 - Tønder-2 3½-½. Tønders halve point blev hentet på
førstebrættet af hasteindkaldte Erik Damholdt mod Jørgen
Riggelsen. (6. nov)
Mandag den 2. nov.: Tønders tredjehold fik startet på holdturneringen.
Det gik således til: : Tønder-3 - Bov-4 1-3 efter følgende resultater: Peter
M Jensen - Knud Engsnap 0-1, Rolf Zömbick - Verner Schrøder 0-1, Ole
Kreutzfeldt - Jürgen Evers 0-1 og Søren Henriksen - Robert Everhan
1-0. - I slyngelstuen var der masser af anden skak. Sæsonens første
træningsaften havde 10 deltagere. Christian Karstensen viste, hvordan man ikke
skal spille Marchall-varianten af spansk, og Niels Falsig, hvordan man ikke
skal spille siciliansk, begge ved brug af egne tabspartier fra sidste runde af
byturneringen. Kaj E. Larsen viste derefter vigtigheden af nøjagtigt spil og
god kongeplacering illustreret af hans sidste parti i byturneringen. - En lille
lynturnering bagefter blev vundet sikkert af Erik Damholdt. (2. nov)
Holdturneringen starter i morgen. Det bliver vort tredjehold, der først
kommer i kamp. Det sker på hjemmebane fra kl 19.30, hvor vi får besøg af et
hold fra Bov Skakklub. Torsdag skal Tønders andethold i kamp i Åbenrå. På
søndag træder førsteholdet ind på scenen med en hjemmekamp mod Evans fra Vejle.
- Holdturneringssiden på dette site er nu klargjort, så man der kan finde
styrkeliste og aktuelle turneringstabeller. Brug linket i bjælken ovenfor. (1. nov.)
Peter Jordt vandt i dag det sønderjyske mesterskab i sin aldersgruppe i
skoleskak. Peter scorede 4½ points ud af 6. Næste skridt er så DM, der spilles
om et par uger i Odense. (31. okt.)
MTV Leck inviterer spillere nord for grænsen til at deltage i deres
klubturnering, Lecker Vereinmeisterschafft, der afvikles over 7 fredage
fra medio november til juli. Også i de andre turneringer er vi velkomne: Lecker
Blitz Open der spilles 20/11, 11/12, 15/1, 19/2, 19/3, 30/4, 28/5 og 25/6
som en GP-serie, samt Lecker Schnellschach Open, der
ligeledes spilles som en GP-serie 6/11, 27/11, 22/1, 12/2, 12/3, 16/4, 7/5 og
18/6. Hvis et par spillere fra Tønder Skakklub har lyst til at spille med på
deres hold, er der også mulighed for dét! (31.
okt.)
Byturneringen 2009 er nu helt afsluttet. De to sidste hængepartier, som
undtagelsesvist blev tilladt efter sidste spillerunde, blev spillet i
Løgumkloster i aftes: Rolf Zömbick - Holger Schmidt 0-1, Edlef
Bucka-Lassen - Jens P. Jensen 1-0. Resultatskemaerne indsendes nu til DSU,
og vi vil inden længe modtage de opdaterede ratingtal. - Der har fra flere
sider været udtrykt ønske om, at der næste år startes kl 19, og at der kortes
lidt af den maximale spilletid. Vi vil naturligvis forsøge at imødekomme disse
tanker, og det rent praktiske med at starte kl. 19 bliver undersøgt, mens vi
lægger hovederne lidt i blød mht spilletiden. Tak til alle deltagerne
for god medvirken til, at turneringen forløb ret problemfrit! (28. okt.) De nye ratingtal er kommet nu og kan
findes i turneringsballerne her.
(30. okt.)
Mandag den 26. okt. var reserveret til sidste runde i årets byturnering.
Der var fuldt program med følgende resultater: Mesterskabsklassen: Jens
Carl Pedersen - Helge Andersen 0-1, Hans V. Hansen - Niels Falsig
1-0, Kaj E. Larsen - Hansjørgen Clausen 1-0 og Christian Karstensen -
John Kristoffersen 0-1. Basis-1: Bobby Christiansen - Rolf
Zömbick 1-0, Holger Schmidt - Jesper Kallesen 0-1, Jens P. Jensen
- Nis H. Madsen ½-½, Peter M. Jensen - Peter Jordt 0-1 og Nis P.
Jollmann - Edlef Bucka-Lassen 0-1. Der mangler endnu to udsatte kampe, der
spilles i morgen, men de er uden betydning for præmieplaceringerne, som faldt
således ud: Niels Falsig vandt mesterskabsklassen med 5½ points og er dermed
årets bymester. Andenpladsen gik til Kaj E. Larsen med 5 foran Hans V. Hansen
med 4½ points. Basisklassen vandtes af Peter Jordt med 6 points foran Jesper
Kallesen med 5 og Bobby Christiansen med 4½. (26. okt.)
Lørdag den 24. okt.: Anden afdeling af sæsonens SydGrandPrix blev
spillet - og for første gang uden for 4. hovedkreds, idet skakklubben
Springeren fra Kolding var vært. Der var 54 deltagere, heriblandt flere store
koryfæer uden for de to hovedkredse. En stor og meget stærk mesterklasse
blev vundet af supertalentet Mads Andersen fra Skanderborg med 6 points foran
Carsten Bank Friis fra Læseforeningen, Odense, med 5½. Her opnåede Tønders Helge
Andersen 2½ (men var vist tilfreds med det i det
meget stærke selskab). 1. klasse blev vundet af
Jørgen Stald fra Springeren med 5 points, mens Ole Grimstrup, Kolding
Skakforening, og Maxim Konstantinov, Evans Vejle, delte 2. pladsen med 4½. Her
opnåede Niels Falsig 3½ (godt
spil med de bedste men han smed 2 points væk mod de andre og scorede kun 1
point i de 3 sidste runder). 2. klasse gik til Henrik
Feldborg, Gråsten med 6 points, foran Karsten Pedersen, Springeren med 5½. 3.
klasse gik til Tommy Hansen, Springeren, med 6½ points, foran Lennart Wiig,
Fredericia med 6. 4. klasse vandtes af Rasmus Nissen, Springeren, og
Susan Clausen, Gråsten, der begge scorede 4 points. Rolf Zömbick fik 3 points (var på vej mod præmiepodiet, men
tabte i sidste runde) Skoleskakklassen bestod
denne gang kun af 4 spillere, og her vandt Jacob Gejl Jørgensen, Vojens.
Fordelingen af GP-points kan ses her. (24. okt.)
Tønder Byturnering: Der er den seneste uges tid spillet nogle udsatte partier: Mesterskabsklassen:
Hansjørgen Clausen - John Kristoffersen 1-0,John Kristoffersen - Hans
V Hansen 1-0 (!), Chr. Karstensen - Hansjørgen Clausen ½-½ og Kaj
E. Larsen - Jens Carl Pedersen 1-0. Dermed er det afgjort, at Niels
Falsig ikke længere kan indhentes. Han snupper årets bymestertitel. Basis-1:
Rolf Zömbick - Edlef Bucka-Lassen ½-½, Peter Jordt - Nis H. Madsen 1-0.
Her ligger turneringens yngste spiller, 14-årige Peter Jordt, nu i en klar
favoritposition. Peter vinder rækken med bare remis i sidste runde, der spilles
på mandag. (22. okt., opdateret 23. okt.)
Hans U Christensen fører sig godt frem i Silkeborg Byturnering, hvor han har 3
points og et udsat parti efter 4 runder. (22. okt.)
Mandag den 19. okt.: Næstsidste runde i byturneringen gav følgende
resultater efter flere højdramatiske partier: Mesterskabsklassen: Jens
Carl Pedersen - Hans V. Hansen 0-1, Niels Falsig - Kaj E. Larsen ½-½
og John Kristoffersen - Helge Andersen 0-1 (aftenens længste parti). Partiet Hansjørgen Clausen - Chr. Karstensen er udsat. Basis-1:
Her var aftenens runde hård ved Tønders egne spillere, der alle havde sort mod
gæstespillere og kun formåede at hente to remisser: Bobby Christiansen -
Peter Jordt ½-½, Holger Schmidt - Peter M. Jensen 1-0, Nis H.
Madsen - Edlef Bucka-Lassen 1-0, Jesper Kallesen - Rolf Zömbick 1-0
og Jens P. Jensen - Nis P. Jollmann ½-½. Der er åbent på torsdag, hvor
der afvikles et par hængepartier, og samme aften fastlægges parringerne til
sidste runde. Undtagelsesvist er der givet dispensation til, at to udsatte
partier i basis-rækken kan afvikles så sent som næste tirsdag, da de formentlig
ikke får afgørende betydning for topplaceringerne i rækken. (19. okt)
Skaknyt 129 er trykt i dag og på vej ud. De fremmødte medlemmer vil
modtage bladet i klubben i morgen, de øvrige får det runddelt eller tilsendt de
følgende dage. Bladet er på 20 sider og rummer et oplæg til holdturneringen.
Herudover har redaktør Gonde Hansen fået en del parti-stof og slutspils
grublerier med. (18. okt.)
Holdturneringen starter om en lille måned. Kampprogrammet er nu klar også
for sekundarækkerne, og Tønders kampe er tastet ind i Skakkalenderen. Det har
givet anledning til enkelte mindre ændringer i klubbens program iøvrigt, men nu
er vi vist såvidt, at der kun sjældent vil forekomme ændringer i
kalenderen. (6. okt.)
Efterårsferie: Klublokalet er lukket på mandag, den 12. okt. Udsatte kampe
må afvikles privat eller eventuelt torsdag den 22. okt., hvor lokalet åbnes
ekstraordinært med henblik på afvikling af hængepartier.
