Tønder Skakklub
Gamle
nyheder 2004.
Godt nytår til alle medlemmer og andre læsere af denne hjemmeside ! Vi ser frem til et herligt skakår 2005. (31. dec.)
Vojens Juleturnering blev spillet i går, og tre tidligere Tønder-spillere satte sig på de 3 øverste pladser. Martin Matthiesen vandt (satte kun et halvt til ved remis mod lillebror Arne) foran Arne Matthiesen (remis mod Martin og Gert Jøhnk) og sidste års vinder Jan Christensen (nederlag til Martin og Arne og remis mod Joachim Knudsen). Arne og Martin Matthiesen stiller til daglig op for SK1968, Århus, i skakligaen på bræt 1 og 3, mens Jan Christensen spiller for Odysseus i København. Arne bevarer stadig tilknytningen til Tønder Skakklub i form af et B-medlemsskab. (29. dec.)
Mandag den 27. december: Juleskak i form af GrandPrix7 med 10 deltagere i djævleskakken. Vinder blev ex-tøndring og nu Odysseus-spiller Jan Christensen med 8½ points af 9 mulige (remis mod Kaj E. Larsen) foran Kaj E Larsen med 7½ (remis mod Jan Christensen, Jørn Lassen og Helge Andersen) og Jørn Lassen med 5½ points. Der var ingen, der spillede i hyggehjørnet. - Det blev også til et gensyn med Arne og Martin Matthiesen, der kiggede indenfor uden at spille med. (27. dec.)
Mandag den 20.december: Aftenen for årets julefrokost. Der var 15 deltagere, som i hyggeligt samvær nød Rolf Zömbicks kulinariske anretninger. De skakmæssige indslag bestod i gennemgang af et parti Jens Enevoldsen-Aljechin ved Kaj E. Larsen - og så naturligvis den traditionelle gang makkerskak, hvor der blev spillet med rating-handicaps. Dette blev udnyttet af det unge junior-team Nikolaj Holm&Christian Boisen til en klar førsteplads uden nederlag. Aftenen sluttede ved midnatstide i respekt for den efterfølgende arbejdsdag for mange af deltagerne. Som sædvanligt en yderst hyggelig affære. (21. dec.)
Torsdag den 16. december var afsat til lynhajerne: Tønder Skakklubs Åbne Lynmesterskab 2004. Der var kun 10 deltagere, heraf tre fra Løgumkloster og en spiller fra Bov, men feltet var ganske stærkt, og der blev arbejdet for sagen: 18 partier til hver i den dobbeltrundede alle-mod-alle turnering. Vinder blev feltets ældste spiller, Kaj E. Larsen, med 15 points foran Helge Andersen, Bov, med 14 og Hans V. Hansen, Løgumkloster med 13½ points. (16. dec.)
Mandag den 13. december: Tønder var vært for 2. afdeling af Vesteregnens Hurtigmesterskab, hvor de indledende gruppespil afsluttedes med sigte på placeringerne i finalespillet. Det gav mange dramatiske partier, et par gedigne overraskelser, samt nogle omkampe ved lynspil som følge af ligestilling. Således var der omkamp mellem Løgumklosters Jens P. Jensen og Tønders Nikolaj Holm, før Klosterspilleren kunne sætte sig på en plads i den øverste finalegruppe, og Dan Kreutzfeldt, Tønder, kom i finalegruppe 2 efter at have lynbesejret Peter M. Jensen, Tønder, og Frederik Mogensen, Løgumkloster. De fleste fik også afviklet 1. runde i finalespillet, og der er nu tre spillere tilbage med maximumpoints: Leif Bregnedal, Tønder, Hans V. Hansen, Løgumkloster og Niels Falsig, Tønder. Der fortsættes den 17. januar. (13. dec.)
Lørdag den 11. december kom holdturneringen endelig i gang for Tønder Junior, der er skakskolens meget unge hold i den sønderjydske D-række. Der blev spillet hele 4 holdkampe på Frøslevlejrens Efterskole i Bov. Tønders hold stillede op i en lettere reorganiseret udgave efter indløb af et par afbud. Resultaterne: Bov-5 - Tønder Junior 5-5, Bov-6 - Tønder Junior 1-9, Tønder Junior-Frøslevlejren 5½-4½ og endelig Nordals Skoleskak-Tønder Junior 10-0. Nederlaget til Nordals er ingen skam. Nordalsspillerne er ældre og har spillet skoleskak i flere år nu. Tønders største pointslugere var Rune Selch og Thomas Bergnæs, der begge scorede 5 points, mens Henrik Møller og Eskil Tonnesen begge opnåede 3½. Også Marie Selch med 1½ og Tobias Holm med 1 point gjorde det fint, Tobias på bræt 1-2 mod de sværeste af modstanderholdene. (11. dec.)
4hk-siden nede. Hjemmesiden for Sønderjysk Skak har været nede i nogen tid og forbliver det måske en tid endnu. Derfor har webmaster Karsten Fyhn midlertidigt flyttet den til en anden adresse, som kan findes her. (10. dec.)
Torsdag den 9. dec. var programsat til endnu en GrandPrix-afdeling. Der var 8 deltagere, hvor Peter E. Larsen og Kaj E. Larsen kørte parløb det meste af aftenen, og de sluttede da også begge med 6 points af 7 mulige efter at have afgivet to remisser hver undervejs. Kun Jens Olesen var i stand til at true bagfra og sluttede på 5 points i stor afstand til de øvrige. Omkampen om aftenens 10 GP-points blev vundet af Peter E. Larsen med 1½-½. Aktuel stilling her. - Der blev desuden afviklet 6 udsatte kampe i Vesteregnens Hurtigmesterskab. Mere her. (9. dec.)
Mandag den 6. december var planlagt som en speciel aften. Først var der undervisning af 16 fremmødte ved Kaj E. Larsen, der havde fundet 22 stormestersituationer med elegante pointer, som var overset i de autentiske partier. Derefter præmieoverrækkelser i årets byturnering og til slut hyggeskak, bl.a. med fremvisning af nogle partier fra søndagens divisionskampe og en lynturnering, som vandtes af Jørn Lassen. - Et enkelt hængeparti i byturneringen blev afviklet: Andreas Bock-Anders Pihlkjær 1-0, hvormed Andreas cementerede den andenplads, han ville få i basis-2 uanset resultatet. (6. dec.)
Søndag den 5. nov. var der udekamp for Tønders førstehold: Læseforeningen-2, Odense - Tønder 4-4, et resultat i underkanten af det, som Tønder havde troet på inden kampen, men vist ganske rimeligt efter dens forløb. Tønders points kom hjem via gevinster til Jens C. Lund, Peter E. Larsen og Asger Olesen, samt remis til Niels Falsig og Jørn Lassen. De andre kampresultater: Læseforeningen-1 -Bov 5-3, Ribe-Åbenrå 5½-2½, Sydøstfyn-Nyborg 5-3, Rundeskema her. Løgumkloster tabte i Sønderborg ½-4½ til Alssund. (5. nov.).
Tirsdag den 30. nov. var vort unge fjerdehold til holdkamp i C-rækken i Ribe. Resultat: Ribe-5 - Tønder-4 4-1. Nikolaj Holm sikrede et point til holdet ved at vinde på førstebrættet. (1. dec.)
Mandag den 29. nov: To holdkampe mod Haderslev, som som trak sejrrigt ud af dem begge. I B-rækken blev resultatet: Tønder-2 - Haderslev-3 2-3, hvor Tønders points kom hjem gennem remisser til Kaj E. Larsen, Niels Chr. Nielsen, Jens O. Olesen og Erik Damholdt. I C-rækken: Haderslev-4 - Tønder-3 4-1, og her scorede Enevold Christensen pointet til Tønder. - I byturneringen blev afviklet et hængeparti: Egon Laugesen-Peter E. Larsen 1-0. (29. nov.)
Billeder og partier: Der er nu lidt mere at kigge på her på klubbens site. Der er tilføjet to billedsider fra dette efterår, se her, og Hans U. Christensen har sat flere partier ind på parti-siderne, se her. (28. nov.).
DM i skoleskak afvikles i Odense i denne weekend. To af eleverne i skakskolen under Tønder Skakklub har kvalificeret sig til deltagelse, og det går fint ! Efter lørdagens kampe har Peter Jordt i klassen for 9-10 årige 3 points efter 4 kampe, mens Tobias Holm i klassen fra 8 år og nedad har 3 points efter 5 kampe. Der fortsættes i morgen. (27. nov.) Peter Jordt gik lidt i stå søndag og sluttede på ialt 4 points i 8 kampe, mens Tobias med 5 points i 9 kampe, plus en meget flot korrektion, sluttede på 9. plads i det 34 mand store felt. En rigtig god debut af de to drenge, der endda begge er så unge, at de kan spille i de samme klasser igen næste år, hvor de så har mere end 2-3 måneders skoleskak bag sig. (28. nov)
Jens Chr. Lund bymester igen. Forhåndsfavoritten Jens Chr. Lund vandt tirsdag aften det udsatte parti mod Jørn Lassen og hentede dermed endnu et bymesterskab. Tillykke til Lund ! Kaj E. Larsen indtager p.t. andenpladsen, men han kan indhentes af Peter E. Larsen, der mangler at spille sidste runde mod sygemeldte Egon Laugesen. Der er præmieoverrækkelser mandag den 6. december. (23. nov.)
Tirsdag den 23. nov.: Startskuddet gik i Løgumkloster for Vesteregnens Hurtigmesterskab, der jo arrangeres af Løgumkloster og Tønder Skakklub i fællesskab. Der blev spillet 3 runder i de indledende puljer uden de store overraskelser. Tættest på var Nikolaj Holm, der var på nippet til at få remis mod Kaj E. Larsen. To afbud til første spilleaften og to sygemeldinger har forårsaget nogle udsatte kampe, der så vidt muligt afvikles inden næste spilleaften, der finder sted mandag den 13. januar i Tønder. Turneringstabeller her. (23. nov.)
