Tønder Skakklub
Gamle
nyheder 2006.
SydGrandPrix-4 blev spillet i Vojens torsdag den 28. december som en del af Vojens Juleturnering. Der var 13 deltagere fra Tønder, plus ex-tøndringen Jan Christensen, og de bed ganske godt fra sig. Med 56 deltagere ialt blev turneringen afviklet i fire monradgrupper med følgende slutplaceringer i toppen: Monradgruppe-1 (mester- og 1. klasse): 1. Joachim Knudsen, Kolding 6 points, 2. Mogens Grethe, Åbenrå, 5½, 3. Sv. Erik Kramer, Bov, 5, 4. Rasmus Lund Petersen, Gråsten, 4½, 5. Jan Christensen, Odysseus, 4½, 6.-7. Niels Falsig og Hans U Christensen, begge Tønder og begge 4 points og henholdsvis 13 og 10 GP-points. Det bemærkes, at kun 3 mesterspillere formåede at placere sig blandt de 7 første i det 20 mand store felt. Christian Karstensen sluttede som no. 15 med 3 points. Monradgruppe-2 (2. og 3. klasse): 1. Teis Tapdrup, Tønder, 5½ points, 2. Jørgen Clausen, Gråsten, 5, 3. Jens Ole Olesen, Tønder, 4½, 4.-5. Lars W. Pedersen, Grindsted, og Steen Jensen, Bov, begge 4 points. Teis og Jens satte dermed henholdvis 17 og 10 GP-points ind på kontoen. Monradgruppe-3 (4. klasse): 1. Jesper Nissen, Grindsted, 5½, 2.-3. Torben Møller, Hejls, og Erik Tiedgen, Tønder, begge 5, 4.-6. Hans Jespersen, Hejls, Knud Jørgensen, Ribe, og Jes Ewald, Vojens, alle 4 points. Hermed 13 GP-points til Erik Tiedgen. Rolf Zömbick og Peter M. Jensen opnåede 3½ og 3 points. Monradgruppe 4 (begynder- og skoleskak): 1. Christian Nordholm, Kolding, 6½, 2. Thomas Bergnæs, Tønder, 6, 3. Jesper Kallesen, Vojens, 5, 4. Peter From, Kolding, 4½, 5.-7. Troels Bergnæs, Tønder, Kirstine Jørgensen, Vojens, og Mathias Boysen, Vojens, alle 4 points. Martin og Kristian Lorentzen fik deres turneringsdebut og klarede det fint med henholdsvis 3 og 2 points. Thomas og Troels fik 17 og 10 GP-points, og Thomas er nu den spiller i hele SGP, der har scoret flest GP-points indtil nu. Antallet af spillere fra de sønderjyske klubber, som har deltaget i mindst en SGP-afdeling er nu oppe på 87. Den samlede stilling kan ses her. (26. dec.)
Julefrokosten 2006 fandt sted torsdag den 21. december og var traditionen tro kreeret af Rolf Zömbick, der diskede op med et varieret udbud af julemad i righoldige mængder. Snakken gik livligt i høj stemning, afbrudt af sange, taler og serier af sjove eller opbyggelige historier. Traditionen tro afsluttedes der med makkerskak, der jo er en vanskelig disciplin, når de to partnere ikke må kommunikere. Aftenens mest underfundige træk stod Kaj Elkjær for, da han hurtigt spillede Dd8 til a4. Modspillere og medspiller undrede sig over det stærke træk, men så ikke fejlen før efter partiet. Lodtrækningen førte til, at sidste års vindere, Jens Carl Pedersen og Enevold Christensen påny dannede par, og de udråbte da også hurtigt sigselv til favoritter, men de måtte bøje sig for de hårde kendsgerninger og se parret Kaj Elkjær/Jørn Lassen løbe med førstepladsen med 5 points af 6 mulige, mens Jens Carl/Enevold med 4 points måtte dele andenpladsen med Thomas Bergnæs/NielsFalsig. Teis Tapdrup/GondeHansen snuppede fjerdepladsen med 3 points foran Edlef Bucka-Lassen/Jens Ole Olesen med 2 points. Rolf viste sig som den perfekte vært og tog sammen med sin makker Søren Henriksen kun et enkelt point. Det hele sluttede ved 01-tiden, og alle var vist enige om at have haft en rigtig god aften. (22. dec.)
Mandag den 18. dec. gav masser af hæsblæsende skak. Tønder Skakklubs åbne lynmesterskab blev afviklet med 16 deltagere og dermed 15 runder i en alle-mod-alle affære. Der var spænding på langt hen i turneringen, men det viste sig alligevel, at feltets ældste deltager havde aftenens sikreste hånd. Kaj Elkjær Larsen afgav kun 3 remisser og nåede dermed op på 13½ points. I hælene fulgte tre unge spillere: Teis Tapdrup med 13 points, Per Gallo og Christian Karstensen begge 12, mens Jens Ole Olesen opnåede 11, Erik Damholdt 10½ og Jørn Lassen 10 points på de efterfølgende pladser. Kaj Elkjær har nu snuppet dette mesterskab 3 gange i de 4 seneste år - og naturligvis mange gange tidligere. (18. dec.)
Fredag den 15. dec. var der Adventsblitzturnier i Leck. MTV Leck havde inviteret Tønders spillere til at deltage, og seks tog imod tilbudet. Det blev en lang aften med 17 runder, idet de 18 fremmødte spillede alle-mod-alle, men det var også en hyggelig aften sammen med nogle sympatiske skakspillere fra Leck. Bedste resultat for Tønder opnåede Niels Falsig med 13½ points. Det rakte til en fjerdeplads i et ganske stærkt selskab. Thomas Bergnæs blev no. 10 med 7 points og Troels Bergnæs no. 12 med 6 points. Længere nede i tabellen fulgte Jens Ole Olesen, Søren Henriksen og Rolf Zömbick. - Tilbage i 70`erne havde vi et fint samarbejde med Leck, men det gled ud. Forhåbentlig er vi nu på vej til at genoptage det. Leck var dengang en storklub med et hold i den tyske Oberliga lige under 2. Bundesliga i skak, men de lider af de samme problemer som os: De unge forlader området. Leck har nu ca 25 medlemmer og har tilmeldt 3 hold à 8 spillere. Deres klubaften er fredag. (16. dec.)
De nye ratingtal på grundlag af Byturneringen er nu modtaget fra DSU. De er skrevet på turneringstavlerne og kan ses her. (11. dec.)
Mandag den 11. dec blev en lang teoriaften med diskussionsoplæg ud fra partier af Jørn Lassen, Niels Falsig, Troels Bergnæs, Rolf Zömbick og Edlef Bucka-Lassen, og Kaj. E. Larsen viste nogle finurligheder fra det svære slutspil. Der var 11 fremmødte, og nogle få spillede hyggeskak bagefter. (11. dec.).
Søndag den 10. dec. afsluttede en lang uge med holdskak. Nu var det førsteholdet, der skulle forsøge at holde trit med de gode resultater fra klubbens hold. Vi stillede med et stærkt mandskab, og det lykkedes rimeligt godt: Gråsten - Tønder 1½-4½. Kampen lignede lidt de første kampe i årets mesterrække, idet Tønder hurtigt var foran 3-0 efter sejre til Niels Falsig, Hans U. Christensen og Kaj Elkjær Larsen, og der var igen store vanskeligheder med at få udbytte af de øvrige kampe. Men efter lange partier kørte Jens Chr. Lund sit slutspil hjem til sejr og Jørn Lassen sit parti til remis. - Andre resultater: Haderslev2-Ribe2 3½-2½, Dansk Skakklub Flensborg - Fribonde Flensborg 2-4, Bov2-Alssund udsat til engang i januar. 1. div.: Ribe-Nordre 1-7 , 2. div.: Bov-Esbjerg 3-5, Herning1-Åbenrå 7-1, Herning2-Haderslev 2-6, Kolding-Centrum 2½-5½. (10. dec., opdateret 11. dec.)
Jule-lyn i Leck. Alle medlemmer i Tønder Skakklub inviteres til at være med i det årlige julelynstævne i Leck, arrangeret af "Schach im MTV Leck". Det finder sted fredag den 15. dec. kl. 19.15. Der vil ret sandsynligt være deltagelse herfra, og vi sigter så efter fælles transport fra Tønder Gymnasium kl. 18.30. Tilmelding via NF senest den 13. dec. (9. dec.)
Torsdag den 7. dec. gav tredje omgang holdskak i denne uge og et flot resultat: Oversø Frørup - Tønder-4 ½-3½. Erik Tiedgen, Thomas Bergnæs og Troels Bergnæs vandt, mens Søren Henriksen spillede remis. (7. dec.)
Tirsdag den 5. dec. var der igen holdkamp, idet Tønders tredjehold spillede i Ribe mod et mandskab, der havde vundet første runde 4-0. Derfor må resultatet Ribe-5 - Tønder-3 2-2 anses for tilfredsstillende. Anders Pihlkjær og Rolf Zömbick skaffede ved gevinster de to points. (6. dec. 06)
SydGrandPrix: Indbydelsen til fjerde afdeling ligger klar nu og kan ses her . Den spilles den 28. dec. i juleferien og er en del af den traditionsrige Juleturnering i Vojens. Der arrangeres fælleskørsel igen fra Tønder. (4. dec)
Mandag den 4. dec. bød på holdkamp i B-rækken, hvor Tønders andethold havde hjemmekamp mod Vojens. Det blev en meget lige affære: Tønder-2 - Vojens 2½-1½, hvor Tønders points kom i hus via sejr til Nis P. Jollmann og remisser til Niels Chr. Nielsen, Jens Carl Pedersen og Nikolaj Holm. - I morgen spiller tredjeholdet i Ribe og på torsdag fortsætter fjerdeholdet i Oversø-Frørup. På søndag skal førsteholdet til Gråsten. - I slyngelstuen blev der spillet hyggeskak og senere en 8-minutters lynturnering med 8 deltagere. Her deltes førstepladsen af Kaj E. Larsen og Niels Falsig, der begge scorede 6 points af 7. (4. dec.)
SydGrandPrix fortsatte lørdag den 2. december med tredje afdeling i Åbenrå og med detlagelse af hele 12 spillere repræsenterende Tønder Skakklub. Der spilledes i to store monradgrupper på hver 19 deltagere. Monradgruppe-1 (mester- og 1. klasse) blev vundet af Helge Andersen, Bov, med 6 points foran Hartmut Klemmt, Bov med 5½. Her scorede Hans Ulrich Christensen 4½, hvilket rakte til 17 GP-points i 1. klasse. Niels Falsig sluttede langt nede med kun 2½ points. Monradgruppe-2 (alle øvrige klasser) vandtes af Ernst J. Jessen, Alsssund, med 6 points foran Børge Schröder, Haderslev, med 5½, Manfred Thomsen, Fribonden, Teis Tapdrup og Jens Ole Olesen, alle 5 points, og med henholdsvis 7 og 10 GP points til Teis og Jens i 2. klasse. Peter Jordt opnåede 3½ points og dermed 17 GP-points i skoleskakklassen, mens Erik Tiedgen og Thomas Bergnæs begge scorede 3 points, Troels Bergnæs 2½ points, og Rolf Zömbick, Søren Henriksen og Peter M. Jensen alle 2 points. Der er nu 67 spillere på SGP-listen, og fordelingen af GP-points efter de tre første afdelinger kan ses her. (2. dec., rettet 3. dec.)