Mandag den 5. okt. bød på 5 runde i årets byturnering. Der var en del
afbud til denne runde, hvorved stillingen bliver lidt uklar, men det blev en
god aften for de sorte brikker! Mesterskabsklassen: Christian
Karstensen - Niels Falsig 0-1 og Hans V. Hansen - Helge Andersen
0-1. Niels Falsig har en føring på mindst 1½ points, men mangler præcis de to
spillere, der har chancen for at nå op, nemlig Kaj E. Larsen og Hans V. Hansen.
Basis-1: Nis P. Jollmann - Peter Jordt 0-1, Jesper Kallesen -
Nis H. Madsen 1-0 og Peter M Jensen - Bobby Christiansen 0-1. Her er
stillingen yderst uklar, og næste runde lægges først om en uges tid i
forventning om, at nogle af de mange udsatte kampe afvikles forinden. (6. okt.)
Mandag den 28. sept.: Fjerde runde i byturneringen gav følgende
resultater: Mesterskabsklassen: Jens Carl Pedersen - Christian
Carstensen 0-1, Niels Falsig - Hansjørgen Clausen 1-0 og Helge
Andersen - Kaj E. Larsen ½-½. Et parti er udsat. Basis-1: Bobby
Christiansen - Jens P. Jensen ½-½, Nis H. Madsen - Nis P. Jollmann
1-0, Rolf Zömbick - Peter M Jensen 0-1, Edlef Bucka-Lassen - Holger
Schmidt 0-1. Der er kun en uge til næste spændende runde! (29. sept.)
SydGrandPrix 2009 startede i dag med Tønder som vært. Der var 56 deltagere,
heraf 7 fra Tønder. SGP nu er et fælles anliggende for både 4. og 5.hk, og det
kunne ses på opbakningen, selv om 4hk denne første gang dominerede kraftigt
antalsmæssigt, men 5hk’s deltagelse var især tydelig på de præmiegivende
pladser.Der spilledes i 3 store monradgrupper.
Topplaceringerne i Monradgruppe A
(mesterkl
+ 1kl, 21 deltagere):1-2 Gunnar Pedersen, Esbjerg, og Henrik Svane, enkeltmedlem (Horsens), med
5½ points foran Poul Flemming Fries Nielsen, Esbjerg, 5 points , Hartmut
Klemmt, Bov, og Richard Ebbesen, Kolding, begge 4½ points. Bedste spiller fra
1. kl. blev Dennis Munksgård, Jerne, med 3½. I mesterklassen deltog Helge
Andersen og Christian Karstensen med en score på henholdsvis 3½ og 2
points. Christian vandt de to første runder og løb efter monradsystemet så
derefter gennem hele gruppen af topspillere. Monradgruppe B (2. + 3. kl 20 deltagere) blev vundet sikkert af Jørgen
Clausen, Gråsten, med 6 points foran Svend Michaelsen, Esbjerg, med 5½, og
Lennart Wiig, Fredericia, med 5 points og Nahmen Christiansen, Fribonden, med
4½ points. Peter Jordt fik en delt 4. plads med 4 points, men
korrektionen sendte ham lidt ned i rækken af GP-points i 3. klasse. Peter M
Jensen følte sig vist overmatchet i det stærke selskab. Monradgruppe C (4. kl + skoleskak 15 deltagere) blev vundet af Jorge Lindenau, Bov, med 6 points foran Ken
G. Jørgensen, Vojens, med 5½ og Martin Lorentsen med 5 points. Lars
Hansen og Kristian Lorentsen scorede begge 3 points.
Skoleskakspillerne bed rigtig godt fra sig, og nogle af de helt nye og meget
unge har fået et kraftigt boost i ratingtallet. Fordelingen af GP-points
kan ses her. (26. sept.)
Mandag den 21. sept: Tredje runde i byturneringen blev afviklet. Mesterskabsklassen:
Hansjørgen Clausen - Jens Carl Pedersen ½-½, Niels Falsig - John
Kristoffersen 1-0, Christian Karstensen - Helge Andersen 1-0 og Kaj
E. Larsen - Hans V. Hansen ½-½. Basis-1: Bobby Christiansen - Nis
P. Jollmann 0-1, Jens P. Jensen - Holger Schmidt ½-½, Peter M.
Jensen - Jesper Kallesen 0-1. To partier blev udsat her. (22. sept.)
Torsdag den 17. sept. afvikledes TønderGrandPrix3, men med kun 3 deltagere
denne aften. Der spilledes dobbeltrundet alle-mod-alle i djævleskak
og Helge Andersen løb med førstepladsen med 3½ points (af 4)
foran Kaj E. Larsen med 2½ points. Der blev også tid til at analysere lidt på
nogle partier fra byturneringen. (18. sept.)
Mandag den 14. sept bød på 2. runde i byturneringen. Resultaterne i mesterskabsklassen:
Jens Carl Pedersen - Niels Falsig 0-1, Helge Andersen -
Hansjørgen Clausen ½-½ (efter
4 timer og 40 min var der kun kongerne tilbage!),
Hans V. Hansen - Christian Karstensen 1-0 og John Kristoffersen - Kaj
E. Larsen 0-1 (4 timers spil). Basis-1: Nis H. Madsen - Bobby Christiansen
½-½, Holger Schmidt - Peter Jordt ½-½, Edlef Bucka-Lassen - Peter M.
Jensen 0-1, Nis P. Jollmann - Jesper Kallesen 1-0, Jens P. Jensen
- Rolf Zömbick 1-0. Tredje runde spilles på mandag. Turneringstabellerne
kan ses her (7. sept.)
Lørdag den 12. sept. afvikledes skoleskakarrangementet Grænsespringeren
for første gang. Martin og Kristian Lorenzen spillede med i
gruppen af unge født i 1997 og 1998 og sluttede fint på en delt 4-5 plads med
4½ points (af 7). De tre forreste var alle et år ældre. (13. sept.)
Mandag den 7. september gav startskuddet på årets byturnering. Resultaterne
i mesterskabsklassen: Jens Carl Pedersen - John Kristoffersen
0-1, Niels Falsig - Helge Andersen 1-0, Hansjørgen Clausen - Hans V
Hansen 0-1 og Christian Karstensen - Kaj E. Larsen ½-½. Basis-1:
Holger Schmidt - Bobby Christiansen 0-1, Peter M. Jensen - Nis H.
Madsen 0-1, Jesper Kallesen - Edlef Bucka-Lassen 1-0, Rolf
Zömbick - Nis P. Jollmann 0-1 og Peter Jordt - Jens P. Jensen 1-0.
Næste runde spilles på mandag. Turneringstabellerne kan ses her (7.
sept.)
Stævnet i Rieseby havde deltagelse af Martin og Kristian Lorentsen
i skoleskakklassen, hvor de blev henholdsvis nummer 7 og 9 i en gruppe med 21
spillere. Rolf Zömbick spillede også med i voksengruppen, men han
fortæller, at det blev til store tæv. I de tre sidste runder mødte han
tidligere Sleswig-Holstein-mestre ! (7. sept.)
Klar til
start: I morgen går starten på årets udgave
af Tønder Byturnering. Der spilles i en mesterklasse, 8 mand alle-mod-alle, og
i en basisklasse med 10 deltagere, hvor der spilles efter monrad.
Turneringstabellerne kan ses her.
(6. sept.)
Mandag den 31. aug. blev en stille aften ovenpå Tønder-festivalen. På
programmet var TønderGrandPrix, hvor de fremmødte 4 spillere afviklede
en dobbeltrundet djævleskak. Aftenens vinder blev Niels Falsig
med 4½ points (et nederlag til Kaj og en remis mod
Christian) foran Kaj E. Larsen og Christian
Karstensen, begge 3½. (31. aug.)
SydGrandPrix 2009-10 dækker både vor egen hovedkreds og 5. hovedkreds. Første
afdeling spilles i Tønder den 26. sept. Indbydelsen kan ses her. (25. aug)
Mandag den 24. aug. bød på TønderGrandPrix-1 for denne sæson. 8 af de 9
fremmødte gik med i djævleskakken, der fik en overbevisende
vinder i Christian Karstensen med maximum 7 points foran Helge Andersen
(tab til Christian og Niels) og Niels Falsig (tab
til Christian og remisser mod Jens Carl Pedersen og Kaj E. Larsen), begge 5 points. Næste afdeling spilles allerede på
mandag, hvorefter der er ca en måneds pause mellem afdelingerne. (25. aug)
Jubilæum for Curt: JyllandsPosten bringer i dag på sine navne-sider følgende
notits: "1984: Den nybagte 19-årige student Curt Hansen
fra Sønderjylland bliver verdensmester i skak for juniorer". (18. aug.)
Så er vi startet igen! Dørene åbnedes i aftes til en stille aften. Der blev
afviklet en 6-mands alle mod alle handicapturnering med Kaj E. Larsen
som vinder med 5 points foran Niels Falsig med 4 og Christian Karstensen med 3
points. De første 7 navne blev ført på tilmeldingslisten til byturneringen. (18. aug.)
Leck-dysten udsat. Det aftalte arrangement i Højer på lørdag med spillerne fra
Leck er udsat. Værten Rolf Zömbick er syg. (17.
aug.)
Kontingentsatserne på forsiden skal løftes med 100kr i alle aldersgrupper.
Årsagen er jo, at DSU har hævet med netop dette beløb. Dvs at satserne nu er
700kr for seniorer, 550 for juniorer og pensionister, samt 400 kr før børn
under 14 år, altsammen årligt. Det er vanskeligt at rette på forsiden af vor
hjemmeside pga tælleren nede i højre hjørne, men vi får den formentlig
opdateret engang i uge 35. (6. aug)
Hjemmesiden er sæsonklar! Alle sider på dette site er nu opdaterede (pånær forsiden),
så vi er klar til at tage fat på den nye sæson! (6. aug.)
Sommer-billeder: Der er nu sat en side op med billeder fra sommerens
skakaktiviteter. Den er her. (5. aug.)
Skakkonkurrencen i ugeavisen: UgeavisenTønder fandt ikke plads til løsningerne på årets
sommerkonkurrence i den udgave, der udkommer i dag. Man kan finde løsninger og
vindere her. (4. aug.)