Mandag den 22. nov.: Sidste runde i byturneringen, men ikke alt er afklaret ! To spillere meldte afbud pga sygdom, og der resterer to udsatte kampe fra tidligere. Aftenens resultater: Kaj E. Larsen-Erik Damholdt 1-0, Niels S. Nielsen-Enevold Christensen 0-1, Gonde Hansen-Rolf Zömbick 0-1, Jens Carl Pedersen-Nikolaj Holm 1-0, Christian Boisen-Ole Kreutzfeldt 1-0, Dan Kreutzfeldt-Peter M. Jensen 1-0. Noget er dog afklaret: Enevold Christensen får et kæmpe ratinghop ved at rykke forbi favoritterne og vinde basis-1, og Chr. Boisen vinder med en imponerende score basis-2. Der er præmieoverrækkelser den 6. december. (22. nov.)
Vesteregnens Hurtigmesterskab starter i morgen, tirsdag, i Løgumkloster kl. 19.30, og der fortsættes i Tønder mandag den 13. december. Turneringen afvikles over ialt fire aftener, to før jul og to i januar. Der er 22 deltagere fordelt på fire indledende puljer, hvorfra man så kvalificerer sig til tre finalegrupper. Rundeskemaerne kan ses her. (22. nov.)
Tønder Byturnering er nu tæt på sin afslutning. Lørdag formiddag den 20. nov. spilledes det udsatte parti Jens Olesen-Kaj E. Larsen 0-1 og lørdag eftermiddag Jens Chr. Lund-Jens Olesen 1-0. Søndag: Jens Olesen-Egon Laugesen 0-1. Det har været hårdt for Jens Olesen med tre af de hårde drenge på én weekend. - Desuden er afviklet Jørn Lassen-Niels Falsig ½-½. Jens Chr. Lund kan selv løbe bymesterskabet hjem fra spids nu ved at vinde det udsatte parti mod Jørn Lassen. (20. nov., 21. nov.)
Torsdag den 18. nov.: Tre udsatte partier i byturneringen: Jens Chr. Lund-Egon Laugesen 1-0, Jørn Lassen-Peter E. Larsen ½-½ og Peter M. Jensen-Andreas Bock ½-½. Dermed ligner det et tæt opløb om bymesterskabet mellem Jens Chr. Lund og Kaj E. Larsen, og skulle begge kikse, står Peter E. Larsen klar i kulissen. - Der var GrandPrix på programmet for de øvrige, men et beskedent fremmøde denne gang. Vinder blev Erik Damholdt med 5 points foran Niels Falsig med 4½. (18. nov.)
Mandag den 15. nov. bød på næstsidste runde i byturneringen. I mesterskabsklassen er alt helt åbent. Mindst 3 spillere har chancer for at hente bymesterskabet efter aftenens resultater: Niels Falsig-Jens Chr. Lund 0-1, Peter E. Larsen-Kaj E. Larsen ½-½, Erik Damholdt-Jørn Lassen ½-½, samt et udsat parti. I basis-1 måtte de to førende bøje sig. Resultaterne: Enevold Christensen-Gonde Hansen 1-0, Nikolaj Holm-Nis P. Jollmann 1-0, Rolf Zömbick-Jens Carl Pedersen 0-1. Her spiller Gonde Hansen og Enevold Christensen finale om førstepladsen i sidste runde. Basis-2: Her er Chr. Boisen stukket af fra de øvrige og trues kun af Andreas Bock. Aftenens resultater: Anders Pihlkjær-Chr. Boisen 0-1, Søren Henriksen-Dan Kreutzfeldt 0-1, Ole Kreutzfeldt-Henrik Møller 1-0. (16. nov.)
Søndag den 14. nov. spillede Tønders førstehold udekamp i 2. division, en slags lokalopgør. Modstanderne var nyoprykkede Bov, som har et spændende og stærkt hold med hele fire tidligere Tønder-spillere i truppen: Uffe Leisner, Helge Andersen, Svend E. Kramer og Jan Oemichen. I dagens kamp var Bov dog svækket ved nogle afbud, som fik favoritværdigheden til at tippe til fordel for Tønder. Resultatet blev efter lang og hård kamp: Bov - Tønder 3-5 efter sejre til Leif Bregnedal (over Sv. E. Kramer), Niels Falsig og Jørn Lassen (over Jan Oemichen) og remisser til Jens Chr. Lund, Egon Laugesen (mod Helge Andersen), Hans U. Christensen og Peter E. Larsen. - De øvrige resultater: Åbenrå-Nyborg 3-5, Sydøstfyn-Læseforeningen2 6-2, Ribe-Læseforeningen1 1½-6½. Turneringstabel her. Mesterrækken: Ribe2-Løgumkloster 4-1, Flensborg-Alssund 1-4, Haderslev2-Fribonde Flensborg 5-0. (14. nov.)
Torsdag den 11. nov. var der holdkamp på udebane for andetholdet: Åbenrå 2 - Tønder 2 0-5. Tønder var ellers afbudssvækket, men det gik fint med sejre til Jens Olesen, Jens Carl Pedersen, Gonde Hansen, Enevold Christensen og Peter M. Jensen mod et forholdsvis uerfarent Åbenrå-mandskab. (12. nov.)
Mandag den 8. nov.: Der blev afviklet tre udsatte partier i byturneringen. Alle seks spillere fik valuta for kontingentet, idet partierne blev langvarige med et stort indhold af spænding. Resultaterne: Kaj E. Larsen-Egon Laugesen 1-0, Niels Falsig-Jens O. Olesen 1-0, Søren Henriksen-Peter M. Jensen ½-½. Yderligere 6-7 spillere var mødt frem til hyggeskak. (8. nov.)
Brdr. Matthiesen har haft en interessant weekend med to kampe for SK1968 i Skakligaen. Arne tabte til GM Peter Heine Nielsen og spillede remis med GM Carsten Høj, mens Martin fik forbedret sit ratingtal med remis mod IM Thomas Hutters og gevinst mod FM Thorbjørn Broman. (7.nov.)
Amtsmesterskaberne i skoleskak blev spillet i Åbenrå lørdag den 6. nov., og der var 11 deltagere med fra skakskolen under Tønder Skakklub. De høstede både erfaring og gode resultater. Gruppen for 13-14-årige var på 10 deltagere, heraf 3 fra Tønder. Nikolaj Holm sluttede trods en elendig start med 1 point i 3 kampe på en delt 2. plads med 5 points (af 7), men korrektion helt ude på 3. decimal henviste ham til 3. pladsen og dermed manglende kvalifikation til DM i Odense. Han har dog chancen igen næste år i denne række. Christian Boisen blev nummer 4 med 4 points og Bjørn Sønnichsen no. 9 med 2 points. Gruppen for 11-12 årige havde også 3 deltagere fra Tønder. Anders Pihlkjær scorede 3 points, Rune Selch 2 og Henriette Sønnichsen 1 point. Gruppen for 9-10 årige havde 38 deltagere og blev vundet af Peter Jordt med 6½ points, mens Marie Selch opnåede 4, Nicolaj Hansen og Eskil B. Tonnesen hver 3 points. Gruppen for spillere fra 8 år og nedad: Her fik Tobias Holm en slutplacering som nummer 2 med 5½ points. - Peter Jordt og Tobias Holm er dermed klar til DM i Odense i de to yngste rækker. De kan begge spille med i disse rækker også næste år ! (7. nov.)
Skoleskak: Det kører i fulde omdrejninger i Skakskolen under Tønder Skakklub. Der er p.t. 16 tilmeldte plus nogle passive, der i nødstilfælde står til rådighed for juniorholdet i D-rækken. Hertil kommer de 5, der deltager i voksen-skaklivet og bl.a. udgør et hold i C-rækken. Kaj E. Larsen udfører et imponerende og utrætteligt arbejde her, og det forsøges sikret, at han har en hjælper med fra klubbens voksne medlemmer hver gang. Da langt størsteparten er helt nye, er man ikke begyndt på en egentlig turnering endnu, men det sker snart. Mere her. - I morgen deltager 12 elever fra skakskolen i amtsmesterskaberne i Åbenrå. (5. nov.)
Mandag den 1. nov. var afsat til 5. runde i byturneringen. I mesterskabsklassen blev der pga 3 afbud kun spillet et enkelt parti, og her nægtede Erik Damholdt at bøje sig for 6-700 ratingpoints i forskel og holdt flot og rimeligt sikkert remis mod favoritten Jens Chr. Lund. Basis-1 gav følgende resultater: Jens Carl Pedersen-Enevold Christensen ½-½, Nis P. Jollmann-Rolf Zömbick 1-0, Niels S. Nielsen-Gonde Hansen 0-1. Basis-2: Dan Kreutzfeldt-Ole Kreutzfeldt 1-0, Henrik Møller-Christian Boisen 0-1, Andreas Bock-Søren Henriksen 1-0, Peter M. Jensen-Anders Pihlkjær 1-0. På mandag er der mulighed for at få afviklet nogle af de mange udsatte kampe, især i den øverste klasse. (1. nov.)
Søndag den 31. okt. bød på første runde for Tønders førstehold i 2. division, og modstanderen var skrappe Sydøstfyn. Det gik dog ganske pænt: Tønder - Sydøstfyn 3-5 efter gevinst til Hans U. Christensen og remisser til Jens Chr. Lund, Leif Bregnedal, Peter E. Larsen og Jørn Lassen. To af partierne kan ses her. - De øvrige resultater var ret voldsomme: Bov-Åbenrå 7-1, Læseforeningen1-Læseforeningen2 8-0, Nyborg-Ribe 1-7. De tre tabende hold var dog alle svækkede ved afbud, mest Åbenrå og Læseforeningen2. Rundeskema her. - Vore venner i Løgumkloster tabte i mesterrækken til Flensborg med 1-4. (31. okt., 1. nov.)
Skaknyt 110 er udkommet. Det udleveres søndag og mandag til de medlemmer, der ses i klublokalet, og postes derefter til de øvrige. Indholdet består denne gang overvejende af læsestof og oplæg til holdturneringen. (30. okt.)
Holdturneringen: Rundeskemaer er nu opsat og kan ses her. Der foreligger allerede en del resultater i B- og C-rækkerne. Vort skoleskak-hold i D-rækken har med god hjælp fra Ove Christensen, Padborg, fået placeret alle udekampe på én dag, lørdag den 11. december, hvor de spilles i Frøslev fra kl. 9. (28. okt.)