Mandag den 27. nov. gav afslutningen på denne sæsons udgave af Tønder Byturnering. Resultaterne i mesterskabsklassen: Kaj E. Larsen-Jørn Lassen ½-½, Hans U. Christensen-Helge Andersen ½-½, Jens Ole Olesen-Vagn Lauritzen 0-1 og Niels Falsig-Hansjørgen Clausen 1-0. Dermed følgende præmietagere: 1. Helge Andersen 5½, 2. Niels Falsig 5, 3. Kaj E. Larsen 4½ og Helge er dermed bymester for 3. gang i turneringens 55 årige historie. Hall of Fame kan ses her. Basis-1 gav følgende resultater: Nis P. Jollmann-Holger Schmidt ½-½, Gonde Hansen-Nis P.Jollmann 0-1, Nis H. Madsen-Jørgen Clausen 0-1, Jens Carl Pedersen-Rolf Zömbick 1-0, hvilket førte til følgende præmieplaceringer: 1.Jens Carl Pedersen 5½ (af 6), 2.-3. Jørgen Clausen,Gråsten, og Nis P. Jollmann begge 3½. Basis-2 fik præmietagerne 1. Edlef Bucka-Lassen 5 (af 6), 2. Anders Pihlkjær 4½ og 3.-4.Søren Henriksen og Thomas Bergnæs, begge 3 points. Sidste rundes resultater var her: Anders Pihlkjær-Erik Tiedgen 1-0, Søren Henriksen-Peter M.Jensen 0-1, Edlef Bucka Lassen - Thomas Bergnæs 1-0. Man kan glæde sig over gode resultater af de yngste spillere, Jørgen Clausen i basis-1, og i basis-2 en mærkbar ratingfremgang til Anders Pihlkjær og Thomas Bergnæs. (28. nov.)
Søndag den 26. nov: Tønders førstehold stillede op i helt ny formation til kamp i Flensborg, idet kun 3 af de ordinære stamspillere var med. Som i sæsonens første holdkamp kom Tønder hurtigt foran 2-0, denne gang ved sejre til Hans U. Christensen og Erik Damholdt, men de øvrige spillere havde svært ved at få spillet til at køre, og det blev trods ihærdig fight kun til yderligere tre remisser ved Egon Laugesen, Niels Falsig og Jørn Lassen. Slutresultatet blev dermed Fribonde Flensborg - Tønder 2½-3½. Vi venter stadig på, at Tønder kommer i omdrejninger for alvor. Andre resultater: Ribe-2 - Alssund 2½-3½, Gråsten-Flensborg 1-5, Haderslev-2 - Bov-2 4-2. Tabel her. I 1. div. spillede Ribe 4-4 mod Læseforeningen, i 2. div. tabte Åbenrå til Kolding med 2½-5½, mens Haderslev slog Bov med 5½-2½. (26. nov.)
Torsdag den 23. nov. var afsat til TønderGrandPrix og hængepartier. Det blev en yderst stille aften: Kun 3 til djævleskak, og her snuppede Erik Damholdt de 10 points efter en dobbeltrundet turnering hvor han scorede 3 uf af 4, mens Teis Tapdrup blev nummer 2. - Et enkelt hængeparti fra Byturneringen: Edlef Bucka-Lassen - Erik Tiedgen 0-1, hvorved lidt af spændingen er bevaret i basis-2. (24. nov.) Et fremrykket parti fra byturneringen: Jens Ole Olesen - Vagn Lauritzen 0-1. (25. nov.)
Holdturneringen: Hansjørgen Clausen fortæller, at Gråsten har spillet en fremrykket kamp i mesterrækken mod DSK Flensborg og tabt med 1-5. Gråsten stillede med to reserver. Der kan ses mange andre holdresultater her. (22. nov)
Mandag den 20. nov.: En aften præget af holdkampe. Tønders andethold var oppe langt nordpå mod en modstander, Tønder plejer at have bøvl med, men det gik fornuftigt : Lunderskov - Tønder-2 2-2. For Tønder vandt de to nederste brætter, Nis P. Jollmann og Gonde Hansen, mens de to øverste tabte til spillere med langt højere rating. Tredje- og fjerdeholdene havde hjemmekampe: Tønder-3 - Bov-4 2½-1½ efter en solid fight, hvor Tønders points kom i hus via sejre til Teis Tapdrup og Anders Pihlkjær, samt remis til Enevold Christensen. Tønder-4 - Ribe-4 0-4 i en kamp hvor Ribe stillede med klart det stærkeste hold. Det er dog sandsynligt, at de mister det ene point pga forkert opstillingsrækkefølge. På søndag spiller førsteholdet i Flensborg mod Fribonden. - Turneringsskemaerne kan ses her. - I slyngelstuen afviklede fire spillere en lille dobbeltrundet lynturnering, der blev vundet af Kaj E. Larsen. (20. nov.)
Mandag den 13. november var programsat til TønderGrandPrix og til udsatte partier fra byturneringen, hvor 3 partier blev afviklet: Nis P. Jollmann - Nis H. Madsen 0-1, Thomas Bergnæs - Troels Bergnæs 1-0, Edlef Bucka-Lassen - Søren Henriksen 1-0. Der var 8 deltagere i aftenens djævleskak, som blev vundet af Niels Falsig med maximumscoren 7 points foran Kaj E. Larsen med 5½, Jens Ole Olesen 4½ points og Helge Andersen og Teis Tapdrup, begge 4 points. Der er TønderGrandPrix igen allerede torsdag den 23. nov. sammen med opsamling af eventuelle udsatte partier i byturneringen. (14. nov.)
SydGrandPrix: Så er der inviteret til 3. afdeling af SydGrandPrix. Indbydelsen ligger her. Der spilles i Åbenrå lørdag den 2. december kl. 9.30. Vi håber, at mange Tønder-spillere vil deltage. Der arrangeres fælleskørsel med afgang fra Tønder kl. 8.30. (8. nov)
Skaknyt 117 er udkommet og er på vej ud til medlemmerne og andre modtagere. Redaktør Gonde Hansen havde det færdigt for ca 10 dage siden, men vi har påny haft tryktekniske problemer. Disse problemer bliver færre fremover, idet bestyrelsen har besluttet at købe maskineri ind til klubben. Bladet består denne gang væsentligst af den sædvanlige dagbog (medlemsnyt), holdopstillinger og styrkeliste. I mangel af partier udefra har Gonde valgt at offentliggøre nogle af sine email-partier - det bliver det nu ikke mindre spændende af ! (7. nov.)
Mandag den 6. nov.: Næstsidste runde i byturneringen blev afviklet. Mesterskabsklassen indeholdt et ægte topopgør mellem Helge Andersen og Kaj E. Larsen. Helge kunne nøjes med remis for at sikre sig førstepladsen i klassen og dermed bymestertitlen, men vanen tro spillede Helge utroligt skarpt med et officersoffer i åbningen, og partiet blev et sandt publikumsparti, men Kaj fandt uventede og gode svar. Resultaterne: Helge Andersen - Kaj E. Larsen 0-1, Vagn Lauritzen - Niels Falsig 0-1, Hansjørgen Clausen - Hans U. Christensen ½-½ og Jørn Lassen - Jens Ole Olesen ½-½. Basis-1: Jørgen Clausen - Holger Schmidt ½-½ og Rolf Zömbick - Gonde Hansen 0-1. Basis-2: Erik Tiedgen - Søren Henriksen 0-1 og Peter M. Jensen - Edlef Bucka-Lassen 0-1. Det blev altså en aften, hvor hvid højst kunne opnå remis ! - Sidste runde spilles først om 3 uger, og det er der nok flere spillere, der er glade for, idet alle udsatte partier skal være afviklede inden sidste runde. (7. nov.)
Søndag den 5. nov. trådte førsteholdet ind i dette års holdturnering. Efter nedrykningen fra 2. division sidste år, spiller Tønder-1 nu i den sønderjyske mesterrække, og det bliver efter mange mange års pause til nogle spændende gensyn. Der åbnedes med hjemmekamp: Tønder - DSK Flensborg 3½-2½, et resultat som Tønderspillerne ikke kan være tilfredse med. Tønder kom efter godt en times spil foran 2-0, men vore venner fra Flensborg fightede indædt og det gav pote. For Tønder vandt Hans Ulrich Christensen, Niels Falsig og Kaj Elkjær Larsen, mens Jørn Lassen spillede remis. Peter Elkjær Larsen blev på førstebrættet overspillet af en stærkt spillende Kim Homuth, mens Jens Ole Olesen smed en officer væk tidligt i spillet, og erfarne Rottschäfer førte med forsigtigt spil sejren hjem 4 timer senere. - Andre resultater fra dagens skak: Ribe startede med 4½-3½ sejr over Viby i 1. division. I 2. div tabte Åbenrå til Bov med 2-6, og Haderslev spillede 4-4 i Kolding. I mesterrækken vandt Ribe-2 over Bov-2 med 3½-2½, Fribonde Flensborg slog Gråsten 3½-2½ og Alssund vandt over Haderslev-2 med 4-2. (5. nov.)
Torsdag den 2. nov. var der holdkamp i C-rækken for Tønders tredjehold, som lavede et flot resultat langt mod syd: Oversø Frørup - Tønder-3 1-3, hvor Tønders points kom i hus via sejre til Enevold Christensen, Teis Tapdrup og Peter M. Jensen.(3. nov.)
Skoleskakken i Tønder Skakskole er aflyst torsdag den 2. og torsdag den 9. november pga sygdom. (1. nov.)
Mandag den 30. okt var den aften, hvor sæsonens holdturnering gik i gang. Andetholdet, der spiller i B-rækken, fik fornøjelsen af at danse for, men det foregik nu ikke særligt overbevisende: Tønder-2 - Bov-3 1½-2½, hvor Tønders points kom i hus via remisser til Niels Chr. Nielsen, Jens Carl Pedersen og Nikolaj Holm. - I slyngelstuen var der en del liv med på et tidspunkt 10 spillere. Egon Laugesen spillede simultan mod tre spillere, og senere gik 6 mand med i en lynturnering, der vandtes af Niels Falsig med 4½ points foran Kaj E. Larsen med 4 points. (30. okt.)