Mandag den 3. aug. bød på afslutningen af årets sommerskak. Det foregik
i Skærbæk med Peter M. Jensen som fortrinlig vært, og det blev en rigtig
hyggelig aften, hvor 10 spillere nød skakspillet og hinandens selskab. Der
spilledes alle-mod-alle med handicap på tiden, og Helge Andersen
bekræftede sin gode form ved at score maximum 9 points under vanskelige
omstændigheder. Kaj E. Larsen og Niels Falsig delte andenpladsen
med 6½ points hver, mens Gonde Hansen, Jens Carl Pedersen og Peter
M. Jensen fulgte lige efter med henholdsvis 5½, 5 og 4½ points. (4. aug).
Skaknyt 128 er trykt i dag. Bladet er nu på vej ud til medlemmer og
andre modtagere, og kassereren Jens Carl Pedersen har vedlagt et girokort for
opkrævning af kontingent for den kommende sæson. Redaktør Gonde Hansen har
sammenstykket et varieret blad på 20 sider, hvor focuspunkterne er programmet
for den kommende sæson, lidt om hvad der skete denne sommer, samt nogle partier
fra Løgumkloster Byturnering. (3. aug)
Politiken Cup slutter i denne weekend. Blandt deltagerne er Arne
Matthiesen og Martin Matthiesen, der dog begge har spillet lidt under forventning.
Begge har 5 points efter 8 runder, og begge med kun et stormestertræf
undervejs. (25. juli) Turneringsvindere blev
overaskende 7. og 12. seedede Boris Avruk og Negi Parmerian der spurtede op på
8½ points (af 10). Arne og Martin Matthiesen sluttede begge på 6½. (27. juli)
Fredag den 24. juli havde Leck programsat deres Vereinsblitzmeisterschafft.
Tre spillere fra Tønder deltog, men der var også kun 3 med fra Leck, idet
rigtig mange dernedefra er på ferie, heriblandt de stærkeste. Det betød, at
Tønder-spillerne havde forholdsvis let spil. Vinder blev Christian
Karstensen med 9 points (af
10) foran Erik Damholdt med 6,
og Niels Falsig opnåede en delt tredjeplads med 4 points. Efter turneringen
blev der også overrakt præmier fra Lecks Schnellschach GrandPrix - til
de to Tønderspillere Erik Damholdt og Niels Falsig . (25. juli).
Sommerkonkurrence: Ugeavisen Tønder har i dagens udgave en lille
skakkonkurrence med to små opgaver. Kvickly Tønder har udsat to gavekort til
vinderne. (21. juli) Der er desværre
en fejl i diagrammet til opgave 2: Det hvide tårn skal ikke stå på g1 men på
h1. Formentlig kommer der en korrektion i Ugeavisen i næste uge. (22. juli)
Skak hen over grænsen er overskriften på en lille omtale i DigePosten i dag af
Tønder Skakklubs samspil med vennerne i Leck og Eckernförde. Artiklen ledsages
af et billede, hvor de tre ivrigste drenge fra Tønder Skakskole spiller mod
unge fra Eckernförde. (21. juli)
Mandag den 20 juli var der sommerskak for næstsidste gang i denne
omgang. Der var kun fire deltagere, men det blev en hyggelig aften hos Jens
Carl Pedersen. En dobbeltrundet alle-mod-alle med handicap blev vundet af Helge
Andersen med 5½ points (af
6) foran Niels Falsig med 4. Sidste
afdeling finder sted om 2 uger. (21. juli)
Flere billeder. Der er i dag sat 2 sider op med billeder, en om Tønder
Skakskole i den forgangne sæson og en med blandede billeder fra livet i og
omkring Tønder Skakklub. De kan findes på billedsiden her. (18.juli)
2. division: Tønder er jo tilbage i divisionsturneringen, og programmet
foreligger nu i en foreløbig version, som dog må forventes at holde. Tønders
kampe er tastet ind i Skakkalenderen her. - Der bliver lange
rejser til udekampe i Herning og Århus, og det ser meget, meget svært ud!
I aktuel opstilling vil Tønder klart være rækkens underdog, men vi kan spille
uden forventningspres og vil tage det som en spændende udfordring. (17. juli)
Peter Jordt har tilbragt en skakuge på Tjele Efterskole. Han er så
begejstret for den aktivitet, at han nok også vil deltage næste år. Måske kunne
et par af vore skoleskakspillere have glæde af at gøre ham følgeskab? (7. juli)
Mandag den 6. juli bød på anden afdeling af klubbens sommerskak. Det
blev til et hyggeligt samvær udendørs hos Niels Falsig, hvor 7 spillere
afviklede en alle-mod-alle turnering med 10 min på uret. Vinder blev Christian
Karstensen med maximum 6 points foran Kaj E. Larsen med 4½ og Jørn Lassen
med 4 points. Næste afdeling finder sted om 2 uger. (7.
juli)
Guldspringeren er nu bestået af både Troels og Thomas Bergnæs.
De blev forleden eksamineret af Kaj E. Larsen. Nåle og diplomer er bestilt og
ventes overrakt på en af vore sidste sommerskak-aftener. - Desværre forlader de
to dygtige unge Tønder-området fra og med den kommende sæson, og de vil
formentlig udvikle sig yderligere i en Århus-klub. (2.
juli)
Fredag den 26. juni: Leck's SchnellschachGrandPrix har i år ikke den
store bevågenhed hos deres egne spillere. Dermed får de deltagende spillere fra
Tønder store muligheder for at hævde sig. På denne anden aften i serien scorede
Niels Falsig 5½/6 og Erik Damholdt 3½ points. De to
Tønder-spillere har nu henholdsvis 8½ og 7 points, og det bliver svært for
Lecks egne spillere at snuppe den samlede førsteplads nu. (27. juni).
Rieseby-Eckernförde. Vore gæster hos Rolf Zömbick den 20. juni repræsenterede
Eckernförde Schachclub von 1921. Formanden bor i Rieseby, - deraf Rolfs
placering af skakspillerne. Deres hjemmeside kan ses her. (27. juni)
Lørdag den 20. juni havde 15 skakspillere fra Rieseby valgt at køre ca 100km
for at have en hyggelig dag i Rolfs have sammen med spillere fra Tønder. Der
var ikke direkte landskampstemning, fordi hyggen havde første-prioritet, og
resultaterne betød mindre. Men alle fik spillet mange partier mod modstandere
som passede meget godt til os. F..eks. scorede Christian Karstensen 3½/4 og
Niels Falsig 4/6 mod voksne spillere sydfra, og vore juniorer og
skoleskakspillere klarede sig mindst lige så fint. En storartet dag med
sympatiske gæster! (20. juni)
Mandag den 15. juni var der bestyrelsesmøde i klublokalet. Der
diskuteredes sæsonprogram (se
skakkalenderen!), venskabskampe mod Rieseby og Leck,
PR og økonomi. Derefter var der sommerskak-1 med 6 deltagere. Formen
blev en handicapturnering med hurtigt spil, og Christian Karstensen hev
en klar sejr hjem med maximum 5 points efterfulgt af Rolf Zömbick med 4. Næste
sommerskak er den 6. juli (se
kalenderen). (15. juni)
Skaknyt 127 er trykt og på vej ud til medlemmer og andet godtfolk nu.
Redaktør Gonde Hansen har begået et blad på 28 sider med lidt af hvert, bl.a.
tre grundige partier, og Kaj Elkjær har en analyse af, hvordan det nu er, man
sætter mat med springer og løber. Der er et par unøjagtigheder i kalenderen,
som der ikke var til til at ændre. Brug kalenderen her på nettet, den er altid
opdateret. (3. juni)
Billeder. Der er nu sat to billedsider mere op, en om holdturneringen
(22 billeder) og en med indtryk fra alle 7 SGP-afdelinger (24 billeder). Der er adgang til dem fra forsiden på dette site.
Inden længe kommer yderligere to sider, en med diverse forskelligt fra
klublivet her i Tønder, og en med billeder fra og om skakskolen. (2. juni)
Pokalfinalerne i Nyborg blev som ventet en hård omgang for Tønder Junior i en
rimeligt stærk juniorrække. Men det blev trods alt til en godkendt dag med en
samlet 10. plads blandt de 14 (13) startende hold. Der blev spillet 6 kampe, og
den individuelle score var helt okay for alle fire: Thomas Bergnæs
2, Troels Bergnæs 3, Peter Jordt 3½ og Martin Lorentsen 2
points. - I Eliterækken blev Bov no 9 og Ribe no 16 ud af 18 hold, mens Gråsten
i bredderækken blev nu 10 ud af 16 hold. (1. juni)
Hurtigskak i Leck: MTV Leck har en lille hurtig-GrandPrix over 3 aftener i
sommer. Den første fandt sted i aftes med deltagelse af 4 spillere fra Tønder.
Overraskende deltog kun 1 fra Leck (de
plejer at være 6-12 deltagere til disse arrangementer). Vinder blev Erik Damholdt med 3½ points foran Niels
Falsig med 3 og Harald Eis med 2½ points. Christian Karstensen og Rolf
Zömbick havde en af de aftener, hvor ikke så meget lykkedes, men der er
næppe tvivl om, at der også bliver Tønder-deltagelse i de to sidste afdelinger.