Mandag den 25. okt. var en begivenhedsrig aften. Holdturneringen blev skudt i gang med to kampe på hjemmebane, begge med masser af spænding - og i begge lidt for få points til Tønder i forhold til det retfærdige. I B-rækken blev resultatet Tønder-2 - Vojens 2½-2½ efter gevinster til Nis P. Jollmann og Hans Pedersen, samt remis til Kaj E. Larsen, mens C-rækkekampen endte således: Tønder-3 - Ribe-5 1½-3½ efter gevinst til Rolf Zömbick og remis til Peter M. Jensen. Tønder-4 debuterede i Bov med et absolut acceptabelt resultat: Bov-3 - Tønder-4 3-2, og her vandt Christian Boisen og Andreas Bock for Tønder. Tønder Junior skulle også have spillet, men kampen blev udsat pga influenza hos Frøslevlejrens chauffører. - Der er også afviklet to hængepartier i byturneringen: Egon Laugesen-Jørn Lassen ½-½, Andreas Bock-Chr. Boisen 0-1. (26. okt.)
Holdskakken starter i denne uge. Mandag den 25. okt. er der tre hjemmekampe: Tønder-2 mod Vojens. Tønder-3 mod Ribe-5 og Tønder Junior mod Frøslevlejrens Efterskole, mens det unge Tønder-4 spiller ude mod Bov 3. Der fortsættes så på søndag, hvor førsteholdet har hjemmekamp mod Sydøstfyn. En spændende uge med nogle vanskelige opgaver. (ændret 24. okt.)
Torsdag den 21. okt.: En stille aften med fjerde afdeling af GrandPrix-serien. Der blev alene spillet djævleskak og med kun 5 deltagere, som spillede dobbeltrundet alle-mod-alle. Erik Damholdt og Niels Falsig sluttede begge med 6 points foran Jens Carl Pedersen med 4½ points. Den obligatoriske omkamp blev vundet af Erik Damholdt, som dermed høstede de 10 GrandPrix-points. Meget tyder på en ret jævnbyrdig turnering i år med sen afgørelse. Næste afdeling spilles torsdag den 18. nov. (21. okt.)
Mandag den 18. okt. bød på 4. runde i byturneringen med følgende resultater: Mesterskabsklassen: Peter E. Larsen-Jens Chr. Lund ½-½, Erik Damholdt-Niels Falsig 0-1, samt to udsatte partier. Basis-1: Enevold Christensen-Nis P. Jollmann 0-1, Rolf Zömbick-Nikolaj Holm 0-1, Niels S. Nielsen-Jens Carl Pedersen 0-1. Basis-2: Anders Pihlkjær-Henrik Møller 0-1, Ole Kreutzfeldt-Andreas Bock 0-1, Chr. Boisen-Dan Kreutzfeldt 1-0. Altså en aften, hvor det var klart bedst at spille med de sorte brikker..... (19. okt.)
Mandag den 11. okt. var en "ferie"-aften afsat til hængepartier. Der blev ikke spillet hængepartier, men 8 fremmødte spillede en alle-mod-alle turnering med 15 min på uret, international endda, idet en af deltagerne var Hjalmar Thorsteinsson fra Island. Jens Olesen lignede længe en klar vinder med et udlæg på 4 sejre, men han gik i stå og sluttede af med 2 remisser (mod Erik Damholdt og Kaj E. Larsen) samt et nederlag til aftenens vinder Jørn Lassen, der opnåede 5½ points (remis mod Kaj E. Larsen og nederlag til Niels Falsig). En anstrengende, men hyggelig aften ! (11. okt)
Holdturneringen er nu programsat, og alle kampe, der har deltagelse af hold fra Tønder Skakklub, er plottet ind i Skakkalenderen. (5. okt.)
Mandag den 4. okt.: 3. runde i byturneringen med følgende resultater: Mesterskabsklassen: Niels Falsig-Peter E.Larsen 0-1, Erik Damholdt-Jens Olesen ½-½, Jørn Lassen-Kaj E. Larsen ½-½, samt et udsat parti. Basis-1: Nikolaj Holm-Enevold Christensen 0-1, Jens Carl Pedersen-Gonde Hansen 0-1, samt et udsat parti. Basis-2: Søren Henriksen-Anders Pihlkjær 0-1, Peter M. Jensen-Ole Kreutzfeldt 0-1, Dan Kreutzfeldt-Henrik Møller 1-0. Næste runde spilles den 18. okt. (4. okt.)
Europa-Cup: Den danske repræsentant i Europa-cuppen i skak bliver SK1968 fra Århus. Holdet blev sidste år nummer 3 i 1. division, men hverken guld- eller sølvvinderne ønsker at stille op. Interessant fra et Tønder-synspunkt er, at de to øverste brætter på det danske hold bemandes med Arne og Martin Matthiesen ! Brødrene Matthiesen stammer som bekendt fra Bylderup. De har fået deres skaklige opdragelse i skoleskakken under Jens Chr. Lund og senere scoret mange points for Tønders førstehold. Arne har vundet bymesterskabet i Tønder 3 gange og Martin en enkelt gang. Første modstander ser ud til at blive et hold fra Monaco med 6 stormestre. (4. okt.)
Skakskolen under Tønder Skakklub går rigtig fint dette efterår. Et helt nyt kuld unge er med, og Kaj E. Larsen fortæller, at han nyder at undervise dem i skakspillet, men niveauspredningen er ret stor, så klubben vil derfor forsøge at forsyne Kaj med en hjælper hver gang. Der er kommet 13 nye siden 1. sept., og blandt disse skal Tønder Junior - holdet i D-rækken bemandes. Meget tyder på, at førstebrættet bliver overdraget til det 9-årige stortalent Peter Jordt. - Flere unge fra de seneste års skakskole er nu rykket op til at spille med de voksne mandag aften. De vil komme til at danne et hold i C-rækken. Dette holds gennemsnitsalder bliver et sted mellem 12 og 13 år, yngst er Anders Pihlkjær på 10 år. (1. okt.)
Mandag den 27. sept. var afsat til hængepartier i byturneringen, og det blev en stille aften. To partier blev afviklet: Egon Laugesen-Niels Falsig ½-½, og Henrik Møller-Andreas Bock 0-1. De øvrige 8 fremmødte spillede hyggeskak. (27. sept.)
Torsdag den 23. sept. blev en stille aften med GrandPrix-3. Fødselsdage og andre arrangementer kom på tværs, så kun 8 medlemmer dukkede op. Der var 4 til djævleskak, og efter en dobbeltrundet omgang vandt Kaj E. Larsen med 4½ points foran Niels Falsig med 4. Hyggehjørnet havde 3 deltagere og Rolf Zömbick som vinder. (23. sept.)
Mandag den 20. sept. bød på 2. runde i Byturneringen. I mesterskabsklassen røg Peter E. Larsen til tops efter gevinst over Erik Damholdt, mens top-favoritten Jens Chr. Lund sled og slæbte i 4½ time, inden han efter 56 træk måtte acceptere remis i partiet mod Kaj E. Larsen. Også partiet Jens Olesen-Jørn Lassen gav remis, og et parti blev udsat. I basis-1 tog Gonde Hansen føringen efter følgende resultater: Gonde Hansen-Nis P. Jollmann 1-0, Niels S. Nielsen-Nikolaj Holm 1-0 og Enevold Christensen-Rolf Zömbick 1-0. Basis-2 gav resultaterne Chr. Boisen-Peter M.Jensen 1-0, Anders Pihlkjær-Dan Kreutzfeldt 1-0, Ole Kreutzfeldt-Søren Henriksen 0-1, og et parti blev udsat. Alle resultater her. (21. sept.)
Holdturneringen begynder ved udgangen af oktober. Tønder Skakklub har i år 5 hold på banen: Tønder-1 i 3. division, Tønder-2 i B-rækken, Tønder-3 og Tønder-4 begge i C-rækken, samt Tønder Junior i D-rækken. Det ene C-rækkehold, Tønder-4, er et rent juniorhold, der nu skal ud og prøve kræfter med de voksne. Styrkeliste og holdtrupper kan ses her. (16. sept.) Inflationen rammer også skak. Den øverste række er omdøbt til skak-ligaen og de øvrige divisioner får øget prestige. Således spiller Tønders førstehold i denne sæson i 2. division gr. 3. Det lyder flot, men det er den samme række. (18. sept.)
Carsten Hansen fortæller i en mail fra USA, at tre skakbøger med hans medvirken er på vej ud på markedet. I oktober kommer en bog om positionel skak, i december/januar en opdatering af "A Strategic Opening Repertoire" og i marts en ny udgave af den accellerede dragevariant. (14. sept.)
Mandag den 13. sept.: Første runde i årets udgave af Tønder Byturnering uden de helt store overraskelser. I Mesterskabsklassen blev resultaterne følgende: Erik Damholdt-Egon Laugesen 0-1, Niels Falsig-Kaj E. Larsen ½-½, Peter E. Larsen-Jens Olesen ½-½, samt et udsat parti. Basis-1: Rolf Zömbick-Niels S. Nielsen 1-0, Nis P. Jollmann-Jens Carl Pedersen 1-0, Nikolaj Holm-Gonde Hansen 0-1. Basis-2: Ole Kreutzfeldt-Anders Pihlkjær 1-0, Peter M. Jensen-Henrik Møller 1-0, Andreas Bock-Dan Kreutzfeldt 1-0, Søren Henriksen-Christian Boisen ½-½. Turneringstabel kan ses her. Næste runde spilles allerede på mandag. (14. sept.)
Fåremærken 2004 fandt sted i Højer lørdag og søndag. Tønder Skakklub var repræsenteret begge dage med et stort bræt og 2-4 spillere. Det store bræt var flittigt i brug efter devicen: Tag et spil med en fra klubben: Betal 2 kr, modtag 5 kr, hvis du vinder. Det gav 32 kr i kassen lørdag efter 16 spil, og et mindre beløb lørdag, hvor regnen silede ned. Aktiviteten bragt klubbens spillere i kontakt med en del skakinteresserede. (14. sept.)
Tønder Byturnering 2004 skydes i gang på mandag. Der er 23 tilmeldte - og dermed er der plads til endnu en spiller. Turneringsplanerne kan ses her. (9. sept.)
Nye medlemmer. Vi byder velkommen til 5 stk nye "rigtige" medlemmer: Peter M. Jensen, Dan Kreutzfeldt, Christian Boisen, Henrik Møller og Anders Pihlkjær. De fire sidste har i flere år huseret i skoleskakken og vil altså nu prøve kræfter blandt de voksne, både i byturneringen og på et særligt ungdomshold i C-rækken. (9. sept.)