SydGrandPrix kom til Tønder i dag. Der var 27 tilmeldte, en del færre end i 1. afdeling, bl.a. fordi der var amtsmesterskaber i skoleskak samtidigt, - men der var også 12 nye med, som ikke deltog i Bov. Der blev spillet i 2 monrad-grupper på henholdsvis 14 og 13 deltagere. Monradgruppe-1 (mesterklasse og 1. klasse) blev vundet af Hartmut Klemmt, Bov, med 6 points foran Mogens Grete og Frank Petersen, begge Åbenrå, med henholdsvis 5 og 4½ points. I denne gruppe deltog kun en Tønder, spiller, Niels Falsig, der scorede 3 points, acceptabelt i det hårde selskab. Monradgruppe-2 (de øvrige ratingklasser) havde 8 Tønder-deltagere, og de klarede sig flot. Teis Tapdrup snuppede førstepræmien vandt med 6½ points foran Per Gallo med 5½ og Erik Asmund, Gråsten, med 4½. Erik Tiedgen scorede 4 points og 17 GP points som vinder af ratingklasse 4, Peter M. Jensen, Troels og Thomas Bergnæs alle 3 points, mens Søren Henriksen og Rolf Zömbick denne gang måtte nøjes med 2 points. Dagen klappede arrangementsmæssigt fint med turneringslederassistance fra Helge Andersen, Frank Petersen og Gonde Hansen. Beværtning havde Rolf Zömbick naturligvis klaret med bl.a. ekstremt store og lækre pølser. Han fik god hjælp af Ole Kreutzfeldt. - Fordelingen af GP-points efter de to første afdelinger af SydGrandPrix kan ses her. 56 spillere fra Sønderjysk Skak har nu været med i en eller flere afdelinger af SydGrandPrix. Næste afdeling spilles i Åbenrå den 2. december. (28. okt.)
Mandag den 23. okt. bød på 5. runde i årets byturnering - og det blev en aften med noget for enhver smag. Mesterskabsklassen havde fuldt program og et par overraskelser: Kaj E. Larsen - Hansjørgen Clausen 0-1 (Kajs første nederlag i år), Jørn Lassen - Vagn Lauritzen ½-½ (Jørn slap billigt !), Hans U. Christensen - Niels Falsig ½-½ (4½ times højspænding), Jens Ole Olesen - Helge Andersen 0-1 (Helge havde det svært). Resultaterne betyder, at Helge Andersen er kørt efter bymestertitlen. En enkelt remis i de to sidste runder er tilstrækkeligt til at sikre Helge det 3. bymesterskab i Tønder. Basis-1 gav følgende resultater: Jens Carl Pedersen - Jørgen Clausen 1-0, Rolf Zömbick - Nis P. Jollmann 0-1, Holger Schmidt - Nis H. Madsen 0-1 (Nis sagde selv, han var heldig!). Her kan Jens Carl ikke indhentes længere, og han står til stor ratinggevinst. Basis-2 havde et enkelt parti, der blev udsat, og følgende to resultater, hvor de unge kunne juble: Søren Henriksen - Anders Pihlkjær 0-1 og Troels Bergnæs - Peter M. Jensen 1-0. Her er stillingen uklar på grund af nogle udsatte partier, og spændingen er bevaret, men Anders har sat 3½ points ind på kontoen ! (24. okt.)
Mandag den 16. oktober var som forventet en stille aften pga efterårsferien. Der indledtes med lidt teoretisk analyse, hvor man så på nogle stillinger fra et parti i 4. runde af byturneringen. Derefter blev der spillet skak. Ialt 8 medlemmer kiggede ind i løbet af aftenen, heraf afviklede de 5 en alle-mod-alle turnering med 15 min på uret. Klar vinder blev Teis Tapdrup, der vandt samtlige fire partier. (16. okt.)
Schachverband Schleswig-Holstein havde søndag den 14. okt. inviteret til 15-mands venskabs-holdkampe i Rendsburg i anledning af forbundets 60-årsdag. Desværre faldt der et sent afbud fra Mecklenburg-Vorpommern, så der måtte ændres til følgende 12-mandshold: Schleswig-Holstein, Hamburg, Sønderjysk Skak og et blandet hold fra Sønderjylland og Schleswig-Holstein. Fra Tønder deltog Rolf Zömbick og Niels Falsig, der fik en god dag med skak, hyggeligt samvær og god mad. Under den fælles bustur for sønderjyderne blev der sunget til akompagnement af Godtfred Sloth Jensen på violin. Skakligt blev det jubilerende forbund en suveræn vinder, mens sønderjyderne lige akkurat sneg sig ind på andenpladsen foran Hamburg. (14. okt.)
Jan Kaas blev interviewet i et længere indslag i TV2-nyhederne i aften om, hvordan man på en særlig skole for Damp-børn i Middelfart havde held med at satse på megen bevægelse (aflad) og på skak (koncentrationsfremmende). Jan er ex-medlem i Tønder Skakklub, hvor han spillede, mens han gik på Tønder Statsseminarium. (12. okt.) Indslaget kan ses de næste par dage på tv2 Sputnik her (13. okt.)
Mandag den 9. okt. blev en aften med fuld knald på i byturneringen. Der var mange spændende kampe og flere meget langvarige partier. Resultater i mesterskabsklassen: Hansjørgen Clausen - Jens Ole Olesen ½-½, Helge Andersen - Jørn Lassen 1-0, Niels Falsig - Kaj E. Larsen ½-½, Vagn Lauritzen - Hans U. Christensen 0-1. Basis-1: Jørgen Clausen - Gonde Hansen 1-0, Nis H. Madsen - Jens Carl Pedersen 0-1, samt et udsat parti. Basis-2: Erik Tiedgen - Troels Bergnæs 1-0, Peter M. Jensen - Thomas Bergnæs 0-1, Anders Pihlkjær - Edlef Bucka-Lassen 0-1 (10. okt.).
Holdturneringen 2006-07 er nu programsat, og alle de for Tønder relevante datoer er nu med i Skakkalenderen. Holdopstillinger og styrkeliste kan ses her. (8. okt.)
SEMT2006 sluttede med sidste runde i denne weekend. Ratingfavoritten Kai Bjørnskov, Haderslev, vandt med 6 points (af 7) foran Allan Schmidt Hermannsen, Haderslev, med 5½ points. Blandt de øvrige 12 deltagere var der ratingpræmier til Rasmus Lund-Petersen, Gråsten, Børge Schröder, Haderslev, og Morten Jessen, Vojens. Der var ingen deltagere fra Tønder i år. (8. okt.)
Asger Olesen deltager i Ringkøbing EMT 2006. Asger havde håbet på at komme i en gruppe, hvor han var blandt de højest ratede for at finde sit spil igen, men han er som lavest rated med i den øverste gruppe, hvor næsten alle har rating over 2000, så det bliver en hård omgang ! (6. okt.) Efter de første 3 runder har Asger scoret 1½ points, allerede mere end den forventede samlede score på 1.25 points. (7. okt.) Det blev til yderligere ½ point og dermed en ratingfremgang på 23. Ratingfavoritten Erling Højberg, Holstebro, vandt med 4 points ud af 5, mens Asger sluttede på en pæn 4. plads. (8. okt.)
Torsdag den 5. okt. var afsat til hængepartier og TønderGrandPrix. 6 spillere, heriblandt et nyt medlem Teis Tapdrup, mødte frem og gik med i djævleskakken, som sluttede med Erik Damholdt og Niels Falsig side om side med hver 4 points foran Jørn Lassen og Teis Tapdrup med 3 points. Den regelfastatte lynomkamp om aftenens førsteplads blev vundet af Erik Damholdt, der hermed sikrede sig 10 GP-points. (5. okt.)
Byturneringen: I Bov er afviklet et hængeparti fra mesterskabsklassen: Helge Andersen - Vagn Lauritzen 1-0. Helge er dermed den eneste, der endnu har maximumscore i denne klasse. (3. okt.)
Mandag den 2. okt. var en stille aften, men dog med 13 fremmødte. Først var der et teoriindslag, hvor Niels Falsig viste uddrag af partiet mod Jens Olesen fra Byturneringens 3. runde. Dernæst blev der spillet skak: Hyggeskak og et udsat parti fra byturneringen: Kaj E. Larsen - Hans U. Christensen ½-½. I slyngelstuen afviklede 8 spillere en lynturnering, som blev vundet klart af Jens O. Olesen med 6½ points foran Jens Carl Pedersen med 5 points. (2. okt.)
SydGrandPrix 2006, en ny aktivitet under Sønderjysk Skak, blev lørdag den 30 sept. skudt i gang med første SGP-afdeling i Bov. Der var 44 tilmeldte, som dystede i 4 grupper, men 6 GrandPrix-klasser. Tønder Skakklub var repræsenteret med 7 deltagere, der klarede sig pænt. I Mesterklassen (rating >1900) snuppede Helge Andersen, Bov, de første 17 GP-points, mens Kaj Elkjær Larsen hentede 4 GP points. 1. klasse (1700-1899) havde i denne afdeling ingen deltagelse fra Tønder og blev vundet af Jan Oemichen fra Bov. 2. klasse: Jens Ole Olesen sluttede på en delt førsteplads sammen med unge Jørgen Clausen fra Gråsten, men Jørgen havde bedst korrektion, så Jens Olesen måtte nøjes med 13 GP-points. 3. klasse (1300-1499) havde ingen Tønder-deltagelse og vandtes af Sasha Thomsen fra Fribonde Flensborg. 4. klasse (<1300) blev vundet af Rolf Zömbick, der hermed fik sine første 17 GP-points, mens Erik Tiedgen og Peter M. Jensen scorede henholdsvis 10 og 8 GP-points. I begynder/skoleskak-klassen (1000-1100), der havde 12 deltagere, blev det til et lille gennembrud for Thomas Bergnæs, der vandt klassen og fik 17 GP-points, mens Troels Bergnæs scorede 7 GP-points. Alle deltagere fik en god dag i et vellykket arrangement. Stillingen kan følges her. - Næste afdeling finder sted i Tønder den 28. okt. (1. okt.)
Mandag den 25. sept. var en aften med mange hårde kamppartier i 3. runde af byturneringen: ingen remisser ! Resultaterne i mesterskabsklassen: Jørn Lassen-Hansjørgen Clausen 1-0, Jens Ole Olesen-Niels Falsig 0-1 (60 træk) og to udsatte partier. Basis-1 gav følgende resultater: Rolf Zömbick-Jørgen Clausen 0-1, Gonde Hansen-Nis H. Madsen 1-0, Jens Carl Pedersen-Holger Schmidt 1-0. Basis-2: Thomas Bergnæs-Erik Tiedgen 1-0, Troels Bergnæs-Anders Pihlkjær 0-1. Anders Pihlkjær har en forventet score på 2 points, men han har allerede hentet 2½ points efter halvdelen af partierne. - I slyngelstuen var der besøg af Godtfred Sloth Jensen, som hyggede sig med hurtigpartier mod Egon Laugesen og Asger Olesen. (25. sept.)
SEMT-2006, Sønderjysk Enkeltmandsturnering, er i fuld gang. Der spilles for tiden hver søndag i Vojens med et felt bestående af ialt 14 spillere i rating fra 1068 til 2135. Efter de første fire runder har ratingfavoritten Kai Bjørnskov, Haderslev, taget føringen sammen med Carsten Andersen, Åbenrå. De har begge 3½ points. De kan formentlig kun trues af Allan S. Hermansen, Haderslev, og Mogens Grethe Åbenrå, der ligger lige efter med henholdsvis 3 points og 2+hængeparti. Der er i år ingen deltagelse fra Tønder Skakklub. (22. sept.)