(30. maj)
Pokalskak: Tønder Junior, der jo suverænt vandt junior-rækken
ved det sønderjyske stævne, deltager ved DM-finalerne i Nyborg på søndag. Der
er afbud fra Rune Selch, som afløses af Lorentsen-tvillingerne, så holdet nu
består af følgende: Thomas Bergnæs, Troels Bergnæs, Peter Jordt, Martin
Lorentsen og Kristian Lorentsen. (27. maj)
Christian Karstensen bymester 2009 i
Kloster. Sidste runde i Løgumkloster
byturnering blev spillet i aften, og der var god spænding på i alle klasser. I
kampen om førstepladsen i mesterklassen og dermed om selve mesterskabet lå Christian
Karstensen og Helge Andersen sammen i spidsen begge med 2½ points
før det indbyrdes opgør i sidste runde, mens flere havde 2 points. Det blev en
ægte finale, hvor begge spillede på gevinst og helt ud, hvor der kun var remis
tilbage. Dermed nåede Vagn Jakobsen, Løgumkloster, og Kai Bjørnskov, Haderslev,
med op på 3 points efter sejre over henholdsvis Michael Hedegård, Haderslev, og
Niels Falsig. Men korrektionsberegningen faldt ud til fordel for
Christian, der som den eneste gik ubesejret gennem turneringen. Tillykke til
Christian! - Der var også 3 Tønder-spillere med i basis-2, og her kunne Thomas
Bergnæs efter 3½ i de fire første partier nøjes med remis i sidste runde,
men Thomas spillede under daglig standard i aften og tabte og må nøjes med
klassens andenplads. Peter M Jensen opnåede 3 points og Troels Bergnæs
2½. (19. maj)
Jens Ole Olesen døde i aftes. Efter sygdom, der for alvor brød ud sidste efterår, gik
det hurtigt i den sidste fase. Jens blev 68 år. Det er mindre end en måned
siden, han ringede og gav udtryk for, at han manglede kræfter til at fortsætte
i bestyrelsen, hvor han har siddet i flere perioder gennem årene. Han har været
et stabilt og trofast medlem i næsten 40 år. Han har spillet med i utallige
byturneringer og klubturneringer og været fast mand i mange år på et af
klubbens hold, et par af årene på divisionsholdet. Det sportslige højdepunkt
indtraf nok lige omkring årtusindeskiftet, hvor han blev klubmester i 1999 og
nummer 3 i samme turnering året efter. Han har i de seneste år været en fast
reserve til klubbens førstehold, hvor han altid var god for en ihærdig indsats.
Det var for Jens absolut ikke ligegyldigt, om han vandt eller tabte et parti.
Hans sidste optræden ved brætterne var i efterårets byturnering, hvor han vandt
basis-1, og i makkerskakken ved klubbens julefrokost. Jens vil blive savnet i
Tønder Skakklub. - Begravelsen foregår fra Tønder Kristkirke på tirsdag kl 14.
(14. maj).
Tirsdag den 12. maj spilledes 4. runde i Løgumkloster Byturnering. I
mesterklassen sluttede begge kampe: Michael Hedegård - Christian Karstensen
og Niels Falsig - Vagn Jakobsen remis efter kamppartier. I basis 3:
Peter M Jensen - Thomas Bergnæs 0-1 og Morten Jessen - Troels Bergnæs
1-0. I mesterklassen har Helge Andersen pådraget sig to hængepartier, men
han ligger lunt. Værste konkurrent er klubkammeraten Christian
Karstensen. I basis-3 fører Thomas med 3½/4 og han kan nøjes med remis i
sidste runde. (13. maj).
Mandag den 11. maj var sidste klubaften i denne sæson. På programmet stod TønderGrandPrix
med djævleskak. Der var 10 deltagere, heriblandt 3 fra
Skakskolen. Aftenens vinder blev Kaj E. Larsen foran Christian
Karstensen. Den samlede serie blev vundet klart af Helge Andersen, og i
gruppe 2 gik førstepladsen til Thomas Bergnæs. - Nu er der pause til medio
august. Indimellem bliver der dog inviteret til privat sommerskak. Mere herom i
kalenderen senere. (11. maj)
Abstinenser? Sæsonen er ved at rinde ud. Men der er masser af muligheder
for at holde gang i skakkombinationerne i Leck. MTV Leck, der spiller i
Nordfrieslandhalle inviterer alle fra Tønder Skakklub til at kigge ind og deltage
i deres aktiviteter på fredage aftener. Det er hyggelige mennesker også
dernede! Der spilles fra 19.15 enten lynturnering eller hurtigturnering (15
min). Se mere i Skakkalenderen. (6. maj)
Torsdag den 7. maj er klublokalet ekstraordinært åbent. Der spilles 3 udsatte
seriøse partier, 2 fra Løgumkloster Byturnering og et fra Løgumkloster
klubturnering. Tilskuere er velkomne - og man kan nemt finde et hjørne til lidt
hyggeskak. (5. maj)
Tirsdag den 5. maj var der 3. runde i Løgumkloster Byturnering. I mesterklassen
kun to resultater: Kai Bjørnskov - Christian Karstensen ½-½, Niels
Falsig - Michael Hedegård 0-1. I basis 3 vandt Peter M. Jensen og brødrene
Bergnæs spillede remis med hinanden. (5. maj)
Generalforsamlingen 2009 fandt sted i aftes. 13 medlemmer plus 3 fra skakskolen
mødte frem og deltog i aftenens snak om livet i Tønder Skakklub. Dirigenten Nis
P. Jollmann styrede på rolig og sikker vis forsamlingen gennem de 9 punkter på
dagsordenen. Niels Falsig resumerede kort i sin formandsberetning aktiviteter
og resultater i det forgangne år og hæftede sig ved medemsskarens aldersprofil.
Der blev lagt op til PR-aktiviteter i det kommende efterår. Beretningen kan ses
her. Kassereren Jens Carl Pedersen
fremlagde et regnskab, der viste et lille ordinært overskud, men som efter en
investering i nye digitale skakure endte med et underskud på beskedne 1500kr.
Klubbens økonomi har det godt. Under punktet Fastsættelse af kontingent blev
der fra mange sider udtryk forargelse over DSU's beslutning om at hæve
kontingentet med 100kr i alle aldersgrupper. Mange mente, at denne stigning
først og fremmest skyldes eliten og en fejlhåndtering ved etableringen af den
nye skakserver, samt at DSU generelt gør alt for lidt for den store bredde. Der
var fuld enighed om, at klubben måtte følge med og hæve kontingentet med 100kr
for alle, således at de nye årlige satser nu er: 700kr for seniorer, 550 for
pensionister og juniorer, 400kr for børn under 14 år. Kørselsgodtgørelser og
turneringsindskud forblev uændrede. To medlemmer forlader bestyrelsen: Thomas
Bergnæs rejser til sommer og Jens Ole Olesen har bedt sig fritaget pga sygdom.
Der var genvalg til alle andre, og Christian Karstensen bliver ny mand i
bestyrelsen. Juniorposten lod man stå åben lidt endnu. Under turneringer
og aktiviteter blev der diskuteret klubturnering og sønderjysk mesterskab, som
skal varetages i Tønder Skakklub i foråret 2010. Bestyrelsen fik en del gode
råd med sig. Der var ros til hjemmesiden og til klubbladet. - Efter
generalforsamlingen kaste 7 spillere sig ud i en 7-minuttters lyn. Vinder blev
Christian Karstensen med 5½ foran Kaj E Latrsen og Thomas Bergnæs begge 4½. (5. maj)
Løgumkloster Byturnering afviklede 2. runde i aften. Det blev en fin aften for
Tønderspillerne, idet 5 ud af 6 vandt. Mesterklassen: Christian Karstensen
- Vagn L Jakobsen, Lgkl, 1-0, Helge Andersen - Niels Falsig 1-0,
hvorefter Helge har lagt sig i spidsen af mesterklassen. Basis-3: Peter M.
Jensen - Bobby Christiansen, Gråsten, 1-0, Troels Bergnæs - Matthias
Boysen, Vojens, 1-0, og Morten Jessen, Vojens, - Thomas Bergnæs 0-1,
hvilket betyder at Thomas nu fører basis-3. (28. april)
Mandag den 27. april: På programmet stod TønderGrandPrix, og dens djævleskak
blev afviklet med 6 deltagere. Aftenens vinder blev Kaj E. Larsen
med 4½ points foran Jørn Lassen med 4 og Jens Carl Pedersen med 3 points. - I
rummet ved siden fik 3 elever fra skakskolen lidt instruktion af Gonde Hansen
og Peter M. Jensen, og de unge viste sig ganske ferme ved brætterne. (28. april)
SGP-7 blev spillet i Gråsten i dag med skakklubberne Gråsten og
Alssund som arrangører i fællesskab, og dermed afsluttedes denne sæsons
SydGrandPrix-serie. Der var 40 deltagere, som fik sig en både spændende
og hyggelig dag, hvor arrangementet igen klappede fint. Stævnet afvikledes i 3
monrad-grupper. Gruppe-1 (mester-
og 1. kl) blev vundet af Jimmy Andersen,
Ribe, med 5 points foran Jens Nording, Alssund, Lars Wilton,Ribe. og Jan
Rosenberg, Ribe, alle med 4½ points. I denne gruppe deltog også Niels Falsig
og Christian Karstensen, der scorede henholdsvis 3½ og 2½ points. Gruppe-2
(2. og 3. kl.) blev vundet af Manfred Thomsen, Fribonden, med 6 points
foran Jørgen Clausen, Gråsten, og Broder Petersen, Alssund, begge 5 points. I
denne gruppe opnåede Thomas Bergnæs 3½ points. Gruppe-3 (4. kl. og skoleskakklassen) vandtes af Troels Bergnæs, Tønder, med 6 points
foran Bobby Christiansen og Jesper Kallesen, begge Gråsten og begge 5 points. Peter
Jordt tabte i sidste runde og sluttede på 4½, mens Lars Hansen og Martin
Lorentsen scorede 3, og Kristian Lorentsen 2 points. - Medaljerne
for denne sæson blev herefter tildelt således: Mesterklassen: Guld til
Lars Wilton, Ribe, sølv til Jimmy Andersen, Ribe, og bronze til Svend E.
Kramer, Bov. 1. klasse: Guld til Bent Bojsen, Gråsten, sølv til Chr.