Mandag den 6. sept. var der igen åbent hus, og et enkelt nyt medlem blev optaget i klubben. Interesserede, der ikke nåede det denne gang, er dog velkomne til at kigge indenfor nårsomhelst senere. - Herudover mødte der 9 medlemmer op til almindelig hyggeskak. På mandag starter Tønder Byturnering. Tilmeldingsfrist: onsdag den 8. sept. kl. 18. (6. sept.)
Åbent Hus arrangementet torsdag aften var ingen succes. Vi håber, at det tilsvarende arrangement mandag aften får større tilslutning, bl.a. fordi det er placeret på den ugedag, hvor vi normalt har klubaften. (2. sept.)
Skakskolen i gang. Den første dag på skakskolen faldt sammen med et åbent hus for skakskolen - og det blev en fin start ! Der var 12 fremmødte, heraf 9 helt nye ! Flertallet havde fået information om dagen via annoncerne i ugeaviserne. - Der er nu skoleskak hver torsdag kl. 15.30, - og nye kan stadig nå at komme med. (2. sept.)
Mandag den 30. august bød på afdeling nummer to i GrandPrix-serien. Der var 10 deltagere i djævleskakken, og de måtte alle gennem 9 hårde runder. Det slap de unge bedst fra. Vinder blev Peter E. Larsen med 8½ points (remis mod Hans U Christensen) foran Hans U. Christensen med 8 points (remis mod Peter og mod Jens Carl Pedersen). Hyggehjørnet havde denne aften kun 2 deltagere med Rolf Zömbick som topscorer. Mere her. (30. august)
Mandag den 23. august var aftenen, hvor årets GrandPrix-serie startede. Det blev også til et gensyn med Chr. A. Petersen, der i mange år var en stor arbejdskraft i klubbens bestyrelse. Hyggehjørnet fik de første 4 deltagere på listen. Aftenen gav ligestilling med Rolf Zömbick, Ole Kreutzfeldt og Niels S. Nielsen med hver 2 points. Djævleskakken havde 8 deltagere, der måtte gennem 7 runders langsom lyn. Vinder af denne første afdeling blev Niels Falsig med 6 points (nederlag til Kaj E. Larsen), foran Kaj E. Larsen med 5½ (remis mod Jens Olesen og nederlag til Peter E. Larsen). Næste afdeling spilles allerede på mandag. (23. august)
Sæson 2004-05 er i gang ! Mandag den 16. august åbnedes portene for en ny sæson. En del af aftenen var afsat til et åbent bestyrelsesmøde, hvor der især blev diskuteret PR-offensiv. Der blev også spillet skak. Af de 13 fremmødte gik to i gang med hyggeskak og 8 med lyn i to puljer. Den ene pulje vandtes af Kaj E. Larsen, den anden af Peter E. Larsen, begge med maximumpoints. De første 14 tilmeldinger til årets byturnering er modtaget. Se dem her. (16. aug.)
Skaknyt 109 er udkommet. Det bliver postet og omdelt de kommende dage. Redaktøren, Gonde Hansen, har påny sammensat et blad med et varieret indhold: Program for efteråret, referat fra juniorstævnet ved Vesterhavsturneringen, dagbogen (et stort set uændret sammenklip af denne side fra vort site), et kig 25 år tilbage, tre partier mm. Bladet bliver sat op her på hjemmesiden inden alt for længe. (5. august)
Mandag den 2. august bød på sommerskak-4 hos Jens Carl Pedersen, en god aften med masser af skak og snak udendørs, hvor de sidste først brød op henad kl. 01. Der var 10 fremmødte, hvoraf 2 spillede langsomt skak, mens de 8 andre alle kom gennem 10 partier hurtigskak. Vinder blev Kaj E. Larsen med 1½ points forspring til Jens Chr. Lund og Erik Damholdt. Ikke mere sommerskak i år. Nu venter vi på sæsonstarten den 16. aug. (3. august)
Politiken Cup 2004 har i år 252 deltagere, heriblandt 13 stormestre. Curt Hansen er med og er startet med 3 sejre. (26. juli) Efter 8 runder er Curt på en delt 1-8 plads med 6½ points. De to sidste runder spilles i dag og i morgen. (31. juli) Med remisser i de to sidste runder sluttede Curt på en delt fjerdeplads med 7½ points efter 5 gevinster og 5 remisser. Førstepladsen deltes af Sadvakasov (bedst korrektion), Leif Johannesen og Nick de Firmian, alle med 8 points. (1. aug.)
Århus Summer Chess 2004 er afsluttet. Arne Matthiesen opnåede 5 points (af 9), et point under IM-normen, men dog tilstrækkeligt til at udløse en lille stigning i ratingtallet. En fjerdeplads i dette felt er heller ikke dårlig ! Chr. Kyndel Pedersen vandt turneringen foran to IM`ere. I 10-mandsfeltet var der 4 IM`ere og 2 FM`ere. Martin Matthiesen opnåede 3½ points. (22. juli)
Vi er sæsonklar ! Som man nok har bemærket, har forsiden på dette site fået nye farver. Det sker hvert år på denne tid, når delsiderne er klargjorte med henblik på den kommende sæson. Tag en tur rundt og se, hvad klubben tilbyder. Parti- og billedsiderne har også fået tilført nyt stof, ligesom resultat-oversigten er opdateret med sidste års resultater. (21. juli).
Nye billeder: Der er nu på dette site 23 sider med billeder fra skaklivet i og omkring Tønder, sådan som det udfolder sig i disse år. Fire af siderne er nye. Billederne kan ses her. Det står enhver frit for at downloade ! (20. juli)
Mandag den 19. juli: 7 medlemmer samledes til sommerskak-3 hos Gonde Hansen på Rømø. Det blev en hyggelig aften, hvor der kunne spilles skak ude i solen de første par timer og dernæst afsluttes indendørs. Jørn Lassen blev aftenens vinder skarpt forfulgt af Hans U. Christensen og langt foran Jens Olesen på tredjepladsen. (20. juli)
Århus Summer Chess 2004 er i gang. I den øverste gruppe, IM-gruppen, deltager Arne Matthiesen, der efter de første 5 runder har 2 points. Storebror Martin er også med i denne gruppe og har 1½ points. (19. juli) Arne vandt over Jens O. Fries Nielsen i 6. runde. (20. juli)
Nikolaj Holm vandt Vesterhavsturneringens skoleskakstævne med 6½ points (af 7) efter en overbevisende indsats. Dan Kreutzfeldt opnåede en delt fjerdeplads med 4 points, og Henrik Møller scorede 3 points. Mere her. (10. juli) Nogle billeder lånt fra Vesterhavsturneringens hjemmeside kan ses her. (12. juli)
Vesterhavsturneringen er nu ca. halvt færdigspillet. Peter E. Larsen fortæller, at han var skuffet over sin remis-start, men nu er der 3 points på kontoen efter to gevinster (bl.a. mod Peter Leimand, Ribe), et nederlag (mod en stærk svensker) og remis i 5. runde. (7. juli) I 6. runde ned mod en tysker med elo 2354. (8. juli) Peter sluttede med 5 points (af 9) og med næsten uændret ratingtal. (10. juli)
Mandag den 5. juli bød på sommerskak-2 hos familien Kreutzfeldt. De 7 deltagere fik en hyggelig aften. Der blev spillet alle mod alle og givet handicaptid, hvilket dog ikke forhindrede favoritterne i at vinde. Kaj E. Larsen og ex-tøndringen Jan Christensen scorede begge 5½ (af 6) og sluttede langt foran forfølgerfeltet, anført af Niels Falsig på 4 points. (5. juli)
Divisionsprogrammet foreligger nu i udkast. Det ændres sjældent, så vi har skrevet Tønders kampe ind i Skakkalenderen. Tønder lægger ud med en svær hjemmekamp mod Sydøstfyn, hvorefter følger tre udekampe i træk mod Bov, Læseforeningen 2 i Odense og mod Åbenrå. Herefter bliver der hjemmekampe mod Ribe og Nyborg og udekamp mod Læseforeningen 1 ved det afsluttende stævne i Nyborg. Det ser anstrengende ud ! (28. juni)
Vesterhavsturneringen 2004 begynder på lørdag og spilles i år som en stor open. Der er seneste frist for tilmelding i dag. I øjeblikket er 132 deltagere, heriblandt 6 stormestre og to IM`ere. Tønder Skakklub repræsenteres af Peter E. Larsen. Mere her. (27. juni)
Mandag den 21. juni: Først bestyrelsesmøde, hvor efterårsprogrammet blev fastlagt (se her), og hvor der blev koordineret et par aktiviteter sammen med Løgumkloster Skakklub, bl.a. en fælles PR-offensiv primo september. Det blev også besluttet at lave en lille kursusrække i den kommende sæson. - Derefter var der sommerskak-1 med 11 deltagere, som spillede alle mod alle med 10 min på uret. I det ret stærkt besatte felt boltrede Jens Carl Pedersen sig længe som en ål i vandet ! Først til sidst, da trætheden meldte sig, løb Helge Andersen, Bov, og Hans V. Hansen, Lgkl, fra ham og snuppede en delt førsteplads med hver 8 points. I det slagne felt befandt sig bl.a. Egon Laugesen og Kaj E. Larsen. (22. juni)
Sommerskak finder sted på fire mandage i dette års sommerpause. Alle medlemmer er velkomne. Se kalenderen og husk tilmelding forud ! Ikke-medlemmer inviteres til at kontakte værten og undersøge, om der er plads. (11. juni)
Partier: Hans Ulrich Christensen har opdateret partiafdelingen, så man nu kan gennemspille to af Peter Elkjærs partier på vejen mod bymesterskabet i Løgumkloster. Desuden kan ses et rigtigt angrebsparti af Arne Matthiesen. Kig under Diverse partier her. (31. maj)
Efterårets program offentliggøres her på hjemmesiden ultimo juni. På et bestyrelsesmøde den 21. juni fastlægges aktiviteter og datoer. Skakkalenderen vil først blive opdateret, når disse er kendt. Men det står fast, at der er sæson-åbning mandag den 16. august, og at der bliver et par aftener med GrandPrix i august. Byturneringen plejer at starte den første mandag i september, men udskydes formentlig en uge eller to, så der kan blive plads til et par Åbent Hus arrangementer som led i en større PR-offensiv. Holdturneringen starter ultimo oktober. (31. maj)