Mandag den 18. sept. bød på TønderGrandPrix. Der mødte 13 spillere op, heraf gik de 4 med i engleskakken, som sluttede yderst jævnbyrdigt med Edlef Bucka-Lassen, Rolf Zömbick og Troels Bergnæs på en delt førsteplads med 2 points hver. Djævleskakken havde 6 deltagere og var også meget jævnbyrdig. Efter de første fire runder havde 4 spillere 3 points, men i 5. og sidste runde faldt brikkerne på plads, så Helge Andersen vandt med 4 points foran Jørn Lassen og Erik Damholdt med hver 3½ points. - To af de fremmødte afviklede det indbyrdes hængeparti i byturneringen: Jens Ole Olesen - Kaj E. Larsen 0-1. (18. sept.)
Byturneringen: Turneringstavlerne er nu opdaterede med håndberegnede forventede scorer i basis-rækkerne. Vore computerprogrammer kunne ikke klare beregningerne i klasser med et ulige antal deltagere. Se her. (15. sept.)
Torsdag den 14. sept. var åbningsdagen for Tønder Skakskole. Fremmødet var dog yderst beskedent, sandsynligvis under påvirkning af det utroligt flotte sensommer-vejr. Der er nu skoleskak hver torsdag kl. 15.30-17, bortset fra skoleferierne. (15. sept.)
Mandag den 11. sept.: Der var masser af dramatik og spændende partier i aftenens 2. runde af byturneringen. Resultaterne i mesterklassen: Hans U. Christensen - Jens O. Olesen 0-1, Hansjørgen Clausen - Helge Andersen 0-1, Vagn Lauritzen - Kaj E. Larsen 0-1, Niels Falsig - Jørn Lassen 1-0, og i basis-1: Nis H. Madsen - Rolf Zömbick 1-0, Holger Schmidt - Gonde Hansen ½-½, Nis P. Jollmann - Jens Carl Pedersen 0-1. Basis-2 gav følgende resultater: Søren Henriksen - Troels Bergnæs 1-0, Anders Pihlkjær - Thomas Bergnæs 1-0 og Erik Tiedgen - Peter M. Jensen 0-1. (12. sept., rettet 14. sept.)
Byturneringen reduceres med en deltager, idet Enevold Christensen pga sygdom i nærmeste familie har set sig nødsaget til at trække sig ud af turneringen. (10.sept.)
Mandag den 4. sept.: Så startede sæsonen for alvor. Der blev spillet 1. runde i Tønder Byturnering 2006 med næsten fuldt program. I mesterskabsklassen blev resultaterne: Hansjørgen Clausen-Vagn Lauritzen ½-½, Jørn Lassen - Hans U. Christensen ½-½, Helge Andersen - Niels Falsig 1-0, Jens Olesen - Kaj E. Larsen udsat. Basis-1 gav følgende: Jørgen Clausen - Nis P. Jollmann 0-1, Enevold Christensen - Nis H. Madsen 0-1, Rolf Zömbick - Holger Schmidt 0-1, Gonde Hansen - Jens C. Pedersen ½-½. Basis-2 bød kun på en enkelt rigtig kamp: Peter M. Jensen - Anders Pihlkjær ½-½. Thomas og Troels Bergnæs udeblev og står til at tabe mod henholdsvis Søren Henriksen og Edlef Bucka-Lassen, hvis der ikke foreligger en særlig årsag. Næste runde spilles på mandag. (4. sept.)
Byturneringen starter på mandag. Efter tilmeldingsfristens udløb er der 23 deltagere, der efter rating er anbragt i 3 grupper à 8 spillere. Der er altså plads til en enkelt spiller mere med et ikke alt for højt ratingtal. Turneringstavlerne er skrevet nu efter lodtrækning i de tre rækker og kan ses her. - Der er 6 deltagere udefra: 3 fra Løgumkloster, 2 fra Gråsten og 1 fra Bov - og alt tegner til en spændende turnering. (1. sept.)
Mandag den 28. august bød på første afdeling af sæsonens TønderGrandPrix, og vi kom rigtig godt i gang med hele 16 deltagere. Djævleskakken havde 12 deltagere, og her løb Helge Andersen aftenens sejr hjem med overbevisende 10½ points ud af 11 mulige (remis mod Kaj E. Larsen), foran Kaj E. Larsen med 10 (remis mod Helge og mod Jens Olesen) og med klart forspring til de følgende Niels Falsig med 8 og Jens Carl Pedersen og Jens Olesen hver 7½. Engleskakken havde 4 deltagere, og her demonstrerede Rolf Zömbick god form ved at score maximum 3 points foran Enevold Christensen med 2 points. - Listen over byturneringsdeltagere blev en smule længere. Vi håber på flere deltagere inden sidste frist på onsdag kl. 12. (28. aug.)
Kalender-ændringer: Der er foretaget 4-5 ændringer i det program, der er fastlagt i Skakkalenderen. Dette skyldes, at tre af holdturneringens søndage er placeret anderledes i denne sæson. Der kommer givetvis flere ændringer, når turneringsprogrammet for hele holdturneringen foreligger, idet vi bl.a. skal have alle Tønders kampe med i sekundarækkerne og derefter have placeret nogle afdelinger af vor egen GrandPrix. (21. august)
Mandag den 21. august: Så kom vi i gang. Der var uforpligtende sæsonstart med ialt 12 fremmødte. Der blev hyggesnakket og spillet i to puljer. Den ene pulje havde 8 deltagere, der spillede dobbeltrundet 6 min lyn. Her gik Kaj Elkjær igennem med maximum 14 points foran Niels Falsig med 12 og Jens Ole Olesen med 9 points. Den anden pulje bestod af 4 spillere i en dobbeltrundet alle-mod-alle med 20 min på uret. Her vandt Jens Carl Pedersen med 5 points foran Peter M. Jensen med 4. - De første 12 navne kom også på tilmeldingslisten til årets åbne Tønder Byturnering, der starter om 2 uger. Se navnene her. (21. august)
Skaknyt, klubbens medlemsblad, skulle være udkommet med nummer 116 i dag, men tryktekniske problemer har udsat det nogle dage. Bladet vil blive udsendt/udleveret til medlemmerne hurtigst efter trykning. Indholdet domineres af klubbens program for den kommende sæson og en spændende beretning af Hans U. Christensen om hans deltagelse i årets Vesterhavsturnering, men der er også andet godt læsestof deri. (12. aug.) Vi har fortsat problemer med trykningen. (16. aug.) Så lykkedes det os at få trykt så mange, at medlemmerne i løbet af et par døgn modtager deres eksemplar af Skaknyt. Den tekniske kvalitet er lidt dårligere end sædvanligt, så alle andre læsere modtager først deres eksemplar engang i næste uge. (17. aug.)
Billeder fra sommerens skak er nu lagt ind på billedsiderne og kan ses her. (3. aug.)
Mandag den 31. juli bød på sidste omgang sommerskak i denne sommer. Vært var Jens O. Olesen på Viben i Tønder, og der var hele 13 deltagere i aftenens spil, som afvikledes i to puljer á henholdsvis 7 og 6 deltagere med 20 pr spiller pr parti. Den store gruppe vandtes af Jens Olesen med maximum 6 points foran Erik Damholdt med 5 points og ex-tøndringen Jan Christensen på 4 points. Den anden gruppe vandtes af Hans U. Christensen med maximum 5 points foran Godtfred Sloth Jensen med 4 points. Aftenens finaledyst blev spillet som lyn, og her vandt Hans U. Christensen over den gæstfrie vært. (31. juli)
Politiken Cup: Efter sejre i går til både Curt Hansen og Arne Matthiesen fulgte remisser i dag, så de nu har henholdsvis 6½ og 5½ points. I front ligger ukrainske Malakhatko og britiske Nigel Short med 7 points. I morgendagens sidste runde har Curt sort mod Malakhatko, mens Arne skal møde en nordmand på 2075. (29. juli) Både Curt og Arne spillede remis i sidste runde, og Curt Hansen sluttede dermed på en delt 4. plads, ½ point efter de tre førende Malakhatko, Short og Hector, mens Arne Matthiesen sluttede på 6 points. (30. juli)
Sommerkonkurrence. Ugeavisen Tønder har i udgaven fra i forgårs, tirsdag den 25. juli, en skakkonkurrence, hvor der kan vindes gavekort fra Kvickly Tønder. (27. juli)
Politiken Cup: Både GM Curt Hansen og FM Arne Matthiesen er kommet godt fra start i Politikken Cup. I 1. runde vandt Curt over Morten Lyck Hansen (2009) og Arne vandt over Mikael Helin (1964). Rundens store overraskelse var GM Johnny Hector's (2508) nederlag til den utitlede og langt laverede ratede norske spiller Joachim Thomassen (2006). (22., 25. juli). Med 2. og 3. runder færdigspillede er både Curt og Arne godt med og har hhv. 2 1/2 og 2 points. I 2. runde vandt Curt med hvid et flot siciliansk angrebsparti mod Peter Ulrik Röder (2131). Det så længe godt ud for Arne, der spillede sort mod Alexander Rhee (2072). Men i et kompliceret slutspil fandt hans modstander overraskende mange ressourcer, så Arne måtte ned til sidst. I 3. runde spillede Curt remis mod Jacob Aabling Thomsen (2288). Arne kom godt igen med en sikker sejr over Tom Skovgaard (2004). (25. juli). - Halvvejs gennem turneringen ligger både Curt og Arne fint med 4 points efter 5 runder. Udvalgte partier kan følges live her, i dag således bl.a. Curt-Hansen-Dan Andersen. (27. juli) Curt vandt og Arne tabte i 5. runde. (27. juli)
Vesterhavsturneringen: Det går fint for Hans U. Christensen. Han er nu oppe på 4 points efter 7 runder. Den tidligere Tønder-spiller Jan Oemichen er også med og har nu 3 points. (14. juli). Hans Ulrich sluttede med 4½ points efter de 9 runder. (16. juli)
Mandag den 10. juli var der sommerskak hos Niels Falsig i Tønder. Alt foregik udendørs i haven fra kl 19 og frem til ca 22.30. De 10 deltagere hyggede sig først med indledende puljespil med 15 min pr. spiller pr parti og herfra finalepuljespil. Øverste finalegruppe blev vundet af Erik Damholdt foran aftenens vært og den nederste gruppe af Thomas Bergnæs foran Rolf Zömbick. (11. juli)
Vesterhavsturneringen: Der er nu afviklet 3 runder, og Hans U. Christensen ligger pænt med 2 sejre og et nederlag (til Nina Højbjergs storebror Erling). Der skal spilles ialt 9 runder og topopgørene kan hver dag følges live her i tiden 18-23, pånær sidste runde (10. juli) . Hans Ulrich spillede remis i 4. runde. (11. juli)
Skoleskakstævnet ved Vesterhavsturneringen i Esbjerg havde kun 7 deltagere i år, heriblandt brødrene Bergnæs fra Tønder. De havde en god turnering, hvor Thomas sluttede på 3.pladsen med 5 points, og Troels blev nummer 5 med 3 points. Vinder blev Søren Valkær, Esbjerg, med maksimum 7 points. (9. juli)
Sommerens store turneringer: I Esbjerg starter Vesterhavsturneringen i morgen lørdag med 100 deltagere. Toppen af feltet er ikke så imponerende som i de senere år, men der deltager immervæk 4 stormestre, 3 internationale mestre og 4 Fide-mestre, og alle deltagere er samlet i en stor schweizer-gruppe. Heri er Tønder repræsenteret ved Hans U. Christensen. Søndag afvikles et særligt skoleskakstævne, og her er Tønder Skakskole repræsenteret ved Thomas og Troels Bergnæs. Mere her. Politiken Cup begynder lørdag den 22. juli og spilles på Quality Hotel, Høje Tåstrup. Der er tilmeldt 10 stormestre og et antal internationale mestre, ialt mere end 200 deltagere i øjeblikket, heriblandt GM Curt Hansen og FM Arne Matthiesen. Mere her. (7. juli, 9. juli))
Billedarkivet på denne hjemmeside er nu opdateret.. Der er tilføjet 47 nye billeder fordelt på 5 sider fra skaklivet på Vesteregnen og fra Tønder Skakskole. Se billederne her. (4. juli)
Skoleskakken næste år: Kaj Elkjær Larsen har opbygget vor skakskole og gennemført undervisningen i de første 6 sæsoner. Som bekendt har Kaj valgt at takke af nu. Heldigvis er Erik Damholdt trådt til, og han vil fremover forestå den pædagogiske del af undervisningen og aktiviteterne i skakskolen på samme tid og sted, som det er sket gennem de senere år: Nordfløjens kælder på gymnasiet om torsdagen kl. 15.30-17. Han vil formentlig have en hjælper til rådighed langt de fleste gange. Erik Tiedgen har påtaget sig hvervet som skoleskakskoordinator, dvs sikre at eleverne får tilbudt at komme til stævner mv. Skakskolen omdøbes nu til at hedde Tønder Skakskole med de to Erik`er som primus motorer sammen med skoleskakspilleren Anders Pihlkjær. Skakskolen åbner igen torsdag den 14. sept. - Siden for Skakskolen er nu opdateret, men den vil formentlig i løbet af sommeren få et nyt og mere tidsvarende layout. (28. juni).