Karstensen, Tønder, bronze til Jan Rosenberg, Ribe. 2. klasse: Guld
til Manfred Thomsen, Fribonden, sølv til Jørgen Clausen, Gråsten, bronze til
Broder Petersen, Alssund. 3. klasse: Guld til Morten Jessen, Vojens,
sølv til Erik Asmund, Gråsten, bronze til Uwe Hansen, Åbenrå. 4. klasse:
Guld til Troels Bergnæs, Tønder, sølv til Jesper Kallesen, Gråsten og
bronze til Peter Jordt, Tønder. Skoleskakklassen: Guld til David Gutchenreiter,
Bov, sølv til Kristine G. Jørgensen, Vojens og bronze til Lisa Zimmermann, Bov.
Ialt 112 spillere har været med i mindst en afdeling af serien i denne sæson.
Som dagens turneringsleder Karsten Fyhn udtrykte det: Det er ikke en dag som i dag, man
ser krise i skakken. Den samlede slutstilling kan ses her. - Dermed
"kun" 3 medaljer til Tønder i denne omgang. Det må vi rette op på
næste år! (25. april)
Løgumkloster Byturnering 2009 startede i aftes. Der er 24 deltagere fra 5 klubber. Tallet
passede fint til fire 6-mands alle-mod-alle grupper. Tønder er talrigst
repræsenteret med 6 deltagere. I den øverste klasse, mesterklassen, hvor Tønder
har 3 med, blev resultaterne i 1. runde: Vagn L Jakobsen, Løgumkloster, - Kai
Bjørnskov, Haderslev, 1-0, Helge Andersen, Tønder, - Michael Hedegård,
Haderslev 1-0, Niels Falsig, Tønder, - Christian Karstensen,
Tønder, er udsat. I basis 3 er der også 3 Tønderspillere: Peter M. Jensen,
Tønder, - Morten Jessen, Vojens, 0-1, Bobby Christiansen, Gråsten, -Troels
Bergnæs, Tønder, 1-0, Matthias Boysen, Vojens, - Thomas Bergnæs,
Tønder, 0-1. De sidste 4 runder afvikles på de kommende 4 tirsdage, og der
spilles i Klosterhallerne, hvor tilskuere kan følge slagets gang. (22. april)
Mandag den 20. april gav afslutningen på klubturneringen: Enevold
Christensen - Peter M. Jensen 1-0
(Enevold vandt ret hurtigt en kvalitet og kørte så gevinsten i hus) og Niels Falsig - Jens Carl Pedersen 0-1 (Niels havde Jens Carl trykket ned
og manglede at afvikle til et vundet slutspil, men overså så en mat i 1!). Derefter kunne turneringen hurtigt afsluttes med Niels
Falsig - Kaj E. Larsen ½-½, og Kaj Elkjær er hermed klubmester 2009.
Tillykke til Kaj! Der er præmieoverrækkelse på generalforsamlingen den 4.
maj. - I "slyngelstuen" hyggede man sig med uforpligtende skak sammen
med to nye medlemmer. (20. april).
Underlig episode ved lørdagens pokalstævne: En far til en af spillerne på
holdet fra Tønder Skakskole hentede sin søn efter 5. runde med ordene: Vejret er for godt til at sidde nede
i en kælder og spille skak! Han vinder jo ikke noget alligevel ! Synd for drengen og synd for holdet,
men måske lidt udstillende for, hvad sportsklubber og ungdomsforeninger er oppe
imod. Godt, at ikke alle forældre er sådan! (20. april)
Den sønderjyske pokalturnering blev spillet i Tønder i dag. 13 tilmeldte hold fra ialt 8
klubber skulle spille hurtigskak med 4 spillere pr. hold. Til lejligheden blev
sammenstykket et extra hold, Mix, så oversidning blev undgået.
Resultaterne: Eliterækken: Bov-1 vandt klart med 21½
points (Klawitter scorede 6 points af 7 på
2. brættet og Jan Hendrik Lorenzen 6½ på fjerdebrættet) foran Ribe-1 med 20 points (Jimmy Andersen på bræt 3 og Pharsen
på bræt 4 toppede med 6 af 7) Åbenrå med 19½ (Alle, dvs Mogens Grete, John T
Sørensen, Carsten Andersen og Godtfred Sloth Jensen scorede 5 af 7) og Tønder-1 med 16½ (Helge Andersen 3 af 5, Niels Falsig 2½ af 4, Jørn Lassen 1½
af 5, Christian Karstensen 5 af 7 og Erik Damholdt 4½ af 7. Jørn plejer ellers
at være bræt-topscorer i denne turnering og har flere gange været den samlede
topscorer på dagen). Bredderækken: Her var der
tæt opløb mellem Bov-2 og Gråsten, begge 19 points, men Gråsten
havde vundet den indbyrdes kamp og blev rækkens vinder. De øvrige i
rækken: Alssund, med 15½, Løgumkloster med 15 (Vagn L. Jakobsen sad på
førstebrættet de første 4 runder og scorede flotte 3½ mod stærke
spillere, men tog så hjem, og holdet forlod topplaceringerne), Mix med 9½ og Vojens-1 med 9 points. Juniorrækken:
Suveræn vinder her blev Tønder Junior med 16½ points (Thomas Bergnæs 4, Troels Bergnæs 5,
Peter Jordt 5 og Rune Selch 2½, alle af 7) foran Ribe Junior med 7, Vojens
skoleskak med 5½ og Tønder Skakskole 2½ (Martin Lorentsen vandt 2 og
Matthias Heineken spille remis). - Der blev anvendt en tillempet
monrad-form, hvor holdene i de enkelte rækker først mødtes indbyrdes i de tre
sidste runder i en slags slutspil. Mange fandt vist formen velegnet til dagens sammensætning
af hold, men der var også kritiske røster. (18.
april)
DM2009 afvikles i disse dage i Silkeborg. Arne Matthiesen,
B-medlem i Tønder men aktiv for SK1968, deltager i den øverste klasse,
Landsholdsklassen, sammen med broderen og ex-medlem i Tønder, Martin
Matthiesen, og 32 andre. Hans U. Christensen, der flyttede til Silkeborg
i sommers og opretholder forbindelsen til Tønder som B-medlem, er med i en
mestergruppe G5-1, hvor han er næstlavest ratet blandt 14 deltagere. Ellers er
der ingen deltagere med forbindelse til Tønder Skakklub. Arne har lagt ud med 3
points efter de første 5 runder, mens Martin har 2½ points. Den helt store
overraskelse er den meget unge komet Mads Andersen fra Skanderborg, der
besejrede Jens Chr. Lund i divisionsopgøret Skanderborg-Tønder for 1½ år siden.
Mads lå efter 4 runder på en delt førsteplads med 3½ points, men tabte i går
til stormester Sune Berg. Partierne kan følges live her. (9. april) Efter 7 runder af 9 har både Arne
og Martin nu 4 points. Hans Ulrich er kommet fint fra start med et
udbytte på 1½ points i de to første runder.(10. april)
Arne vandt i dag og kom op på 5 points og en delt 5. plads. I sidste
runde i morgen har han hvid mod GM Sune Berg, der med et halvt points forspring
til GM Allan Stig Rasmussen givetvis vil slås for at hente hele pointet og
mesterskabet. Martin og Hans U. tabte begge. (12.
april) I sidste runde tog Arne remis mod Sune Berg i en stilling,
der så lettere gunstig ud. Dermed blev Sune Berg dansk mester 2009. Hans U.
tabte og ligger nu en anelse under den forventede score inden sidste runde for
ham i morgen. (13. april). Hans U.
spillede remis i sidste runde og sluttede herefter en anelse over den
forventede score. (14. april)
Påskelyn2009. Der var 19 deltagere i aftes i det traditionelle
påskelyn-træf i Løgumkloster, som sædvanligt flest fra Åbenrå og Tønder, og som
sædvanligt vældig hyggeligt. Der indledtes i to jævnbyrdige
kvalifikationsgrupper. I den ene scorede Christian Karstensen 5/8 og Troels
Bergnæs 2 points, i den anden fik Jørn Lassen og Niels Falsig
begge 6/9 og Thomas Bergnæs 4 points. Jørn Lassen kom så med i den
øverste finalegruppe, hvor han opnåede en delt 3. plads efter Mogens Grete og
Frank Petersen, begge Åbenrå. Mellemste finalegruppe vandtes af Christian
Carstensen, mens Niels Falsig og Åbenrås Carsten Andersen delte
andenpladsen. I den nederste finalegruppe vandt Godtfred Sloth Jensen klart
foran Hans Ole Hansen, begge Åbenrå, og Thomas Bergnæs. I denne klasse var
Troels i front før de to sidste runder med 4½/5, men han smed både gevinst og
puljesejr væk, da tidnøden satte ind. En god og opslidende aften ! (8. april)
Skak i Løgumkloster. Løgumkloster Skakklub står som arrangør af to aktiviteter
i den nærmeste fremtid. I aften er der Påskelyn, hvor der er tilmeldt 6
spillere fra Tønder, og den 21. april begynder Løgumkloster Byturnering,
hvor der foreløbigt er tilmeldt 5 spillere fra Tønder. Der sigtes efter
kørselsfællesskab, og flere må gerne melde sig til NF inden 12. april. (7. april)
Mandag den 6. april: Der indledtes med lidt teori, hvor Kaj E. Larsen
instruktivt viste nogle finesser via fire opgaver. Der var 8 tilhørere,
heriblandt 3 fra Tønder Skoleskak, som fik deres første aften i klubbens regi.