3. division næste sæson: Tønder er i næste sæson i pulje med fire fynske og tre andre sønderjydske hold: Sydøstfyn, Læseforeningen-1, Odense, Læseforeningen-2, Nyborg, Ribe, Åbenrå og Bov. Der iværksættes en særlig overgangsordning, idet det er besluttet, at antallet af 3.divisioner beskæres med én til ialt 4, dvs det bliver vanskeligere at fastholde retten til at spille divisionsskak ! (31. maj)
Sæson-afslutningen fandt sted den 24. maj. En hardcore kerne mødte frem til en alle-mod-alle lynturnering, som blev vundet af Kaj E. Larsen med 8 points á 9 foran en gruppe på fire mand med hver 6 points. - Der er nu sommerpause, men alle interesserede kan deltage i en eller flere af sommerens fire sessions. Datoer og spillesteder kan ses i skakkalenderen. - Der vil fortsat hen gennem sommeren komme diverse meddelelser og nyheder her på hjemmesiden. (24. maj)
Klubturneringen er langt om længe afsluttet. De sidste hængepartier er spillet og facit kan gøres op således: Præmietagere i Finalegruppe-1: Kaj E Larsen (klubmester) med 8 points foran Jørn Lassen med 7½. Finalegruppe-2 vandtes af Jens Olesen med 9 points foran Jens Carl Pedersen med 8½. Finalegruppe-3 havde Nikolaj Holm som vinder med 8½ points foran Søren Sønnichsen med 8 points. (24. maj)
Mandag den 17. maj: Sæsonens sidste afdeling i årets GrandPrix-serie. Kaj E. Larsen cementerede sin samlede gevinst i djævleskakken med sejr også i denne aftens afdeling, iden han scorede 6 points (nederlag til Jørn Lassen) foran Jørn Lassen (nederlag til Erik Damholdt og Dan Kreutzfeldt) og Peter E. Larsen(nederlag til Kaj E. Larsen og Erik Damholdt), begge 5 points. I næstøverste ratinggruppe holdt Nikolaj Holm lige akkurat den samlede førsteplads foran Gonde Hansen, mens Dan Kreutzfeldt blev klar samlet vinder af den laveste ratinggruppe. Hyggehjørnet bød også på kamp - og Ole Kreutzfeldt bekræftede, at han sammenlagt er den rigtige vinder. - Der er sæsonafslutning næste mandag med hyggeskak, lyn og oprydning. (17. maj). (rettet 20. maj)
Triumf for Peter Elkjær Larsen i Løgumkloster Byturnering: Med sejr i aftes over Kim Czepluch, Alssund, efter et rigtigt kampparti har Peter nu maximum 4 points i mesterskabsklassen, - og han kan ikke rystes af førstepladsen i sidste runde. Dermed turneringssejr og bymesterskab i Kloster til Peter E. Larsen. Hans sejr i 3. runde kommer snart op til gennemspilning under partiafdelingen. (12. maj)
Mandag den 10. maj bød på næstsidste afdeling i årets GrandPrix-serie. Der var 8 med i djævleskakken, som vandtes af Egon Laugesen med 6½ points (remis mod Niels Falsig) foran Kaj E. Larsen med 6 (nederlag til Egon). I hyggehjørnet spilledes også et par partier, og det er nu afgjort, at Ole Kreutzfeldt er sæsonens vinder her. Desuden fik Edlef Bucka-Lassen afviklet hængepartier fra klubturneringen mod Chr. Boisen og Andreas Bock. (10. maj)
Sigeman: Curt Hansen er igen alene på førstepladsen efter et dramatisk parti i dag med gevinst over Nick de Firmian. Mere her. (4. maj) Curt stormer derudad: sejr over Tiger Hillarp-Persson, og nærmeste konkurrent Peter Heine tabte til Magnus Carlsen. (6. maj). Remis i dag mod topratede Beliavsky i et parti, der så lovende ud, men gevinsten var svær at realisere i tidnøden. Curt har nu 5½ points, Peter Heine har 4½ og Rozentalis 4. Der mangler to runder. (7. maj). Remis mod Jacob Aagård i dag. Curt er stadig 1 point foran morgendagens modstander Peter Heine - og mindst 1½ foran alle andre. (8. maj) Det første og eneste nederlag i turneringen kom i sidste runde efter et forfærdeligt parti, hvor Curt tilsyneladende bukkede eller lavede fingerfejl i åbningen. Herefter deler Curt Hansen og Peter Heine førstepladsen i årets stærktbesatte Sigeman - en flot markering af dansk skak. Tillykke til Curt ! (9. maj).
Vesteregnens Email-mesterskab 2003 er afgjort. Det er 2. gang, Tønder Skakklub har afviklet sådan et mesterskab, denne gang i samarbejde med Løgumkloster Skakklub. Gonde Hansen vandt også denne gang - med 5 points, maximum, foran Hans U. Christensen med 4 og Vagn Lauritzen, Løgumkloster, med 3 points. En ny runde ventes at starte i september. (4. maj)
Bestyrelsen for Tønder Skakklub er uændret, dvs: Niels Falsig (formand, n-f@mail.dk, 7472 3015), Jørn Lassen (næstformand og sekretær, lassemargit@tdcadsl.dk, 7472 5558), Jens Carl Pedersen (kasserer, 7472 3216 ), Kaj E. Larsen (juniorleder, Kaj-Elkjaer@mail.dk, 7472 2020), Rolf Zömbick (kantinebestyrer, zombick@msn.com, 7478 2769), Jens Ole Olesen (jensogmargit@olesen.mail.dk, 7472 3652), og Nikolaj Holm (nikolaj.holm7@holmeskolen.dk, 7472 5229). Andre hverv og tillidsposter i klubben: Erik Damholdt (7472 6922) er assisterende skoleskakleder, Hans Ulrich Christensen (hufnc@tdcadsl.dk, 7475 0755) er suppleant til bestyrelsen og webmaster for partisiderne på denne site, Gonde Hansen (gonde@mail.tele.dk, 7472 5476) er redaktør af Skaknyt, og Nis P. Jollmann (npjo@topstaal.dk, 7472 5696) er kritisk revisor.
Mandag den 3. maj var afsat til årets generalforsamling. 12 medlemmer var mødt frem for at diskutere klubbens ve og vel. Som dirigent valgtes Asger Olesen. Formandsberetningen ved Niels Falsig rummede referat af årets begivenheder og en vurdering af klubbens aktuelle situation som fornuftig og stabil, men med et ønske om en indsats for at udvide medlemsskaren. Hele beretningen kan ses her. Kassereren, Jens Carl Pedersen, kunne berette om positive tal på bundlinien, og det besluttedes at fastholde kontingentstørrelserne og kørselsgodtgørelsen. Der udspandt sig en længere diskussion om størrelsen af turneringsindskuddene, inden en afstemning markant afgjorde, at byturneringen fortsat skal have et rimeligt højt indskud (100/60 kr), mens beløbene i klubturneringen (20kr), GrandPrix (20kr) og lynmesterskabet (10kr) skal holdes nede - og dermed også udløse beskedne præmier. Klubbens vedtægter blev opdateret efter forarbejde af Jens Carl Pedersen. Det besluttedes at igangsætte en større PR-offensiv i begyndelsen af den nye sæson. - Efter selve generalforsamlingen spilledes der en lynturnering, som blev vundet sikkert af Jens O. Olesen. (4. maj)
Sigeman: Curt Hansen er nu med i front efter sejr over verdens yngste stormester Magnus Carlsen. Curt har efter de første to runder 1½ points sammen med Peter Heine og ratingfavoritten Beliavsky. Følg partierne her. (2. maj) Sejr i dag efter et langt kampparti over Agrest har nu bragt Curt alene i spidsen med 2½ points. (2. maj). En rimelig hurtig remis i dag mod Johnny Hector. Curt og Peter Heine deler nu førstepladsen med 3 points foran et større felt med 2 points. (3. maj)
Lørdag den 1. maj afvikledes på Tønder Gymnasium Vesteregnsmesterskaberne i skoleskak. Der var 10 deltagere, som spillede alle mod alle, og ikke uventet snuppede fire kendte skak-navne de fire øverste pladser: 1. Nikolaj Holm 8½ points, 2. Chr. Boisen 8, 3. Søren Sønnichsen 7½, 4. Dan Kreutzfeldt 6, 5. Rune Selch fra Tønder Kommuneskoles 3. klasse 4 points, 6. Nikolaj Hansen fra Abild Skoles 2. klasse 3½ points. Det blev en god dag for de unge. (1. maj).
Sigeman & Co GM-turnering spilles igen i år i Malmø og København. Curt Hansen er med som næsthøjest ratede i den stærke kategori-13 turnering. Curt har deltaget 5 gange og kun en gang sluttet under top-4. Der startes med 1. runde i morgen i Malmø kl. 14, og partierne kan følges live her. (29. april)
Løgumkloster Byturnering er godt i gang. Der er nu spillet 2 af de 5 runder. I den øverste klasse har Peter E. Larsen lagt sig i front med 2 points foran Godtfred Sloth Jensen, Åbenrå, med 1½ points. (29. april).
Torsdag den 29. april. Nogle hængepartier er afviklet i klubturneringen, og nu er også 3. finalegruppe afsluttet. Vinder blev Nikolaj Holm med 8½ points foran Søren Sønnichsen med 8 points. Som ventet en sejr for ungdommen ! Mere her. (29. april)
Mandag den 26. april bød på de sidste ordinære runder i klubturneringen. Kun finalegruppe-1 blev afgjort. Kaj E. Larsen kunne med 1 point i aftenens to partier mod Niels Falsig sikre sig klubmesterskabet - og det lykkedes, men efter to hårde og forholdsvis dramatiske partier, der begge sluttede remis. Tillykke til Kaj E. Larsen, der føjede endnu et mesterskab til sin omfattende samling. Jørn Lassen sluttede på andenpladsen, ½ point efter. I de to andre finalegrupper må vi afvente resultaterne af nogle udsatte kampe. I finalegruppe-2 kan Jens Olesen snuppe førstepladsen, men han er sat under pres af Jens Carl Pedersen. En lignende situation har vi i gruppe-3, hvor Søren Sønnichsen i aften med to gevinster har sat Nikolaj Holm under pres. Mere her. (26. april).