Næste sæsons program er i store træk på plads og kan ses i Skakkalenderen. Holdturneringen for sekundarækkerne er ikke fastlagt før hen i oktober, så der vil alene af den grund forekomme nogle finjusteringer, der også vil påvirke placeringerne af nogle af vore GrandPrix-aftener. GrandPrix omdøbes iøvrigt nu til TønderGrandPrix for at skelne denne aktivitet fra den helt store nyhed i den kommende sæson, SydGrandPrix, der afvikles på 6 lørdage med hurtigskak rundt om i den sønderjyske hovedkreds. Ligesom i vor egen GrandPrix behøver man ikke deltage hver gang, og der er optælling af points til sidst med henblik på nogle større præmier. (28. juni).
Mandag den 26. juni var der bestyrelsesmøde med fastlæggelse af de store linier i programmet for den kommende sæson og derefter sommerskak. 10 var mødt frem, hvoraf de 9 gik med i en alle-mod-alle med 15 min pr. spiller pr. parti. Vinder blev favoritten Hans U. Christensen med 6½ points foran Kaj E. Larsen og Niels Falsig, begge 6 points, og Erik Damholdt, 5 points. To af de tre øverst-placerede blev slagtet af Gonde Hansen, der nødvendigvis er i topform, idet han p.t. har gang i hele 19 email-partier, samtidigt ! - Næste sommerskak er mandag den 9. juli. (27. juni)
Lørdag den 17. juni var der sommerskak i Højer. Med Rolf Zömbick som vært kunne det ikke gå galt. De ialt 6 deltagende medlemmer hyggede sig gevaldigt i haven bag Søndergade 2, og der blev serveret westfalen-pølser af bedste slags. Det blev også til en alle-mod-alle turnering med 20 min betænkningstid. Her gjorde Jens O. Olesen rent bord og scorede maximum 5 points foran Erik Damholdt med 4 points. - Næste runde sommerskak finder sted mandag den 26. juni i klublokalet fra kl. 19.30. Alle er velkomne. (17. juni)
Ratingtallene er nu justeret også på grundlag af holdkampe i sekundarækkerne. De kan ses her. (13. juni)
Klø til skoleskakholdet - i massevis ! Som ventet blev det til store smæk ved pokalfinalerne i Nyborg for vort (også i forhold til de andre skoleskakhold) meget unge Tønder-mandskab, der sluttede sidst. Man lærte nok et og andet, og som holdkaptajn Anders udtrykte det: Det var en dejlig buffet. (6. juni)
Kulturnat 2.-3. juni: Tønder Skakklub gav sit bidrag ved opstilling af et stort bræt på Gågaden. Foran Tønder Sparekasse havde Rolf Zömbick opstillet vor pavillon og det store bræt, der var bemandet med 6 mand fra klubben på skift i ialt 14 timer. Der blev uddelt PR-ark og tilbudt "Spil for 2 kr, vind en 10`er". Mange forbipasserende tog imod udfordringen, og klubkassen er nu godt 60 kr rigere, selv om der også blev tabt to kampe. (6. juni)
Pokalturneringen: Skoleskakholdet under Tønder Skakklub kvalificerede sig ved det sønderjyske stævne til en plads ved DM-finalespillet i Nyborg søndag den 4. juni. Der er desværre afbud fra Peter Jordt, men holdets fire andre: Anders Pihlkjær, Thomas og Troels Bergnæs, Eskil Tonnesen stiller op. Det unge hold får næppe mange ben til jorden i juniorrækken, hvor mange af modstanderne vil være betydeligt ældre, op til 20 år, men det bliver sikkert en stor oplevelse. (2. juni)
Løgumkloster Byturnering sluttede i aftes. Vinder af mesterklassen og dermed af turneringen blev Allan Hye, Haderslev, med overbevisende 4½ points af 5 mulige. Sidste års mester, Hans Ulrich Christensen, Tønder, havde en mindre god turnering og sluttede på 3. pladsen med 3 points. Der var også Tønder-deltagelse i basisgruppe 3, hvor Rolf Zömbick sluttede på en delt 2. plads med 3 points og Peter M. Jensen langt nede i feltet med 1 point. (17. maj)
Søndag den 14. maj afvikledes den sønderjyske pokalturnering på Tønder Gymnasium. 14 hold var med spredt over elite-, bredde- og juniorrækkerne. Som noget nyt blev der spillet i en stor monradgruppe, hvor så det bedstplacerede hold fra hver række blev vinder af den pågældende række. Der var i år mindre spænding på end normalt, formentlig fordi såvel elite- som juniorrækken havde storfavoritter, der fra starten levede op til værdigheden. Eliterækken blev vundet klart af Bov-1 (Andreas Schütte, Helmuth Klemmt, Svend E. Kramer, Jan Hendrik Lorenzen) med 22 points af 28 mulige, foran Åbenrå-1 med 16 points. Bredderækken vandtes af Bov-2 (Kim Czepluch, Bo Jensen, Jan Oemichen, Kym Grunau) med 18½ points foran Åbenrå-2 med 17 points og bedre korrektion end Ribe og Gråsten-1. Tønder-1 (Peter E. Larsen, Niels Falsig, Jørn Lassen, Erik Damholdt, Asger Olesen) sluttede på 5. pladsen i rækken med 16½ points og kunne bagefter fundere over, at blot et enkelt parti med modsat resultat mod Bov-2 ville have givet Tønder førstepladsen i bredderækken. Men ærgrelsen er overflødig, for de voksne Tønder-spillere havde ikke nogen heldig dag, selv om Jørn Lassen hentede en topscorerpris ved på bræt 2-3 at score 6 points af 7. Tønder-2 (Enevold Christensen, Rolf Zömbick, Peter M. Jensen, Erik Tiedgen, Michael Hansen) blev no. 8 i bredderækken med 10 points. Her scorede Erik Tiedgen halvdelen af holdets points på bræt 3-4. Juniorrækken vandtes efter en flot indsats af Tønders juniorer (Peter Jordt, Anders Pihlkjær, Thomas, Bergnæs, Troels Bergnæs, Eskil Tonnesen), som sluttede på 12 points foran flere breddehold. Der arbejdes nu på, at holdet kommer med til DM-finalerne i Nyborg i Pinsen - Billeder fra pokalstævnet her. (14. maj)
Johnny M. Harboe har udgivet en kriminalroman. Titlen er 12 Rum, og forlaget er Mellemgaard. Johnny studerer i disse år i Odense. Tidligere var han en aktiv og stærk spiller i Tønder Skakklub. (11. maj)
Mandag den 8. maj var sidste klubaften i denne sæson. Der var intet fast programpunkt, men alligevel mødte 15 frem. Aftenen indledtes med en tak til Kaj E. Larsen for det enorme og meget engagerede arbejde, han gennem årene har udført for klubben i mange forskellige sammenhænge, bl.a. som medlem af bestyrelsen i mere end 30 år, heraf de 14 som formand frem til 1972, men også som en fremragende leder af skoleskakken gennem årtier på Tønder Kommuneskole og senere i 6 år for skoleskakken under Tønder Skakklub. Herefter gik 14 i gang med små turneringer, 2 puljer af 4 mand spillede alle-mod-alle med 20 minutters betænkningstid, den ene blev vundet af Kaj E. Larsen, den anden af Rolf Zömbick, og en pulje med 6 mand spillede 10-minutters skak med Jørn Lassen som vinder. - Der er nu sommerpause frem til mandag den 21. august, men der bliver dog mulighed for at spille lidt sommerskak. Hold øje med Skakkalenderen. (8. maj)
Bestyrelsen for Tønder Skaklub har nu følgende udseende: Formand: Niels Falsig (7472 3015, mail), Næstformand: Rolf Zömbick (7478 6729, mail), Kasserer: Jens Carl Pedersen (7472 3216, mail) , Sekretær: Jørn Lassen (7472 5558, mail), Junior-organisation: Erik Tiedgen (2243 9811, mail), Juniorrepræsentant: Anders Pihlkjær(8725 7004, mail), Uden Portefølje: Jens O. Olesen (7472 3552, mail). På et kort bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev der fastsat datoer og spillesteder for sommerskak (se kalenderen) og aftalt tidspunkt for næste bestyrelsesmøde, hvor især 3 punkter skal behandles: Efterårets program, tilrettelæggelse af skoleskakken næste år og udformning af en mere klar rygepolitik. (2. maj)
Mandag den 1. maj. Den årlige ordinære generalforsamling blev afviklet med hele 20 deltagere, det største antal i mange år. Det blev da også en lang affære med gode input og mange diskussioner, dirigeret af Nis P. Jollmann. Niels Falsigs formandsberetning, som kan ses her, pegede på de mange forandringer i tiden: Tab af divisionsstatus, nye mestre i næsten alle turneringerne, nødvendig nytænkning omkring skoleskaks-ordningen, men også stabilitet i medlemstal, aktiviteter og økonomi. Jens Carl Pedersens fremlæggelse af regnskabet bekræftede, at klubben har en sund økonomi, og det besluttedes at fastholde alle økonomiske ordninger: kontingent, kørselsgodtgørelse og turneringsindskud. Bestyrelsen gennemgik flere ændringer, idet Kaj E. Larsen og Nikolaj Holm ønskede at fratræde bestyrelsen. De blev erstattet af Erik Tiedgen og Anders Pihlkjær. Den øvrige bestyrelse, samt suppleanten Hans U. Christensen og revisoren Nis P. Jollmann blev genvalgt. Diskussionstemaer var især: PR-kampagne via ud-af-huset aktiviteter, klubturneringens længde og facon, afbud contra mødepligt til holdkampe, samt rygepolitik, og nogle af temaerne kunne virkelig få folk op af stolene. En fin aften, hvor Rolf Zömbick i ægte 1.maj-stil serverede røde pølser ! - Efter generalforsamlingen var der uddeling af 9 mindre præmier til vinderne i Klubturneringen og i klubbens GrandPrix, og der blev plads til lidt hyggeskak. (2. maj)