Der blev også afviklet nogle udsatte partier fra klubturneringen: Thomas
Bergnæs - Edlef Bucka-Lassen 1-0, Troels Bergnæs - Peter M. Jensen
1-0, Niels Falsig - Enevold Christensen 1-0 og tidligere privat i sidste
uge: Kaj E. Larsen - Jens Carl Pedersen ½-½. Herefter mangler der kun 3
partier i klubturneringen, hvor det nu er afgjort, at Edlef Bucka-Lassen vinder
gruppe II foran Thomas Bergnæs, mens alt er åbent i gruppe I. Stillingen
kan ses her. (6. april)
Torsdag den 2. april afsluttedes en projektuge på Tinglev
Skole. Et af emnerne var skak, hvor Torben Frederiksen havde haft held
til at få arrangeret en afslutning denne torsdag aften med simultan mod en
stærk og kendt spiller. Helge Andersen, hvis meriter jo er mange, påtog
sig opgaven og spillede mod 12, der ikke havde optrådt i klub før. Helge
fortæller: Jeg vandt alle 12 partier. Jeg
snakkede med Torben bagefter, og han havde observeret, at de tænkte mere end de
plejer - de var jo nødt til at vente, til jeg kom igen! Tak til Torben og Helge for indsatsen i skakkens tjeneste. (5.april)
Mandag den 30 marts var afsat til en runde af klubturneringen, men der var
problemer med nøgle til skakskabet, så aftenen blev aflyst. Der er heldigvis
god tid til at få samlet hængepartierne op - og til at få lavet flere nøgler! (5. april)
Pokalturneringen 2009 finder sted i Tønder den 18. april. Indbydelsen findes her. Tønder
Skakklub satser på at stille med to voksenhold, et juniorhold og et hold fra
skakskolen. Medlemmer, der er interesserede i at være med, bedes kontakte NF i
god tid før den 15. april. (27. marts)
Torsdag den 26. marts var der TønderGrandPrix8. Syv
medlemmer kastede sig ud i djævleskakken og havde en fin aften.
Bedst havde Jørn Lassen det, for han vandt samtlige 6 partier i et
ganske kompetent felt og hentede 10 GP-points. Nærmeste forfølgere var Helge
Andersen med 5 og Christian Karstensen med 3½ points. Der resterer nu to
omgange, der afvikles 27. april og 11. maj. Selv om det står klart allerede nu,
at Helge vinder gruppe 1 og Thomas Bergnæs formentlig gruppe 2, kan man stadig
få fornøjelige timer af at deltage. - Fire af lynhajerne skulle bagefter lige
skærpe reaktionerne forud for den kommende Påskelyn i Løgumkloster, men den
seance endte uden vinder, idet alle scorede 1½ points i de tre
partier. (27. marts)
Mandag den 23. marts var der teori ved Kaj E. Larsen, der på sin
vanlige levende måde gennemgik et parti af Keres fra olympiaden i 1937. Temaet
var tempogevinst og rokade. - Herefter blev der ryddet godt op i klubturneringens
udsatte partier og endda spillet et fremrykket parti. Aftenens resultater: Enevold
Christensen - Jens Carl Pedersen 0-1, Thomas Bergnæs - Niels Falsig
0-1, Kaj E. Larsen - Peter M. Jensen 1-0 og Edlef Bucka-Lassen -
Troels Bergnæs 0-1. Stillingen kan ses her. (23. marts)
SGP-6 2008-09 blev spillet i Haderslev i dag. Der var 44 deltagere inddelt
i fire grupper. Gruppe A (mester
+ 1. kl.) blev vundet af Jimmy Andersen,
Ribe, med 5½ foran Bent Bojsen, Gråsten, 5, og Helge Andersen, Tønder,
4½ points. I denne gruppe deltog også Christian Karstensen, der fik 4
points, og Niels Falsig med 3 points. Gruppe B (2. + 3. kl.) vandtes af Senaid Zahirovic, Vojens, med 6 points,
foran Broder Petersen, Alssund, med 5 og Hans Ole Hansen, Åbenrå, med 4½
points. Thomas Bergnæs var også med her, men han havde sin dårligste SGP
nogensinde og scorede kun 1 point. Gruppe C (4. klasse) bestod af 8 deltagere, der så spillede alle-mod-alle.
Klassen blev vundet af Bobby Christiansen, Gråsten, med 5½ foran Ken Gejl
Jørgensen, Vojens og Sebastian Gråbæk, Bov, og Troels Bergnæs, Tønder,
alle 4 points. Peter Jordt deltog her og havde en atypisk og usædvanlig
dårlig start med kun ½ i de 4 første, men han spillede sig stærkt tilbage med
gevinst i de tre sidste partier med sejre over bl.a. to af præmietagerne. Gruppe
D (skoleskaklassen) vandtes af David Gutschenreiter, Bov, med maximum 7 points
foran Lise Zimmermann, Bov, og Peter M. Jensen, Tønder, begge 5 points.
Peter M Jensen var fejlagtigt placeret i denne række af turneringsledelsen, men
han får sine 10 GP-points ført med over i 4. klasse. I denne række opnåede Lars
Hansen 4, Kristian Lorenzen 3½ og Martin Lorenzen 3 points.
Sædvanen tro blev det en hyggelig dag med mange spændende partier, og alt blev
afviklet i en god stemning. Som det fremgår var det ikke nogen stor dag for
Tønders 10 deltagere, men flere ligger dog stadig så flot i det samlede
regnskab, at en god indsats i SGP-7 fortsat kan bringe nogle medaljer i hus.-
Den samlede stilling kan ses her. (21. marts)
Mandag den 16. marts var der holdkamp i Bov. A-rækken sluttede af med et
fælles stævne og Tønders andethold gjorde det godt: Bov-2 - Tønder-2 1½-2½ efter følgende enkeltresultater:
A.C.Petersen - Chr. Karstensen 0-1, Gundolf Mathiesen - Niels Chr.
Nielsen 1-0, Jonas Hasbach - Nis P. Jollmann 0-1 og Steen Jensen - Enevold
Christensen ½-½. Vejen cementerede sin førsteplads ved at vinde topopgøret
mod Åbenrå-2 med 3-1 og rykker op i mesterrækken. Alsssund-2 sluttede sidst og
rykker ned. Tønder-mandskabet sluttede på en pæn placering midt i
rækken. - De hjemlige spillere afviklede en runde i klubturneringen
med følgende resultater: Edlef Bucka-Lassen - Kaj E. Larsen 0-1, Peter
M. Jensen - Thomas Bergnæs 0-1, Niels Falsig - Troels Bergnæs 1-0.
På mandag er der teori og hængepartier. (17. marts)
Helge Andersen vandt Alssund Åbne Forårsturnering. I et fremrykket
parti slog han i aftes Karsten Fyhn og nåede dermed op på 6½ points af 7.
Nærmeste konkurrent, Hans Philipsen, kan højst nå 6 points. Helge har haft en
fin sæson med sejr i byturneringen i Tønder, 80% score på Tønders førstehold i
mesterrækken, sejr i TønderGrandPrix og nu sejr i Alssund Open. Tillykke til
Helge! (13. marts)
Mandag den 9. marts blev en sort aften. Kun to partier blev afviklet i klubturneringen
på grund af afbud, og begge med gevinst til de sorte brikker. Sandsynligvis vil
de to tabere her bagefter heller ikke kigge særligt lyst på deres partier: Troels
Bergnæs - Enevold Christensen 0-1 og Jens Carl Pedersen - Edlef
Bucka-Lassen 0-1. Troels glemte al lærdom om udvikling og blev kørt
over. Jens Carl var advaret mod Edlefs evne til at franarre modstanderen et
tårn, og i en afgørende situation passede Jens Carl så godt på et lidt løst
tårn, at han gik mat! Edlef har nu en klar føring i turneringen. Næste runde
spilles på mandag for de spillere, der ikke er med andetholdet til afslutning i
A-rækken i Bov. (10. marts)
Curt Hansen blev i dag portrætteret i en næsten helsides artikel i
JydskeVestkysten. Curt fortæller der, at det godt kan krible lidt efter at
genoptage skakspillet. Det vil være en sand fornøjelse, hvis det kan lykkes at
få ham til at spille et par kampe for Tønder i næste sæson. (8. marts)
Søndag den 8. marts gav afslutningen i holdskak i den sønderjyske
mesterrække. Det skete ved et fællesstævne i Sønderborg, hvor Tønder skulle
forsøge at fastholde førstepladsen. Det lykkedes efter følgende resultat: Haderslev-2 - Tønder 2½-3½, der bygger på enkeltresultaterne:
Ole Wrang - Jens Chr. Lund 1-0 (Lund
lavede et galt tårntræk, og løb så ind i et af de sjældne tabspartier), Gert Jøhnk - Helge Andersen 0-1 (slidsomt!), Børge Schrøder - Niels Falsig 1-0 (Lige til spinatbedet: Niels tabte
efter en regulær buk i en klart vunden stilling),
Jacob Bjørnskov - Jørn Lassen ½-½ (en
tidlig remis), Carl Ø. Jensen - Christian
Karstensen 0-1 (Christian sled modstanderen op), Knud Trans - Per Gallo 0-1 (sikkert og solidt). De øvrige resultater, som viser jævnbyrdigheden i
rækken: Gråsten - Åbenrå 2½-3½, Alssund - Fribonden 2½-3½. Dermed blev
slutstillingen: 1. Tønder 19 points, 2. Åbenrå 17, 3. Gråsten 16, 4. Fribonden
15, 5. Alssund 12 og 6. Haderslev-2 11, og Tønder er hermed tilbage i 2. division i næste
sæson. Skal vi juble eller græde ? - Der
var også afslutning i 2. division. Efter en sæson med stor jævnbyrdighed
og spænding i bunden af rækken, fik man en næsten sensationel afslutning efter
følgende resultater: Skanderborg - Centrum 6-2, Kolding - Ribe 3-5 (!),
Haderslev - Viby 2½-5½ (!) og Herning - Bov 1-7 (!!). Dermed cementeredes
Centrums bundplads, og både Ribe og Bov strøg ud af farezonen og overlod den
anden nedrykningsplads til Haderslev. Kolding fik den famøse 6. plads, hvor der
skal spilles om nedrykning mod et hold fra en anden kreds. Hvornår har stærke
Haderslev sidst været nede i mesterrækken ? Det kan vist ingen
huske.... (8. marts)
Tirsdag den 3. marts var der holdkamp i Løgumkloster, hvor holdene i A-rækken var samlet til afvikling af 8. runde. Tønders andethold spillede en meget lige kamp mod rækkens nummer to: Åbenrå-2 - Tønder-2 2½-1½ efter enkeltresultaterne: Godtfred Sloth Jensen - Chr. Karstensen ½-½, Jørgen Riggelsen - Niels Chr. Nielsen 1-0, Niels Skovvart - Gonde Hansen 0-1 og Hans Ole Hansen - Enevold Christensen 1-0. Der mangler nu kun en runde, hvor Tønders hold har udekamp i Bov. (4. marts)
Mandag den 2. marts var afsat til holdkamp. Tønders tredjehold sad og ventede på gæsterne fra Vojens, da vi fik underretning om, at man i Vojens sad og ventede på Tønder! Vi havde i Tønder ikke været opmærksomme på, at der i denne sæson er indlagt et fællesstævne i B-rækken, og at Tønders hjemmekamp mod Vojens denne dag skulle finde sted i Vojens. Konsekvenserne af denne overseelse kan være, at Tønder-holdet taber 0-4 eller at kampen spilles i Vojens på et senere tidspunkt. Den får ingen betydning for op- eller nedrykning. - Tre af de fremmødte gik derefter hurtigt hjem for at se fodbold i TV, mens andre hyggede sig med lidt lynskak eller kiggede på at udsat parti fra Alssunds forårsturnering , der blev afviklet i Tønder. Her vandt Helge Andersen over Vagn Lauritzen, og Helge har nu en komfortabel føring i denne turnering. (2. marts)
Torsdag den 26. februar var afsat til TønderGrandPrix. Det blev en stille aften i hård konkurrence med fodbolden i TV og kun 4 mødte frem til aftenens djævleskak. Der spilledes dobbeltrundet alle mod alle, og da regnskabet blev gjort op, stod Helge Andersen som ventet som vinder med 5 points foran Niels Falsig med 4 points. Helge kan nu ikke længere trues på førstepladsen i den samlede serie. (26. febr.)