Den sønderjyske pokalturnering 2004 blev spillet i Tønder den 25. april. Ialt 17 hold stillede op, heraf 3 elite-hold, 10 bredde- og 4 juniorhold. Turneringsleder Frede Andersen, Vojens, havde lagt et sindrigt turneringssystem, der bestod af gruppeinddelinger med indbyggede finesser, og han havde som sædvanligt skaffet mange sponsorpræmier. Rolf Zömbick sørgede sammen med Ole Kreutzfeldt på god måde for fortæringen. Eliterækken blev som ventet vundet af Haderslev (Garbrecht, C Mogensen, A Hye, A. Munch) , der vandt den ene pulje og derefter med sikker hånd lyn-finalen mod Tønders elitehold. Bredderækken vandtes af Ribes breddehold-2 (P. Leimand, H.E. Leimand, Knud Jespersen, Dennis Larsen) efter lyn-finale (uafgjort) mod Alssund (Kim Czepluch, Bo Rossen, K. Fyhn, E.J. Jessen) og lodtrækning. Juniorrækken blev vundet sikkert af Åbenrås juniorer. - Tønder havde ialt fire hold med. Eliteholdet (Hans U. Christensen, Peter E. Larsen, Niels Falsig, Asger Olesen, Erik Damholdt) havde en okay turnering med en samlet scoringsprocent på 60.7% og scoringspræmie til Asger Olesen. Tønders bredde-1 hold (Helge Andersen, Jens Olesen, Jørn Lassen, Jens Carl Pedersen) gjorde det også pænt og tabte kun til Alssunds vindere og til Haderslevs elitehold. Her blev Jørn Lassen topscorer med 4½ points af 6. Bredde-2 holdet (Rolf Zömbick, Nikolaj Holm, Enevold Christensen, Andreas Bock, Ole Kreutzfeldt) fik som ventet klø, men der blev dog ydet god modstand i flere kampe. Junior-holdet (Søren Sønnichsen, Chr. Boisen, Thomas Skov Kristiansen, Dan Kreutzfeldt) havde en dag, hvor meget mislykkedes. (25. april)
Mandag den 19. april: Der var en del afbud denne aften til runderne i klubturneringen, men favoritterne er ved at skille sig ud her før de sidste runder. I finalegruppe-1 ligner Kaj E. Larsen med 7 points af 8 mulige en klar vinder. I gruppe-2 har Jens Carl Pedersen afsluttet sine partier og ligger højt med 8½ points af 10, men Jens Olesen har gode muligheder for at smutte forbi og snuppe førstepladsen. Finalegruppe-3 har Nikolaj Holm som favorit med foreløbigt 6½ points af 8. (24. april)
Ribe EMT blev en succes med 84 deltagere. Den øverste gruppe, IM-gruppen, blev vundet af Kim Pilgård, Brønshøj. Næstøverste gruppe Mester-2 havde hele tre tidligere Tønders-spillere blandt deltagerne: Jesper Mørch Lauridsen, Martin Matthiesen og Arne Matthiesen, der opnåede henholdsvis 2½, 2½ og 2 points i den tætte række, hvor kun 1½ points skilte top fra bund. Samme tæthed var der i Mester-4, hvor også var ex-Tønder-spiller, Andreas Kastbjerg, opnåede 2 points. Peter E. Larsen deltog i basis-1 og sluttede midt i feltet med 2½ points. (24. april)
Hjemmesiden her bliver af tekniske grunde ikke opdateret igen før lørdag den 24. april. (16. april)
Sommerskak. I kalenderen er nu indført 4 datoer til sommerskak. Nogle detaljer om sted mv kommer senere. (16. april)
Torsdag den 15. april var helliget GrandPrix10. Der var ingen i hyggehjørnet, men 8 fightere til djævleskak. Aftenens vinder blev Peter E. Larsen med 6 points (nederlag til Helge Andersen) foran Kaj E. Larsen med 5½ (nederlag til Peter og remis mod Erik Damholdt). Der er to afdelinger tilbage. De spilles i maj. (15. april)
Ribe EMT starter i morgen med et imponerende stort deltagerantal. Der er 6 mesterklasser og 8 basisgrupper ! Fra Tønder Skakklub deltager Peter E. Larsen i en basisgruppe, men både Arne Matthiesen (ex-topspiller i Tønder, nu B-medlem) og Martin Matthiesen (ex-medlem) er med i den stærke Mester-2 gruppe. Man kan følge med på Ribes hjemmeside, klik her, eller kigge derop ! Af praktiske grunde kommer der ikke løbende referat her. (15. april)
Tirsdag den 6. april var der Påskelyn i Løgumkloster med 29 deltagere. Tønder Skakklub var repræsenteret ved 10 medlemmer, men uden den store succes. Først spilledes indledende runder i 4 stk 7-8 mands grupper, hvorfra der var kvalifikation til 4 finalegrupper. Vinder af finalegruppe-1 og dermed stævnets vinder blev ex-tøndringen Jan Christensen, Odysseus, efter omkamp mod Frank Petersen, Åbenrå. Længere nede i denne gruppe fulgte de 3 Tønderspillere Jens Olesen, Niels Falsig og Peter E. Larsen. Finalegruppe-2 blev vundet af Sami Dervishar, Åbenrå. Erik Damholdt tabte en omkamp om 2. pladsen, mens Jørn Lassen og Nikolaj Holm sluttede nede i det slagne felt. Finalegruppe-3 vandtes af Vagn Jakobsen, Løgumkloster. Her var også Ole Kreutzfeldt med. Sidste finalegruppe blev vundet af Nis H. Madsen, Løgumkloster, foran Nis P. Jollmann. Længere nede i tabellen kom Rolf Zömbick og Dan Kreutzfeldt. En hyggelig men anstrengende aften ! (6. april)
Mandag den 5. april var reserveret til hængepartier og hyggeskak. Der blev da også afviklet fire partier i klubturneringen, hvor Kaj E. Larsen nu har et klart forspring i finalegruppe I, mens Jens Carl Pedersen og Jens Olesen drøner derudad i finalegruppe II, hvor de begge har maximum mod alle andre. To spillede hyggeskak og 6 mand boltrede sig i en lynturnering, der blev vundet af Egon Laugesen foran Jens Olesen. (5. april)
Skaknyt 108 er udkommet. Det udleveres til de fremmødte medlemmer i aften og udsendes / udleveres til de øvrige i løbet af de næste dage. Redaktør Gondes opråb om bidrag sidst har hjulpet. Bladet indeholder hele 16 partier ! Bladet sættes op her på hjemmesiden ret snart, og vi går iøvrigt af pladsgrunde over til kun at præsentere det nyeste nummer her. (5. april).
Bov op i 3. division: Oprykningskampen mellem de to bedstplacerede i mesterrækken blev spillet i dag med 8 mand på hvert hold. Resultat: Bov-Alsssund 5½-2½ - og Bov er i 3. division. Tillykke til Bov. (4. april)
Søndag den 4. april: 5 medlemmer af Tønder Skakklub deltog i Oversø-Frørups Forårsturnering, der blev afviklet for 12. gang efter nogle års pause. Det blev en særdeles hyggelig - og sportsligt set meget flot dag for Tønder-spillerne. Der blev spillet alle mod alle i fire 6-mandsgrupper, og Tønder snuppede førstepladsen i 3 af grupperne! Mestergruppen blev vundet af Niels Falsig med 4 points foran ex-tøndringen, Jan Christensen, Odysseus, med 3 points og Jørn Lassen med 2½ points. De øvrige deltagere her var Bent Boisen, Gråsten, og to spillere fra tyske klubber, den ene med rating 1978. Basis-1 blev vundet af Erik Damholdt med 3½ points og bedre korrektion end Hansjørgen Clausen, Gråsten. Nikolaj Holm vandt basis-2 med 4½ points foran Walther Bornhöft, Dansk Skakklub Oversø-Frørup, med 4 points. Rolf Zömbick tabte i basis-3 sit sidste parti og røg dermed ud af præmierækken og ned på en 3. plads med 3 points. Vinder af denne række blev Sascha Thomsen, Fribonde Flensborg, 4½, foran Keld Schaadt, Hejls, 3½ points. (4. april)
Mandag den 29. marts: Endnu to runder i klubturneringen, denne gang med resultatet 1-1 som det mest gennemgående, - og ingen store overraskelser. Resultatskema her. (29. marts)
Torsdag den 25. marts var der bestyrelsesmøde i Tønder Skakklub. Alle i bestyrelsen deltog, samt 3 særligt indbudte. Der var tre hovedtemaer: (1): Justering af klubbens vedtægter, (2) Klargøring til generalforsamlingen mht økonomi, bestyrelse osv, (3): Forberedelser til en storstilet PR-offensiv ca. ved starten af den nye sæson. - Selve mødet varede godt 2 timer, og bagefter var der selvfølgelig skak. (25. marts)
Mandag den 22. marts: Der fortsattes med finalespillet i klubturneringen: Mange spændende partier, hvor fordelene vippede frem og tilbage. Resultatskema her. (22. marts)
Ratinggevinster i holdturneringen. Divisionsturneringens partier er i år blevet ratet for andet år i træk, og igen med næsten lutter plus-ændringer til Tønders spillere: J C Lund +10, Egon Laugesen +8, Leif Bregnedal +12, Hans U Christensen +23, Peter E Larsen +6, Niels Falsig +6, Asger Olesen +17, Jens Olesen +15, Jørn Lassen -25, Erik Damholdt +5. Fra og med næste sæson rates også sekundarækkerne.(22. marts)
Torsdag den 18. marts bød på GrandPrix9. Der har været meget skak for Tønders spillere de seneste uger, og det kunne mærkes på fremmødet, idet kun 7 spillere mødte op. Heraf var de 6 med i aftenens afdeling af djævleskakken, der blev vundet af Niels Falsig med 4½ points (remis mod Helge Andersen) foran Erik Damholdt med 3½ points (remis mod Kaj E. Larsen og nederlag til Niels Falsig). Mere her. Der resterer 3 afdelinger, den næste spilles den 15. april. (18. marts)
Løgumkloster op i mesterrækken. A-række nord blev vundet af vore venner fra Løgumkloster, der hermed har sikret sig adgang til næste års mesterrække. Tillykke til Klosterfolkene ! Hans V. Hansen scorede maksimum 7 points i dette års holdturnering. I mesterrækken skal der iøvrigt nu spilles oprykningskamp mellem de to bedstplacerede hold Bov og Alssund. (18. marts).