Mandag den 24. april gav os sidste runde i klubturneringen, og hvilken runde ! På de allerfleste brætter blev der kæmpet flot om points og hæder. Peter E. Larsen, der allerede før sidste runde var sikker på at vinde turneringen, løb ind i alvorlige vanskeligheder mod Enevold Christensen, der flot holdt remis i et slutspil, som Enevold vist godt kunne have vundet. Peters nærmeste konkurrenter havde det ikke nemmere. De satte alle points til, mest dramatisk Helge Andersen i aftenens publikumsparti mod Jørn Lassen. Resultaterne: Thomas Bergnæs - Jens Carl Pedersen 0-1, Niels Falsig - Kaj E. Larsen ½-½, Søren Henriksen - Gonde Hansen 0-1, Anders Pihlkjær - Edlef Bucka-Lassen 0-1, Erik Damholdt - Jens O. Olesen ½-½, Peter E. Larsen - Enevold Christensen ½-½, Troels Bergnæs - Rolf Zömbick 0-1, Helge Andersen - Jørn Lassen 0-1, Niels S. Nielsen - Erik Tiedgen 0-1, Nicolai Hansen - Peter M. Jensen 0-1. Man bemærker, at der ikke var en eneste hvid gevinst ! Resultaterne betyder, at Peter E. Larsen er ny klubmester, og at Gonde Hansen vandt ratinggruppe 2, Enevold Christensen ratinggruppe 3 og Søren Henriksen ratinggruppe 4. Tillykke til de fire vindere. Der er præmieoverrækkelser efter generalforsamlingens afslutning på mandag. (25. april)
Klubturneringen: Resultatet af et hængeparti: Jørn Lassen - Erik Damholdt ½-½. Dermed er alle hængepartier afviklede, og sidste runde er lagt. (17. april)
Ribe EMT et tilløbsstykke ! Ribe har stor succes med deres EMT her i april. Deltagerantallet er nu oppe på 84, og man har af pladshensyn måttet lukke for tilmelding. Skulle der være nogen, der er for sent ude, så kan man stadig nå en koordineret turnering ved at gå med i Løgumkloster Byturnering, der starter på tirsdag. (11. april)
Påskelyn i Løgumkloster blev som vanligt spillet tirsdagen før påske, men i år med færre deltagere end normalt. De 12 tilmeldte spillede først en alle-mod-alle turnering, hvorfra man kvalificerede sig til finalegruppe-spil. Resultaterne her: 1. Niels Falsig, Tønder, 10½ points, 2. Frank Petersen, Åbenrå, 9, 3. Jens P. Jensen, Løgumkloster, 7, 4. Jens Olesen, Tønder 6½, 5. Dzano Beckovic, Løgumkloster 6½, 6. Uwe Hansen, Åbenrå, 5½ points. 7-8. Jørn Lassen, Tønder, og Vagn Lauritzen, Løgumkloster, 5 points, og derefter Godtfred Sloth Jensen, Åbenrå, Rolf Zömbick og Erik Tiedgen, begge Tønder, og Andreas Hattesen, Løgumkloster. Finalegruppe 1 blev vundet af Niels Falsig med 3 points foran Frank Petersen med 2 og Jens O. Olesen med 1 point. Det er andet år i træk, at Tønder snupper førstepladsen, idet den sidste år gik til Jørn Lassen på deling med ex-tøndringen Jan Christensen. Finalegruppe 2 vandtes af Dzano Beckovic efter omkamp mod Vagn Lauritzen. Finalegruppe 3 blev vundet af Godtfred Sloth Jensen foran Erik Tiedgen. (11. april)
Skaknyt 115 er udkommet. Det udbringes / udsendes til alle medlemmer inden påske. Redaktør Gonde Hansen har denne gang sammensat et blad på 24 sider, hvori der er indkaldelse til generalforsamlingen den 1. maj, mange siders dækning af begivenhederne siden jul - og 6 grundigt kommenterede partier. (11. april)
Mandag den 10. april forventedes at være en stille aften pga påskeferie og et spinkelt program, men der kom faktisk mange. Vi var 17, da vi var flest. Egon Laugesen spillede simultan mod 4 spillere og mange spillede hyggeskak eller lyn. Der blev dog også afviklet 3 hængepartier i klubturneringen: Nicolai Hansen - Troels Bergnæs 0-1, Nicolai Hansen - Thomas Bergnæs 0-1, Niels Falsig - Gonde Hansen 1-0. Der restererer nu kun et udsat parti, som forhåbentlig afvikles snart, så sidste runde i denne Monrad-turnering kan lægges. (10. april)
Sønderjysk EMT skulle være startet i går, men er aflyst/udsat pga manglende tilslutning. Der var kun tilmeldt 8 spillere ved tilmeldingsfristens udløb, og selv om tallet senere nåede op på 12, er det for få til at afvikle den ellers traditionsrige turnering. - Der er dog gode muligheder for at deltage i en koordineret turnering, inden sæsonen løber ud, idet Løgumkloster Byturnering begynder med 1. runde tirsdag efter påske og kort tid senere spilles Ribe EMT. Se kalenderen. (9. april)
Mandag den 3. april: Sjette runde, den næstsidste, i klubturneringen blev spillet med følgende resultater: Niels S. Nielsen - Jens Carl Pedersen 0-1, Kaj Elkjær Larsen - Peter E. Larsen ½-½, Enevold Christensen - Søren Henriksen 1-0, Edlef Bucka-Lassen - Erik Tiedgen 1-0, Rolf Zömbick - Anders Pihlkjær ½-½, Jens O. Olesen - Helge Andersen 0-1, Troels Bergnæs - Peter M. Jensen 0-1, og tre partier blev udsat. Der er opsamlingsaften i morgen, hvor de fleste af de udsatte kampe forventes afviklet. Allerede spillet er: Kaj Elkjær Larsen - Helge Andersen ½-½, hvorefter det står klart, at Peter E. Larsen kan sikre sig klubmestertitlen ved remis i sidste runde. De øvrige præmiegrupper er mere uklare. (9. april).
Bestyrelsesmøde er afholdt torsdag den 30. marts. Hovedpunktet var indkaldelse til årets generalforsamling. Dato og tidspunkt har været fastlagt længe, nemlig den 1. maj 2006 kl. 19.30 i klublokalet, og bl.a. offentliggjort i Skakkalenderen. Nu blev der også udfærdiget dagsorden, og man enedes om diverse bestyrelsesindstillinger til forsamlingen. Kaj Elkjær Larsen ønsker at forlade bestyrelsen, mens de øvrige alle er på valg, men genopstiller. Der skal altså vælges mindst et nyt medlem til bestyrelsen. Det besluttedes, at Tønder Skakklub deltager i handelsstandens kulturnat 2.-3. juni, og at vi medvirker i kommunens sommeferieaktiviteter for skoleungdom.(30. marts)
Mandag den 27. marts bød på sæsonens sidste GrandPrix-afdeling og nogle hængepartier i klubturneringen. Der var 6 deltagere til djævleskak, og Kaj E. Larsen vandt med 4½ points af 5 mulige (remis mod Helge Andersen) foran Jørn Lassen med 4 (tab til Kaj) og Helge Andersen med 3½. Dermed 10 GrandPrix-points til Kaj Elkjær, men for sent, idet Hans U. Christensen forlængst har spillet sig til en samlet førsteplads i årets GP-serie. Samlet vinder af ratinggruppe-2 blev Gonde Hansen. - Der er spillet følgende hængepartier i klubturneringen: Edlef Bucka-Lassen - Kaj E. Larsen 0-1, Jens Carl Pedersen - Peter E. Larsen 0-1, Anders Pihlkjær - Enevold Christensen 0-1, Gonde Hansen - Jens O. Olesen ½-½. Peter E. Larsen har nu lagt sig i en klar favoritposition med maximum 5 points foran Kaj E. Larsen med 4½. De to skal mødes på mandag, hvor næste runde spilles. (27. marts)
Ratingjusteringer efter holdkampe. Alle holdkampe, pånær D rækken, rates nu. Justeringerne af spillernes ratingtal efter divisionsturneringen foreligger nu og har medført følgende for Tønders spillere: Jens Chr. Lund +17, Egon Laugesen -8, Peter Elkjær Larsen -45, Hans U. Christensen +24, Leif Bregnedal -4, Niels Falsig +12, Kaj E. Larsen +3, Jørn Lassen -27, Jens O. Olesen +30, Jens Carl Pedersen -9, Gonde Hansen -20, Enevold Christensen -4, Nikolaj Holm -2. Justeringerne på grundlag af kampene i de øvrige rækker foreligger ikke endnu. (22. marts)
Mandag den 20. marts: Der var mange afbud til aftenens runde i klubturneringen, men følgende partier blev dog afviklet: Jens Carl Pedersen - Jørn Lassen 0-1, Søren Henriksen - Rolf Zömbick 1-0, Edlef Bucka-Lassen - Niels Falsig 0-1, Erik Damholdt - Peter E. Larsen 0-1, Thomas Bergnæs - Niels S. Nielsen ½-½, Peter M. Jensen - Erik Tiedgen 0-1. Forud for aftenens runde viste Peter E. Larsen sit åbningsspil fra søndagens divisionskamp mod Vejle, og det blev tydeligt for alle hvor afgørende en udskydelse af et enkelt træk kan være, og Niels Falsigs søndagsparti blev også diskuteret. (20. marts)
Farvel til divisionsskak - i det mindste et års tid eller to ! Søndagens holdkampe i 2. division førte som forventet til, at Tønder Skakklub ikke kunne bevare sin divisionsstatus. Tønder var voldsomt afbudsramt, det var modstanderne fra Vejle også, men det forhindrede dem ikke i at gå målrettet efter de 7-8 points, der kunne bringe dem på førstepladsen ved nogle passende udfald af topkampen mellem Ribe og Haderslev. Det lykkedes ikke, idet Tønder holdt skindet på næsen efter resultatet Tønder - Evans, Vejle 2-6. Jens Chr. Lund vandt og Kaj E. Larsen og Jørn Lassen holdt remis, og så snød Tønder endda sig selv for yderligere to remisser ved Jens Olesen (tabte på tid i en stilling, Jens nemt kunne holde) og Niels Falsig (kæmpebuk i klar remisstilling). På Tønders hold fik unge Nikolaj Holm sin divisionsdebut og leverede en ihærdig indsats i et parti, der strakte sig over 5½ time. Esbjerg Skakforening havde samme tanker som Vejle-spillerne og knuste Haderlev-2 med hele 8-0, hvilket førte til en helt usædvanlig spændende afslutning. Med et meget uklart parti tilbage i topkampen var stillingen 3½-3½ og situationen den, at hvis sidste parti mellem Jens Chr. Leimand, Ribe, og Jan Garbrecht, Haderslev, sluttede remis, så ville Esbjerg rykke op. Hvis Garbrecht vandt ville Haderslev rykke op, og hvis Leimand vandt ville Ribe trække det længste strå. Partiet bølgede frem og tilbage med grove fejl fra begge sider, inden Leimand kunne notere gevinsten og Ribe sikre sig sejren på 4½-3½ og oprykning. Tillykke til Ribe ! Turneringstavlerne for den færdige holdturnering 2005-06 kan ses her. - I Mesterrækken sluttede vore venner fra Løgumkloster på en pæn midterplacering, mens Åbenrå vandt rækken og næste år overtager Tønders plads i 2. division. (19.marts)