Spænding i 2. division, gruppe 3: Den række som Tønder forlod sidste år, og som Tønder måske er på vej tilbage til, er igen i år meget spændende og fuld af dramaer. Der mangler kun én runde nu. Holdene i den nederste halvdel ligger meget tæt med kun 2 points mellem de tre sidste, som er Ribe 21½, Bov 21 og Centrum 19½, men Haderslev med 23 og Kolding med 23½ er heller ikke sikre endnu. For at komplicere tingene yderligere, så har Centrum nedlagt protest mod resultatet mod Kolding i sidste runde, en protest, der ser lovende ud. De tre øverste ligger også inden for 2 points, og de skal møde hvert sit hold fra den nederste gruppe!. Mere her. (24. febr)
Skaknyt nu på nettet. Vi lagde i et års tid klubbladet Skaknyt ud på vor hjemmeside, men vi har forsømt det i nogle år. Det nyeste nummer er nu sat op (en enkelt annonce smuttede at tekniske grunde, undskyld til Revisionscentret!), og vi vil gøre det igen med de fleste af de kommende numre. Måske bliver vi så nødt til at slette nogle af de gamle numre af og til, da pladsen for denne site har sine begrænsninger, og bladet fylder rimeligt meget. Bladene kan findes via linket på forsiden. (24. febr.)
Mandag den 23. febr. havde 3. runde af klubturneringen på programmet. Resultaterne: Troels Bergnæs - Jens Carl Pedersen 0-1, Peter M. Jensen- Edlef Bucka-Lassen 0-1 og Enevold Christensen - Thomas Bergnæs 1-0. Det sidste parti var yderst utraditionelt og meget underholdende, også for de 4-5 nysgerrige tilskuere. Edlef Bucka-Lassen har maximumscore på 3 points, og han fører nu klubturneringen. Hans egne ord: "Jeg fører nu på 3 måder: Det er både første, eneste og sidste gang, det sker", men det holder ikke helt, fordi Kaj E. Larsen, der også har max, er i New Zealand til og med 4. runde, så føringen holder mindst en runde endnu! Desuden tyder noget på, at Edlef er ved at finde frem til fordums styrke. (24. febr.)
Sønderjysk Skak's generalforsamling fandt sted i Vojens lørdag den 21. febr. Det blev et møde af de bedre af slagsen. Dels var stort set alle klubber nord for grænsen repræsenteret, dels var der indkommet mange forslag til debat eller beslutning, og endelig så var diskussionslysten stor. Den afgående formand, Frede Andersen, Vojens, havde medlemstallene og hvervningen som hovedpunkt i sin beretning, og kassereren, Jens Carl Pedersen, Tønder, fremlagde et regnskab, hvor underskuddet var stærkt reduceret i forhold til de tidligere år. Kontingentsatserne til vor hovedkreds bliver fastholdt, og der var stor enighed om at forsøge at få afvist DSU' s tanker om større kontingenter, specielt fra børn og unge. Under indkomne forslag var der livlig debat om samarbejdet med 5. hovedkreds, og det besluttedes gå med i et samarbejde både om SGP og om holdturneringen. Hvis 5. hk også godkender det fremlagte forslag bliver det sådan: Næste sæson bliver en fase med indkørsel og koordinering, og herefter vil de to hovedkredse køre en holdturnering, hvor der er to prioriterede mesterrækker med søndagskampe og 8 spillere på hvert hold. Sekundarækkerne bliver opdelt i øst-, vest- og sydkredse med 4 mand på hvert hold og med et slutspil fra A-rækkkerne om oprykning til mesterrækken. Sønderjysk enkeltmandsturnering fortsætter på den måde, at arrangøren afgør afviklingsformen. Tønder er arrangør i 2010, hvor der bliver spillet på hverdagsaftener, Vojens arrangerer i 2011 i form af et 5-runders weekend stævne, og Alssund står for arrangementet i 2012, sandsynligvis på hverdagsaftener. Ny formand blev Kai Bjørnskov, Haderslev, og ny revisorsuppleant blev Svend E. Kramer, Bov. Karsten Fyhn bliver sandsynligvis ny leder af holdturneringen. Alle andre poster blev fastholdt. (21. febr.)
Torsdag den 19. febr. var en aften med udekamp for vort tredjehold. Der berettes om en hyggelig aften hos de på alle måder gæstfrie værter i Oversø. Resultatet: Oversø-Frørup - Tønder-3 1-3. Enkeltresultaterne: Ulrich Althüser - Thomas Bergnæs 0-1, Udo Petersen - Troels Bergnæs 1-0, Hermann Semke - Peter M. Jensen 0-1, Steven Wahren - Søren Henriksen 0-1. (20. febr.)
Mandag den 16. februar bød på holdkamp i A-rækken, hvor Vejen Skakforening efter mange års pause var på besøg i Tønder. Andetholdet var værter og fik en spændende dyst mod rækkens klare tophold. Resultatet: Tønder-2 - Vejen 1½-2½ var vist ganske dækkende for en jævnbyrdigt opgør. Enkeltresultaterne: Christian Karstensen - Brian Lundgård 1-0 (et drama der afsluttedes med 33 sek tilbage på Christians ur), Jens Carl Pedersen - Kim Broksø 0-1, Nis P. Jollmann - Jan Leffers 0-1 (officerstab for Nis i åbningen, men efter flot comeback begyndte stillingen alligevel en overgang at ligne noget), samt Enevold Christensen - Søren Krabbenhøft ½-½ (Enevold tog remis i en slutspilsstilling, hvor han stod lidt i overkanten). Vejen har et solidt forspring til resten af holdene, der næsten alle ligger side om side nu! (16. febr)
Mandag den 9. febr. lå i vinterferien, og det kunne mærkes på fremmødet til aftenens TønderGrandPrix. Kun 6 spillere mødte op til djævleskakken, der afvikledes som dobbeltrundet alle-mod-alle. Forløbet var mere jævnbyrdigt. end slutstillingen viser, og afgørelsen faldt først i sidste runde, hvor Helge Andersen smuttede op på førstepladsen med 7½ points foran Niels Falsig med 6½ og Kaj E. Larsen og Thomas Bergnæs begge 5½ points. Det var spændende med mange både dramatiske og fejlfyldte partier. (9. febr.)
Mandag den 2. februar bød på anden runde i klubturneringen med følgende resultater: Kaj E. Larsen - Enevold Christensen 1-0, Jens Carl Pedersen - Peter M. Jensen 1-0, Edlef Bucka-Lassen - Niels Falsig 1-0 (!) og Thomas Bergnæs - Troels Bergnæs ½-½. Nu kommer der vinterferie (med GrandPrix) og holdkampe på tværs inden næste runde, der ligger om 3 uger. (2. febr)
SGP-5 blev afviklet i Ribe i dag søndag den 31. januar. Der var 8 deltagere fra Tønder. Arrangementet forløb generelt fint, og sammensætningen af de 37 deltagere var så heldig, at stævnet kunne afvikles i 3 stk 8-mands alle-mod-alle grupper og en monradgruppe. Sportsligt havde Tønderspillerne ikke nogen heldig hånd i denne afdeling af SGP. Christian Karstensen udtrykte udtrykte forløbet ret præcist efter 3. runde med ordene: "Det er vist ikke vores dag i dag!". Det blev "kun" til to gode præstationer ved Peter Jordt, der vandt 4. klasse, og Martin Lorentsen, der blev nummer to i skoleskakklassen. Gruppe 1 (mesterklassen) vandtes af Henrik Tranberg, Esbjerg, foran Lars Wilton, Ribe med 5. Her opnåede en overmatchet Niels Falsig 2½ points. Gruppe 2 (1.+2. klasse) blev vundet af Jan Rosenberg, Ribe, med 6 points foran Søren Zerahn, Ribe, med 4½ og Christian Karstensen, Tønder, 4 points. Thomas Bergnæs afslog remis i de tre første partier og tabte dem alle, men der kom dog 2 points på kontoen senere. Gruppe 3 (3.+4. klasse) sluttede med 3 spillere på lige: Palle Gejl Jørgensen og Morten Jessen, begge Vojens, samt Peter Jordt, Tønder, alle med 5 points og samme korrektion. Det er dog værd at bemærke, at de to Vojens spillere deltog i 3. klasse og Peter i 4. klasse. Troels Bergnæs scorede kun 2 points i dag. Skoleskakklassen vandtes af David Gutschenreiter, Bov, med 6 foran Martin Lorensen, Tønder, med 5½ og Lisa Zimmermann , Bov, med 5 points. Her opnåede både Kristian Lorentsen og Lars Hansen 4 points. Et link til den samlede SGP-stilling her. (30. jan).