Mandag den 15. marts: De første runder blev spillet i klubturneringens finalespil. Sidste års klubmester, Jørn Lassen, måtte afgive points for første gang i år, men ikke mere end at det stadig kan nås. Kaj E. Larsen og Nis P. Jollmann fører den øverste gruppe, Jens Carl Pedersen fører gruppe II, og de unge Nikolaj Holm og Søren Sønnichsen har lagt sig i spidsen i gruppe III. Mere her. (15. marts).
Holdturneringen 2003-04 er nu slut. Som sidste Tønder-mandskab var divisionsholdet til afslutning i Nyborg. Det blev en underlig kamp, som markerede afslutningen på en underlig divisionsturnering. Tønder ville med 3 points være stensikre på at undgå nedrykning, og det var, hvad vi fik: Nyborg-Tønder 5-3 efter gevinst til Peter E. Larsen og remis til Jens Chr. Lund, Asger Olesen, Jørn Lassen og Erik Damholdt. Peter skulle have tabt, Hans Ulrich havde fortjent at vinde, og sådan er der så meget...... Haderslev vandt gruppen og rykker op i 2. division. Søndersø, Springeren Kolding og Frem Odense rykker ned til de lokale serier. Tønder slutter på en uventet 3. plads, men ikke langt fra nedrykningsstregen. Se mere her. (14. marts)
Flere tilbud: Der sker mere i den kommende tid (se denne side 6. marts): Offener Flensburger Schnellschach-Meisterschafft på en lørdag, Oversø-Frørups Forårsturnering genopstår med hurtigskak en hel søndag, og så er der for skoleskakspillerne Vesteregnsmesterskaberne i skoleskak på en halv lørdag. Se vor skakkalender. (11. marts).
Tirsdag den 9. marts: Tønders andethold var i Sønderborg til kamp i A-rækken. Tre af de stamspillerne var forhindret, og der blev sat reserver ind både ovenfra og nedefra på styrkelisten. For Tønder vandt Asger Olesen og Erik Damholdt, mens Kaj E. Larsen spillede remis. Slutresultat: Alsssund-2 - Tønder-2 2½-2½, hvilket formentlig placerer Tønder.holdet lige under midten i sluttabellen. (10. marts)
Mandag den 8. marts: To holdkampe på hjemmebane. I C-rækken har Tønder-3 stadig svært ved at hente points, også denne aften: Tønder-3 - Ribe-5 ½-4½, hvor Knud Løvenholdt på 1. brættet holdt remis i et langt, spændende parti. De unge spillere i D-rækken missede et par points i anden ombæring efter at have vundet første runde 5-0. Men holdet stormer fortsat fremad: Tønder Junior - Bov-4: 7-3. Søren Sønnichsen og Chr. Boisen vandt begge de to kampe, mens Nikolaj Holm, Thomas Skov Kristiansen og Anders Pihlkær hver vandt en kamp. Tønder-drengene slutter formentlig på rækkens 2. plads med 48½ points ud af 70 mulige. (9. marts)
Sønderjysk EMT 2004 blev spillet i Gråsten og er afsluttet nu. Vinder blev John Rendboe, Århus Skakklub, foran Lars Hansen, SK1968, men titlen sønderjysk mester skal placeres hos Kai Bjørnskov, Haderslev, eller John Wilton, Ribe, da mesteren skal repræsentere en sønderjysk klub. De to spiller omkamp senere. Kim Czepluch, Alsssund, vandt basis-1, Knud Jespersen, Ribe, vandt basis-2, mens Erik Asmund, Gråsten, og Carsten Borchert, Alssund, delte førstepladsen i basis-3, og Jørn Berthelsen, Gråsten, snuppede basis-4. Tønder Skakklub var kun repræsenteret ved én spiller, Rolf Zömbick, der sluttede ca midt i basis-5, der vandtes af Esben Thomsen, Åbenrå. (8. marts)
Klubturneringen er nu klar til finalespil. Omkampen mellem Nis P. Jollmann og Jens Olesen bragte Nis P i gruppe I. Turneringen genoptages den 15. marts. Rundeskemaerne kan ses her. (6. marts)
Mange tilbud: Holdturneringen afsluttes i løbet af en uges tid, men der er masser af tilbud i de næste par måneder: Påskelyn en aften i Løgumkloster, Trekantsturnering over 3 aftener med hurtigspil i Gråsten/Sønderborg, Ribe EMT over en weekend, Løgumkloster Byturnering over 5 tirsdage, Pokalturneringen for 4-mandshold på en søndag i Tønder. Se her. (6. marts)
Skrivebordssejr. Tønder Skakklub tabte 3. divisionskampen mod Springeren i Kolding i Søndags med 3½-4½ efter en bleg indsats på mange brætter. Nu har turneringslederen grebet ind og tildelt Tønder et point ekstra og dermed sejren, fordi Springeren havde fejl i holdopstillingen. Deres 8. mand var ikke anført på styrkelisten. Vi tager naturligvis imod det ekstra point og de 2 ekstra matchpoints, men vi vil fortsat græmme os over, at vi i den kamp ikke kunne klare sagerne selv. (3. marts)
Mandag den 1. marts: Sidste aften med indledende puljespil i Klubturneringen. Der er kun én uafklaret sag tilbage, nemlig at få afgjort, hvem der følger med Kaj E. Larsen op i øverste finalegruppe fra pulje A. Der skal afvikles en lynomkamp mellem Nis P. Jollmann og Jens Olesen. Finalepulje B udviklede sig til en gyser, idet det efter nogle spændende partier lykkedes Niels Falsig at indhente Jens Carl Pedersen og Chr. Boisen, og de tre spillere måtte ud i lynomspil. Alle resultater her. (1. marts)
Søndag den 29. febr.: Divisionskamp i Kolding for Tønders førstehold, - og med et resultat som Tønderspillerne absolut ikke kunne være tilfredse med: Springeren Kolding-Tønder 4½-3½. For Tønder vandt Jens Chr. Lund, Egon Laugesen og Hans Ulrich Christensen, mens Niels Falsig spillede remis. Der var mindst to points mere inden for rækkevidde til Tønder i dén kamp ! Hans Ulrich har allerede sat 5 af dagens partier op. De kan ses her. - Tønder er nu på rækkens tredjeplads og meget skal gå grueligt galt i sidste runde, hvis holdet skal rykke ned. Øvrige resultater og stillingen kan ses her. Sidste: Noget tyder på, at turneringslederen ændrer resultatet til 4½-3½ til Tønder pga opstillingsfejl hos Springeren. Vi afventer lige, inden vi justerer på vor egen turneringsplan. (29. febr.)
Mandag den 23. febr.: To holdkampe på hjemmebane. Andetholdet var part i en yderst jævnbyrdig dyst mod en kompetent modstander: Tønder-2 - Augustenborg 2½-2½, hvor Jens Carl Pedersen og Gonde Hansen vandt for Tønder, men Jens Olesen spillede remis. Juniorholdet var vært mod et ligeså ungt hold fra Bov og gjorde det igen yderst fint, selv om holdkaptajn Nikolaj Holm valgte at stå over: Tønder Junior-Bov-5 9½-½. Her scorede Søren Sønnichsen, Chr. Boisen, Thomas Skov Kristiansen og Anders Pihlkær alle 2 points efter to sejre, mens Dan Kreutzfeldt måtte nøjes med 1½ points. - Herudover blev der spillet et enkelt hængeparti i klubturneringen, samt lidt lyn i slyngelstuen. (23. febr.)
Carsten Hansen fortæller i en mail fra USA, at han har deltaget i US Amateur Team East, en holdturnering for 4 mandshold, hvor ratinggennemsnittet på et hold ikke må overstige 2200. Der deltog 279 hold ! Carstens hold, Chesscafe.com, hvor han sad på førstebrættet, fik en delt 3. plads, og Carsten scorede 4½ af 6, svarende til en ratingpræstation på 2490 - fornemt efter en pause fra turneringsskak på 2½ år. Et af hans partier kan ses her. (22. febr.)
Torsdag den 19. febr.: Der blev atter spillet GrandPrix, denne gang den 8. afdeling med kun 7 deltagere. Aftenens vinder blev Kaj E. Larsen med 5 points (tab til Niels Falsig) foran Niels Falsig (tab til Ole Kreutzfeldt og remis mod E. Damholdt) og Erik Damholdt (tab til Kaj E. Larsen og remis mod N. Falsig), begge 4½ points. Mere her. (19. febr.)
Mandag den 16. febr. indeholdt de to næste runder i klubturneringen. Flere afbud førte til en del udsatte partier. Resultaterne rummede igen et par artige overraskelser. Chr. Boisen fulgte godt op på første runde med en sejr over Erik Damholdt - og unge Christian er nu tæt på at kvalificere sig til den øverste finalepulje. Mere her. - På torsdag er der GrandPrix. (17. febr.)
Partiafdelingen på denne site bliver mere og mere omfattende. Der kan f.eks. lige nu findes 21 partier fra årets divisionskampe med Tønder-deltagelse. Kig selv via linket i bjælken ovenfor. (14. febr)
Mandag den 9. febr. , en aften i vinterferien, bød på et enkelt afviklet hængeparti i klubturneringen mellem Søren Sønnichsen og Nikolaj Holm med remis som resultat, samt en større lynturnering med 9 deltagere. Vinder blev ex-Tønderspilleren Andreas Kastbjerg efter omkamp med Jørn Lassen. (9. febr.)
Mandag den 2. febr. bød de første runder i årets udgave af Tønder Skakklubs Klubturnering. Der spilles i indledende puljer, hvorfra man kvalificerer sig til finalegrupper, og i den slags kan der nemt komme gedigne overraskelser. Det var også tilfældet i aften ! De tre største favoritter havde ikke fået armene ned efter sidste uges holdsuccesser. Det udnyttede de tre deltagende skoleskakspillere. Dan Kreutzfeldt snød Jørn Lassen for en officer, men måtte efter lang kamp alligevel bøje sig. Søren Sønnichsen fik vældig godt fat i Kaj E. Larsen og havde flere chancer for at afgøre partiet, men måtte til sidst acceptere remis. Chr. Boisen kombinerede fint mod Niels Falsig og holdt fast. Der er 18 deltagere og alle resultater kan ses her. (2. febr.)