SydGrandPrix på vej. I næste sæson vil der formentlig blive tilbudt hurtigskak på ca 5 lørdage med uddeling af GrandPrix-points i 5 ratinggrupper plus en særlig begynder-skoleskak-gruppe. Et udvalg arbejder på sagen, og de første overvejelser kan ses under Nyheder og Debat på hjemmesiden for Sønderjysk Skak - klik her. (16. marts)
Mandag den 13. marts bød på fuldt program i klubturneringen. Mest opmærksomhed samlede topopgøret Helge Andersen - Peter E. Larsen. De to spillere gav som forventet hinanden et langt og spændende parti, som gik tiden ud, inden Peter trak det længste strå. De øvrige resultater: Erik Damholdt - Jens Carl Pedersen 1-0, Rolf Zömbick - Kaj E.Larsen 0-1, Søren Henriksen - Nicolaj Hansen 1-0, Jens Olesen - Edlef Bucka-Lassen 1-0, Gonde Hansen - Enevold Christensen 1-0, Troels Bergnæs - Thomas Bergnæs 1-0, Erik Tiedgen - Niels Falsig 0-1, Jørn Lassen - Niels S. Nielsen 1-0, Peter M. Jensen - Anders Pihlkjær 0-1. Næste runde, der spilles allerede på mandag, er lagt og kan ses her. (14. marts)
Torsdag den 9. marts blev en stille aften, måske præget af en vis skakmæthed efter holdkampene. Aftenens afdeling i GrandPrix fik kun 4 deltagere og blev afviklet dobbeltrundet med sejr til Niels Falsig med 5 points af 6 foran Gonde Hansen med 4 points. - Der blev også afviklet to hængepartier i klubturneringen: Niels S. Nielsen - Troels Bergnæs 1-0, Jørn Lassen - Søren Henriksen ½-½, hvor det sidste resultat er den første større overraskelse i dette års udgave af klubturneringen. Der fortsættes med 4. runde på mandag. Runden er lagt og kan ses her. (9. marts)
Mandag den 6. marts bød på 3. runde i klubturneringen. Først det obligatoriske teoriindslag, hvor Niels Falsig viste hovedparten af sit parti fra søndagens divisionskamp, og derefter blev der spillet skak. Resultaterne: Erik Damholdt-Helge Andersen 0-1, Enevold Christensen-Peter M.Jensen 1-0, Erik Tiedgen-Rolf Zömbick 0-1, Nicolaj Hansen-Gonde Hansen 0-1, Anders Pihlkjær-Jens Olesen 0-1, Niels Falsig-Thomas Bergnæs 1-0, altså ingen store overraskelser og ingen remisser ! 4 kampe blev udsat, og flere af dem afvikles formentlig torsdag, hvor der er GrandPrix-åbent i klubben. (6. marts)
Søndag den 5. marts bød på sæsonens sidste hjemmekamp for Tønders førstehold, og formentlig den sidste hjemmekamp i 2. division inden for de næste par år. Tønder havde for en gang skyld lidt medvind og kom foran både 2-0 og 3-1, og stillingerne gav håb om et par points mere, men så hørte medvinden også op. Resultatet: Tønder-Esbjerg Skakforening 3½-4½ var vel alt i alt ganske rimeligt. Tønders points kom i hus via gevinster til Hans U.Christensen, Leif Bregnedal og Niels Falsig, samt remis til Jens Olesen. Tønder havde afbud fra Egon Laugesen og Jørn Lassen, og det gav divisionsdebut til Enevold Christensen, der kæmpede forbilledligt og længe. Rundens øvrige resultater: Bov - Haderslev-2 6-2, Centrum - Haderslev-1 4½-3½, Evans - Ribe 5½-2½. (5. marts)
Holdturneringen nærmer sig sin afslutning. Fire af klubbens 5 hold har nu færdigspillet turneringen. Kun førsteholdet i 2. division har kampe forude. Sidste hjemmekamp finder sted på søndag, hvor modstanderen er Esbjerg Skakforening. Der spilles fra kl. 12 på Tønder Gymnasium og HF, og tilskuere er velkomne til at overvære dysten. Den 29. marts sluttes der så af med sidste runde ved et fællesstævne i Haderslev, og her skal Tønder møde Evans fra Vejle. Det er to hårde modstandere, der ligger foran os - og det er meget lidt sandsynligt, at Tønder kan avancere i tabellen. Formentlig må der siges farvel til divisionsskak for en periode. Men kom og kig med, der skal nok blive spændende momenter alligevel ! (3. marts)
Torsdag den 3. marts: Igen var der holdkamp, denne gang i B-rækken, hvor andetholdet sluttede af for denne sæson, - men ikke med en af de bedste aftener: Gråsten-2 - Tønder-2 4-1, hvor Tønders trøstpoint kom hjem via remisser til Jens Olesen og Gonde Hansen. Der var afbud fra Jens Carl Pedersen og Nis P. Jollmann. Det har været en noget svingende sæson for dette hold med både flotte resultater og det modsatte. (3. marts)
Mandag den 27. febr. blev de afsluttende holdkampe i C-rækken spillet. Tredjeholdet bevarede lige akkurat rækkens andenplads trods nederlag: Tønder-3 - Ribe-4 1½-3½ efter gevinst til Peter M. Jensen og remis til Jens Carl Pedersen. Det unge fjerdehold blev blæst omkuld af rækkens tophold: Bov-3 - Tønder-4 5-0. Hermed er C-rækken færdigspillet. Andetholdet kommer i kamp på torsdag i Gråsten, og førsteholdet spiller hjemme på søndag. (27. febr.)
Lørdag den 25. febr. blev der i Haderslev spillet om de sønderjyske mesterskaber for 4-mandshold i skoleskak. Skoleskakken under Tønder Skakklub var repræsenteret med 2 hold. Førsteholdet bestående af Peter Jordt, Dan Kreutzfeldt, Anders Pihlkjær og Thomas Bergnæs vandt deres række, hvor der var 5 hold, ved at score 11 points ud af 16 mulige, mens andetholdet bestående af Lasse Kreutzfeldt, Troels Bergnæs, August Ottesen og Eskil Tonnesen, blev nummer 3. Nicolaj Hansen var med som reserve til begge hold, men da Haderslev manglede en mand, spillede han med der og gjorde det så flot at det blev til scoringspræmie. Tønders vindende hold kan trods sejren ikke deltage ved DM, fordi der kræves, at et hold består af spillere fra samme (folke-)skole, - men flot var det ! (25. febr.)
Lørdag den 25. febr. blev der diskuteret skak i Sønderjylland på det årlige hovedkredsmøde i Rødekro. Der blev kastet mange gode forslag på bordet, så forretningsudvalget, FU, har noget at arbejde med. Beslutninger: Et sæt nye vedtægter blev konfirmeret. Pokalturneringen spilles i år den 14. maj fra kl. 9 i Tønder. Sønderjysk EMT spilles i april i år i Vojens, og der oprettes en særlig klasse for skoleskakspillere, næste år ligger turneringen i Løgumkloster og i 2008 placeres den i Ny Åbenrå kommune, enten hos Åbenrå Skakklub eller hos Bov Skakklub. Der blev nedsat et udvalg, som skal tilrettelægge en sønderjysk grandprix i hurtigskak fordelt på nogle lørdage. Dagens største punkt var holdturneringen. Den gennemgår et par ændringer, idet spillerantallet pr hold i A, B og C rækkerne fremover er 4, og der spilles stadig på hverdagsaftener i disse rækker, mens der fortsættes om søndagen i mesterrækken, hvor der fremover er 6 spillere på hvert hold, - og FU får bemyndigelse til at afgøre, om der spilles i 8-holdsgrupper eller 4 holdsgrupper, når holdtilmeldingerne foreligger. Der bliver tvungen ned- og oprykning fremover, og så skal der iøvrigt være ro om holdturneringen de næste 4 år. Der var færre klubber til stede i år: Gråsten, Vojens, Vejen, Ribe, Åbenrå, Bov, Alssund og Tønder. Tønder Skakklub var repræsenteret ved Niels Falsig og ved Jens Carl Pedersen, der rykker ind på suppleantpladsen i FU, og formentlig især kommer til at arbejde med økonomien. (25. febr.)
Torsdag den 23. februar: Et udsat parti i klubturneringen blev afviklet: Thomas Bergnæs-Enevold Christensen 0-1. (23. febr.)
Mandag den 20. februar: Først lidt teori ved det store bræt, hvor Kaj E. Larsen demonstrerede, hvorledes man vinder nogle vanskelige tårnslutspil. Derefter fuldt program i klubturneringen, bortset fra en enkelt udsat kamp. Igen en aften uden de store overraskelser: Jens Carl Pedersen-Anders Pihlkjær 1-0, Søren Henriksen-Kaj E. Larsen 0-1, Peter M. Jensen-Edlef Bucka-Lassen 0-1, Rolf Zömbick-Erik Damholdt 0-1, Helge Andersen-Erik Tiedgen 1-0, Troels Bergnæs-Gonde Hansen 0-1, Niels Falsig-Jørn Lassen ½-½, Peter E. Larsen-Jens Olesen 1-0. Niels S. Nielsen-Nicolai Hansen 0-1. Tidligere på dagen var afviklet et udsat parti: Edlef Bucka-Lassen - Søren Henriksen ½-½. Næste runde spilles om 2 uger. (20. febr.)
Klubturneringen: Et hængeparti blev afviklet i aftes. Efter et meget langt og spændende parti blev resultatet: Kaj E. Larsen - Jens Carl Pedersen ½-½. - Der er fuldt program på mandag. Næste runde er lagt og kan ses her. (17. febr.)