Alssund Åben: Helge Andersen styrter derudad og øger runde for runde sin favoritværdighed. I aftes havde han sort mod den nærmeste konkurrent Jens Nording, ifølge ratingtallene, og Helge vandt efter at have fået stor fordel i åbningen. Vagn Lauritzen, Løgumkloster, vandt over Erik Holm-Petersen. (28. jan).
Klubturneringen 2009 begyndte i aften, mandag den 26. jan. Det rekordlave felt med kun 8 deltagere er vist mere homogent, end man umiddelbart forestiller sig ud fra ratingtallene. Aftenens resultater: Thomas Bergnæs - Jens Carl Pedersen 1-0 (!), Troels Bergnæs - Kaj E. Larsen 0-1, Enevold Christensen - Edlef Bucka-Lassen 0-1 (!) og Niels Falsig - Peter M. Jensen 1-0. Næste runde spilles på mandag. Turneringsplanen kan ses her. (26. jan)
Uafgjort Topopgør.. Åbenrå vandt den udsatte kamp i mesterrækken mod Fribonden med 4-2, så der var lagt op til et ægte topopgør, da Tønder spillede mod Åbenrå i dag. Tønder lå før denne kamp på førstepladsen med 12½ points, og Åbenrå var nummer to med 10½ sammen med Gråsten. Kampen formede sig også som en topkamp med mange lange og hårde dyster. Resultatet: Tønder -Åbenrå 3-3 var vist ganske passende. Enkeltresultaterne: Jens Chr Lund - Frank Petersen 1-0 (begge spillede på gevinst i et kompliceret parti), Helge Andersen - Mogens Grete ½-½ (Mogens kom vist bedst fra start og stod truende godt, men Helge spillede sig op og kæmpede længe med at føre et slutspil til gevinst), Peter E. Larsen - John T. Sørensen ½-½ (et farverigt parti, hvor begge vist havde gevinstchancer), Niels Falsig - Godtfred Sloth Jensen (Niels fik sat et godt pres på Godtfred, som dog fik afviklet til en død remisstilling), Jørn Lassen - Carsten Andersen 0-1 (kompliceret spil, hvor Jørn var rigtig godt med efter et par bondeofre, men Carsten fandt et ødelæggende løbertræk), Erik Damholdt - Uwe Hansen ½-½ (Uwe gik efter afbytninger og det lykkedes ikke for Erik at finde gevinstvarianter). Andre resultater: Gråsten - Alssund 3-3, Fribonden - Haderslev-2 4-2. Dermed fastholder Tønder førstepladsen, og risikoen for oprykning er iøjnefaldende stor. Resultater fra 2. division: Bov - Skanderborg 4-4 (!), Viby - Centrum 6-2, Ribe - Herning 3-5, Haderslev - Kolding 4-4. Uhyre tæt i top og bund nu. (25. jan) (opdateret 26. jan)
SGP-5 spilles i Ribe på lørdag. Vi regner med at sende mindst en bil nordpå, så der kan aftales fælleskørsel samtidig med tilmeldingen til NF. Det skal ske senest tirsdag kl 18. (24. jan.)
Rolf Zömbick, der jo er på langtidsferie i Sydspanien, har sendt os et postkort: "Hola skakvenner! Hilsen fra det solrige og varme Andalusien til alle." (24. jan.)
Tirsdag den 20. jan: En aften med holdkamp i A-rækken for andetholdet i Sønderborg. Tønder var ramt af to afbud, men med reserver sat ind fra toppen, blev holdet vist ikke svagere. Resultat: Alssund-2 - Tønder-2 1½-2½ efter enkeltresultaterne Sten-O. Jansson - Christian Karstensen ½-½, Broder Petersen - Kaj E. Larsen 0-1, Henning Jacobsen - Niels Chr. Nielsen 1-0, Gunnar Jensen - Enevold Christensen 0-1. (20. jan.)
Mandag den 19. jan. var der holdkamp i klublokalet: Tønder-3 - Haderslev -3 2½-1½. Haderslevs hold, der ligesom Tønders frister en tilværelse blandt de nederste i B-rækken, var kraftigt forstærket til denne kamp, men de unge Bergnæs-folk spillede flot. Enkeltresultaterne: Thomas Bergnæs - Børge Schrøder 1-0, Troels Bergnæs - Karl Ø. Jensen 1-0, Peter M. Jensen - John Fog 0-1 og Søren Henriksen - Knud H. Trans ½-½. - I slyngelstuen var der en overgang 7 andre medlemmer. Der blev analyseret en del og spillet lidt lynskak. (19. jan)
Skaknyt 126 blev trykt i går og er på vej ud. Det udleveres mandag aften til de fremmødte og postes/udbringes derefter til de øvrige. Der er indkaldelse til generalforsamlingen i maj allerede i dette nummer, så næste nummer ikke vil være så stærkt under tidspres. Herudover er der en del læsestof, og redaktør Gonde Hansen har medtaget 3 partier og nogle studier. (19.jan).
Torsdag den 15. jan. lå der en afdeling af TønderGrandPrix. Der var kun 5 deltagere denne aften til djævleskakken, så der spilledes dobbeltrundet alle-mod-alle. Helge Andersen løb igennem racet med maximum 8 points og god afstand til Niels Falsig med 5 points. Det bliver svært at fravriste Helge førstepladsen nu, men det kan stadig nås, for der mangler hele 5 afdelinger. - Bagefter spilledes der en revanche-lyn, som vandtes af Erik Damholdt med maximum 4 points foran Thomas Bergnæs med 3 points. I sandhed en ægte revanche! (16. jan).
Alssund åbne forårsturnering startede i aftes. Der deltager kun et medlem af Tønder Skakklub, nemlig Helge Andersen, der er ratingfavorit i den øverste gruppe, hvor han har en forventet score på 5.7. Første parti skaffede det første point i hus ved gevinst over Erik Holm-Petersen. (14. jan).
Christian Karstensen er rykket ind på Tønders styrkeliste og kan således bruges i de resterende holdkampe. Han er placeret imellem Jørn Lassen og Kaj E. Larsen. (14. jan).
Divisionsskak. Tønder Skakklub har jo i de allerfleste sæsoner været repræsenteret i divisionsturneringen. Selv om Tønder i år spiller et trin lavere, kan det måske have interesse at vide, hvordan det går i "vores" 2. division. Her er stillingen efter de første 4 runder: 1. Skanderborg 20½, 2. Herning 18½, 3. Viby 17, 4. Ribe 15½, 5. Kolding 15, 6. Centrum 14, 7. Haderslev 14 og 8. Bov 13½. Som det fremgår: 5 hold ligger tæt sammen, og kæmper om nedrykningen, mens favoritten Skanderborg er på vej op. Det er meget overraskende, at Haderslev befinder sig i det nederste felt. Mest truet er Bov, der mangler de tre øverste hold endnu. (13. jan).
Mandag den 12. januar: En aften med ét hovedpunkt: Teori med Jens Chr. Lund. Lund fortalte i vanlig levende stil om spillets fødsel i det gamle Persien og koncentrerede derefter sit indlæg om dronningegambit, hvor flere varianter blev vendt, men mest focus på hvids cxd5 og en standardopstilling, som dukker op herefter. Der blev diskuteret et par af Lunds egne partier ud fra denne stilling og et par stormesterpartier. Lunds indlæg varede godt 1½ time, hvorefter Enevold Christensen underviste de 12 fremmødte i, hvordan man betjener de nye digitalskakure, som klubben netop har anskaffet 12 stk af. - De første 8 navne kom på tilmeldingslisten for klubturneringen, der starter om 2 uger. (13. jan)..
Tirsdag den 6. januar var der holdkamp i Ribe: Ribe-3 - Tønder-3 3½-½. Det halve point skaffede Thomas Bergnæs ved remis på førstebrættet. Holdleder Peter M. Jensen fortæller: "Det er flot klaret af Thomas, at han holdt remis mod Jørgen Staunager (1597).De andre Tønder-spillere var mindre heldige, men ingen blev fejet af banen. Alle tabte partier gik over 30 træk. Til trods for det høje nederlag var det en rigtig god aften i Ribe." (7. jan.)
Mandag den 5. januar 2009 bød på holdkamp i A-rækken, et sjældent lokalopgør mod vennerne fra Løgumkloster. Flere af Tønderspillerne med Jens Carl Pedersen i spidsen var inden kampen betænkelige ved konsekvenserne af en eventuel sejr, der kunne cementere en topplacering med risiko for oprykning. Men efter kampen er der absolut ikke grund til dén bekymring mere! Resultatet blev Tønder-2 - Løgumkloster ½-3½ efter resultaterne Niels Chr. Nielsen - Vagn Jacobsen 0-1 (et langt og spændende parti, hvor Niels Chr. med lidt held havde holdt remis), Jens Carl Pedersen - Hans V. Hansen 0-1 (Jens Carl stod skidt hele vejen, men kæmpede længe), Nis P. Jollmann - Jens P. Jensen ½-½ (begge havde vist gode gevinstchancer undervejs, mest oplagt måske til Jens P.), Enevold Christensen - Holger Schmidt 0-1 (Enevold ærgrede sig. Efter en flot start kunne partiet være vundet på mange måder, men Holger kæmpede bravt). Det var således fuldt fortjent, at Kloster-spillerne vandt, men sejren var rigelig stor. - I slyngelstuen blev der analyseret og afviklet en lille lynturnering, som Kaj E. Larsen vandt med 4 points (af 6) foran Erik Damholdt med 3½. (5. jan)