Ex-Tøndringer har også succes i holdturneringen. Arne Matthiesen, der holder kontakten til Tønder Skakklub vedlige gennem et lokalmedlemsskab, spiller jo nu på bræt 2 i 1. division for SK1968 og har her gjort det fremragende i denne sæson. I går blev det til en ny gevinst mod Erik Bentzen, Nørresundby. Arne fortæller, at Jesper M. Lauridsen, der også har spillet på bræt 2 i Tønder og nu spiller for Helsinge i 1.division, var oppe mod GM Johnny Hector i gårsdagens divisionskamp - og vandt ! (2. febr.)
Partisiderne på denne hjemmeside opdateres flittigt af Hans U. Christensen. Der ligger efterhånden mange spændende sager, heriblandt helt nye partier fra divisionsturneringen. Prøv at se her. (1. febr.)
Søndag den 1. febr. bød på sæsonens sidste hjemmekamp i 3. division, hvor topholdet og storfavoritterne til oprykning, Haderslev, kom på besøg. Det blev et 6 timer langt drama, hvor de stærkt opsatte Tønder-spillere kæmpede og kæmpede - og fik succes: Tønder-Haderslev 4½-3½ . Enkeltresultaterne i dette lokalopgør: Jens Chr. Lund-Søren Brautsch 0-1, Egon Laugesen - Kaj Bjørnskov ½-½, Leif Bregnedal-Jacob Gemzøe 1-0, Hans U. Christensen-Carsten Hansen 1-0, Niels Falsig-Jan Garbrecht 1-0, Asger Olesen-Allan Schmidt Hermansen ½-½, Jens Olesen-Claus Mogensen ½-½, Jørn Lassen-Allan Hye 0-1. En flot eftermiddag for Tønder Skakklub, der nu synes uden for nedrykningsfare. Alle resultater og stillingen her. Tre af dagens partier er her. (1. febr.)
Lørdag den 31. jan.: Der blev spillet holdmesterskaber i sønderjydsk skoleskak i Åbenrå. Tønder var repræsenteret ved 2 hold, der begge aldersmæssigt blev placeret i hver sin C-række. Hold-1 bestående af Nikolaj Holm, Søren Sønnichsen, Christian Boisen og Thomas Skov Kristiansen måtte dog også dyste mod et par B-hold, men opnåede alligevel en fin 2. plads med 8 points af 12 mulige. Topscorer var Søren Sønnichsen med maximum 3 points. Hold-2 vandt sin C-række med 11½ points af 16 mulige, og hver spiller fik en pokal med hjem ! Holdet bestod af spillerne Henrik Møller, Jonas Thoms, Anders Rohde Pihlkjær og Dan Kreutzfeldt. Her var Dan Kreutzfeldt topscorer med maximum 4 points. Flot gået af Tønder-drengene ! (31. jan.)
Fredag den 30. jan. var Tønders tredjehold igen i kamp, denne gang i Flensborg. Tendensen med at holde rent bord fortsætter i denne uge: Fribonde-2 - Tønder-3 5-0. Holdleder Rolf Zömbicks kommentar: "Den dårlige nyhed er, at vi tabte 5-0. Den gode er, at vi ikke har tabt humøret ! " - Tønder-mandskabet mangler en enkelt kamp, men synes ret sikker på at slutte sidst i C-rækken i år. Der er ingen nedrykning. (31. jan.)
Tirsdag den 27. januar var vort tredjehold i kamp i C-rækken. Mandagens tendenser med rent bord fortsatte, bare modsat denne gang: Alssund-3 - Tønder-3 5-0. Tønder stillede ellers med et rimeligt stærkt hold, men Alssund var overbevisende stærke. Tønder-3 skal i kamp på udebane igen fredag aften. (28. jan.)
Mandag den 26. januar: To holdkampe på hjemmebane - og man oplevede det sjældne, at der blev gjort rent bord ! Tønders andethold i A-rækken har savnet medvind i denne sæson, men i aften faldt de tvivlsomme stillinger ud til Tønders fordel. Resultat: Tønder-2 - Oversø Frørup 5-0. Det vindende hold stillede således op: Kaj E. Larsen, Niels Chr. Nielsen, Jens Olesen, Jens Carl Pedersen og Gonde Hansen. Det meget unge hold i D-rækken gjorde det ligeså fint: Tønder Junior - Bov-6 10-0. Tønder stillede op uden Nikolaj Holm på førstebrættet og var i følgende opstilling: Søren Sønnichsen, Christian Boisen, Thomas Skov Kristiansen, Dan Kreutzfeldt og Mikkel Malle. En aften, der tæller flot i statistikkerne ! (26. jan)
Tirsdag den 20 januar bød på de afsluttende runder i Vesteregnens Hurtigmesterskab. Det blev en dramatisk og spændende aften, især i finalegruppe-1, hvor Niels Falsig; Tønder, var alene i spidsen før de to sidste runder, men så gik helt ned. Dermed strøg Hans V. Hansen, Løgumkloster, Jørn Lassen og Kaj E. Larsen, begge Tønder, forbi og holdt trit med hinanden hele vejen. De tre sluttede på lige med 5½ points hver - og der måtte lynomkampe til. Efter to runder omkampe, der begge sluttede lige, besluttedes det, at de alle tre var værdige til at dele mesterskabet ! Finalegruppe-2 havde 12-årige Nikolaj Holm. Tønder, på en delt førsteplads før sidste runde, men et nederlag her til Nis H. Madsen, Løgumkloster, bragte Nis op på førstepladsen, og Nikolaj måtte nøjes med en fornem andenplads. Finalegruppe-3 blev vundet klart af Anders M. Larsen, Løgumkloster, med 5 points. Ole Kreutzfeldt og Søren Henriksen, begge Tønder, sluttede lige med 3 points hver, og en omkamp placerede Ole på andenpladsen. Som sædvanligt en hyggelig turnering, - og den gentages næste år. (21. jan.)
Mandag den 19. januar var programsat til GrandPrix7, og der var god opbakning. Djævleskakken havde 10 deltagere, der havde en lang, opslidende og yderst jævnbyrdig turnering. Gonde Hansen var alene i spidsen før sidste runde med 1 points forspring, men et nederlag mod Helge Andersen bragte både Helge, Erik Damholdt og Peter E. Larsen op på samme pointstal. Der skulle derfor spilles lynomkamp mellem disse fire, og den vandt Helge Andersen, der dermed scorede de 10 points. Hyggehjørnet havde 4 deltagere, hvoraf en var overkvalificeret og dermed ikke-medtællende. Rolf Zömbick vandt med 3 points foran Ole Kreutzfeldt med 2 points. (20. jan.)
Skaknyt 107 er udkommet. Det udleveres til de fremmødte mandag aften, hvorefter de øvrige vil modtage det nogle dage senere. Bladet indeholder bl.a. Jens Chr. Lunds første fire partier fra divisionsturneringen. Redaktør Gonde Hansen efterlyser på kontant måde flere bidragsydere. (17. jan.)
Mandag den 12. januar indeholdt fuldt program i Vesteregnens Hurtigmesterskab, dvs tre fulde runder i finalegrupperne. Intet er afgjort, men det er nu muligt at skimte favoritter. I finalegruppe-1 har Kaj E. Larsen, Tønder, 3½ points, men han forfølges skarpt ! Hele 4 spillere ligger ½-1 point efter. I gruppe-2 har Nis H.Madsen, Løgumkloster, 4 points og et tydeligt forspring, mens Ole Kreutzfeldt, Tønder, og Anders M. Larsen, Løgumkloster, fører gruppe 3 med hver 3 points. Resultatskema kan ses her. Der afsluttes tirsdag den 20.januar i Løgumkloster med de tre sidste runder. (13. jan.)
Søndag den 11. januar: Hjemmekamp i 3. division med et glimrende resultat: Tønder - Frem, Odense 5-3. For Tønder vandt Jens Chr. Lund, Egon Laugesen og Asger Olesen, mens der var remis til Leif Bregnedal, Hans U. Christensen, Peter E. Larsen og Niels Falsig. (11. jan) Øvrige resultater og stillinger kan ses her. (13. jan)
Fredag den 9. januar: Tønders tredjehold skulle have spillet i Flensborg mod Fribonde-2, men kampen er udsat til den 30. jan. (10. jan)
Tirsdag den 6. januar: De yngste var i kamp igen, denne gang på udebane mod Ribes juniorer, der nok er rækkens bedste hold. Det gik rigtig godt: Ribe-6 - Tønder Junior 5-5. For Tønder vandt Søren Sønnichsen begge partier, mens Chr. Boisen, Dan Kreutzfeldt og Anders Pihlkær vandt hver et parti. På førstebrættet havde Nikolaj det svært mod stærke Knud Jespersen (1704). (6. jan)
Mandag den 5. januar: En stille aften på grund af holdkampe. Tønders skoleskakspillere havde hjemmebane, men det lykkedes kun med besvær at leve op til favoritværdigheden: Tønder Junior - Nordals Skoleskak 5½-4½. Søren Sønnichsen og Mikkel Malle scorede begge 2 points, mens Nikolaj Holm vandt det ene parti mod skoleskaklederen Jan Zimmerman, og Chr. Boisen spillede et parti remis. - Tønders andethold var i stærk opstilling til udekampen Bov, men holdet har fortsat svært ved at finde fodfæste i A-rækken. Resultatet blev Bov-2 - Tønder-2 3½-1½. Niels Chr. Nielsen vandt for Tønder, og Gonde Hansen spillede remis. - I slyngelstuen var ca 10 spillere i gang med fredelig hyggeskak og iltert lynskak med Jørn Lassen som aftenens topscorer. (5. jan, 6. jan.)
Curt Hansen er af skakjournalisterne udpeget som Årets Skakspiller i Danmark 2003. Det er 7. gang, Curt tildeles den hæderfulde udnævnelse. Til grund ligger især de gode resultater i 2003 med topplaceringer i meget stærke turneringer. Curt er p.t. no 49 på verdensranglisten. Tillykke til Curt ! (2. jan.)
Hjemmesiden har været nede et par døgn af grunde, som vi ikke er herre over i Tønder Skakklub. Nu skulle den køre stabilt igen. (2. jan 04)