Mandag den 13. februar blev en stille aften, sådan da ! Vinterferie og flere afbud gjorde, at kun 7 spillere mødte op til GrandPrix8. Da der ikke var spillere nok til hyggehjørnets engleskak, gik stakkels Edlef Bucka-Lassen med ind til hajerne i den hurtige djævleskak. Hans U. Christensen cementerede sin førerposition ved at vinde endnu en afdeling, denne gang med 5½ points ud af 6 mulige, foran Niels Falsig med 4½, Helge Andersen med 4 og Nikolaj Holm med 3 points. (13. febr.)
Mandag den 6. febr.: Først et undervisningsindslag, hvor Jørn Lassen gennemgik sit gevinstparti fra søndagens disionskamp, og så kom Tønder Skakklubs Klubturnering 2006 i gang med 20 deltagere. Der var ingen større overraskelser i aftenens resultater: Enevold Christensen-Erik Damholdt 0-1, Thomas Bergnæs-Rolf Zömbick 0-1, Gonde Hansen-Helge Andersen 0-1, Erik Tiedgen-Troels Bergnæs 1-0, Jens O. Olesen-Jørn Lassen 1-0, Peter E. Larsen-Niels Falsig 1-0, Anders Pihlkjær-Nicolai Hansen 1-0, Peter M. Jensen-Niels S. Nielsen 1-0. Næste runde spilles den 20. februar. (7. febr.)
Søndag den 5. februar: Førsteholdet var i kamp på udebane i svækket opstilling, men sæsonens første kampsejr kom i hus: Haderslev-2 - Tønder 2½-5½ efter gevinst til Hans Ulrich Christensen, Niels Falsig, Jørn Lassen og Jens O. Olesen, samt remisser til Jens Chr. Lund, Peter E. Larsen og Leif Bregnedal. Resultatet er fint og godt, men der stadig for stor afstand op til nærmeste redningsplanke, Bov, som i dag tabte med 2-6 til Haderslev-1. De øvrige resultater i rækken: Haderslev-1 - Bov 6-2, Esbjerg Skakforening - Ribe 4½-3½, Centrum Esbjerg - Evans Vejle 6-2. Stillinger og resultater her. (5. februar)
Klubturneringen er klar til start ! Turneringsplanen med 1. runde ses her. (4. febr.)
Lørdag den 4. febr.: Det var skoleskakspillernes dag: holdkampe i Vojens, hvor de fire sidste runder i D-rækken blev afviklet. De unge fra skakskolen under Tønder Skakklub spillede rigtig godt og løftede Tønder Junior op fra en 7. plads efter de tre første runder i efteråret til en tredjeplads. Resultaterne: Nordals Skoleskak - Tønder Junior 2-2, hvor Thomas Bergnæs og Nicolaj Hansen vandt, Tønder Junior - Vojens-3 4-0 efter sejre til Peter Jordt, Troels Bergnæs, Eskil Tonnesen og Nicolai Hansen, Tønder Junior - Ribe-5 4-0 efter sejre til Thomas Bergnæs, Troels Bergnæs, Eskil Ronnesen og Nicolai Hansen, Bov-5 - Tønder Junior 1½-2½ efter sejre til Peter Jordt og Thomas Bergnæs og remis til Nicolai Hansen. (4. febr.)
Tirsdag den 31. jan. var der holdkamp på udebane for klubbens fjerdehold. Med et par voksne reserver indsat var holdets aldersgennemsnit mere end fordoblet, men det var alligevel de unge, der trak læsset i denne første sejr: Ribe-4 - Tønder-4 2-3, hvor Nikolaj Holm, Erik Tiedgen og Anders Pihlkjær spillede sig til de tre points. ( 1. febr.)
Mandag den 30 jan. bød på to holdkampe. I B-rækken havde Tønders andethold besøg af andetholdet fra Åbenrå. Begge mandskaber stillede i stærke opstillinger, men det var helt tydeligt ikke Tønder-spillernes aften, og resultatet blev en øretæve: Tønder-2 - Åbenrå-2 1-4, hvor det enlige points til hjemmeholdet blev scoret af Nis P. Jollmann. Tredjeholdet spillede også hjemme og fik en dramatisk start på kampen, idet førstebrættet Enevold Christensen gik mat i 9 træk. Enevold har lovet at partiet får plads i spinatbedet ! Til gengæld spillede resten af holdet fint: Tønder-3 - Bov-3 3-2 efter sejre til Rolf Zömbick, Peter M. Jensen og Erik Tiedgen. (30. jan.)
Torsdag den 26. jan. var afsat til GrandPrix7. Det kolde vejr og håndbold-VM var hårde konkurrenter, så der mødte kun 6 frem, alle til djævleskak, der blev afviklet som en dobbeltrundet alle-mod-alle med forholdsvis meget kvalitetsskak på denne aften. Vinder blev Helge Andersen, Bov, med 8½ points foran Niels Falsig med 8 og Hans U. Christensen med 6½ points. Næste afdeling spilles den 13. februar. (26. jan.)
Mandag den 23. jan. var en teoriaften. En veloplagt Jens Chr. Lund gennemgik på instruktiv vis sine to seneste divisionspartier for en tilhørerskare på 16 fremmødte. Der blev snakket om åbningsstrategier, vigtige felter i disse åbninger og slutspil. - Herefter blev der diskuteret videre på det store bræt, og nogle spillede lidt hyggeskak, mens hajerne afviklede en lille lynturnering i slyngelstuen med Hans U. Christensen som sikker vinder. (23. jan.)
Tirsdag den 17. jan. gav afslutningen på denne sæsons udgave af Vesteregnens Hurtigmesterskab, idet de to sidste runder blev afviklet i Løgumkloster, og det blev mere jævnnyrdigt end set nogensinde tidligere. Der måtte således omkampe til i samtlige tre finalegrupper. Finalegruppe-1 gav ligestilling på førstepladsen mellem de tre divisionskolleger fra Tønder: Peter E. Larsen, Jørn Lassen og Niels Falsig, og efter lynomkampe stod Peter E. Larsen som vinder og dermed ny vesteregnsmester. Tillykke til Peter. Jørn Lassen snuppede andenpræmien. Finalegruppe-2 blev vundet af Nis H. Madsen, Lgkl., med 4 points foran Holger Schmidt, Lgkl., og Søren Henriksen, Tønder, begge 3 points. En omkamp om andenpladsen sendte bogpræmien i hænderne på Søren Henriksen. Finalegruppe-3 gav ligestilling på førstepladsen mellem Tønder-spillerne Rolf Zömbick og Anders Pihlkjær, begge 4 points, foran Frederik Mogensen, Lgkl, med 3 points. Omkampene blev vundet af den 12-årige unge Anders Pihlkjær, der således løb med gruppens førstepræmie, og overlod en tysk teoribog som præmie til Rolf Zömbick på andenpladsen. Alle resultater og slutstillingen her. (17. jan)
Mandag den 16. jan. var en GrandPrix-aften med pænt deltagerantal. Af de ialt 14 fremmødte spillede de 8 djævleskak i en alle-mod-alle turnering. Vinder blev Jørn Lassen med 6 points (nederlag til Nikolaj Holm) foran Helge Andersen (nederlag til Jørn og Kaj) og Kaj E. Larsen (nederlag til Jørn og Gonde Hansen) med 5 points. - 4 af de øvrige spillere gik i hyggehjørnet, hvor aktiviteten i aften blev omdøbt til engleskak. Vinder her blev Thomas Bergnæs med 2 points foran Edlef Bucka-Lassen og Rolf Zömbick med hver 1½ points. (16. jan.)
Søndag den 15. jan. var der hjemmekamp for Tønders førstehold. Modstanderen var Centrum, Esbjerg, som Tønder ikke har mødt siden ca 1970, og esbjergenserne stillede for første gang i denne sæson i noget nær stærkeste opstilling. Dermed var et lettere svækket Tønderhold overmatchet på stort set alle brætter, og resultatet blev da også derefter: Tønder-Centrum 2-6. Tønders points blev sikret af Jens Chr. Lund, der vandt på førstebrættet efter et meget flot slutspil, og via remisser til Niels Falsig og Kaj E. Larsen. - De øvrige resultater i rækken: Esbjerg Skakforening - Bov 4-4, Evans Vejle - Haderslev-1 3½-4½, Ribe - Haderslev-2 7½-½ , hvorefter Ribe overraskende har lagt sig klart i spidsen 4 points foran Haderslev, mens Tønder nu har meget langt op til nærmeste redningsplanke. (15. jan.)
Torsdag den 12. januar: Der blev afviklet to partier i Vesteregnens Hurtigmesterskab, - det ene et udsat parti, hvor Frederik Mogensen, Lgkl, kom på tavlen, det andet et fremrykket parti, hvor Søren Henriksen, Tønder, overraskede ved at besejre Vagn Lauritzen, Løgumkloster. (12. jan.)
Klubturneringen starter den 6. februar, og der er tilmeldingsfrist den 30. januar. De første tilmeldinger en indløbet. Mere her. (10. jan)
Mandag den 9. januar: 14 spillere fra klubben var med i holdkampe. I B-rækken stillede Tønders andethold op i en stærk udgave, men modstanderne var Sønderborg udgjorde et yderst kompetent og rutineret mandskab, hvilket bl.a. kunne ses af, at de tre nederste brætter var besat med spillere, der for ca 20 år siden var en del af stammen på Alssunds divisionshold. Resultatet: Tønder-2 - Alssund-3 3½-1½ efter sejre til Niels Chr. Nielsen, Asger Olesen, Jens Carl Pedersen og remis til Gonde Hansen. C-rækken bød på lokalopgør mellem de to Tønder-hold: Tønder-3 - Tønder-4 3½-1½ efter følgende resultater: Enevold Christensen-Nikolaj Holm ½-½, Rolf Zömbick-Anders Pihlkjær 1-0, Søren Henriksen - Thomas Bergnæs 0-1, Peter M. Jensen - Troels Bergnæs 1-0, og Erik Tiedgen vandt på bræt 5 uden kamp. - Inde i slyngelstuen var 4-5 spillere det meste af aftenen beskæftiget med lynskak og analyse af en juleopgave. (9. jan.)
Mandag den 2. januar: Det nye år blev skudt i gang med de første tre finalerunder i Vesteregnens Hurtigmesterskab. Der var et enkelt afbud og en udeblivelse, men ellers fuldt program, og der blev givet og taget helt i hurtigskakkens ånd. Vundne stillinger var absolut ikke vundne, før spillet var helt afsluttet ! I den øverste finalegruppe har fire Tønder-spillere lagt sig i front med 2 points hver, og her er det meget overraskende, at Hans V. Hansen, Løgumkloster, der har vundet turneringen tre gange, er helt uden points. Han kunne med lidt held have vundet alle 3 partier. Finalegruppe 2 har også fire spillere i spidsen med 2 points hver, mens finalegruppe 3 er lidt uklar pga tre udsatte kampe. Alle resultater og stillingen kan ses her. De to sidste runder spilles i Løgumkloster den 17. januar. (2. jan. 2006)