Tønder Skakklub
Gamle nyheder 2000.
_______________________________________________________________________________________
Husk tilmelding til Hurtigturneringen, der starter 4. januar.
Tilmeldingsfristen er 3. januar kl. 20. Klubturneringen starter 1. februar og har tilmeldingsfrist
25. januar. God Jul ! (22. dec.)
Torsdag den 21. dec.: Som sædvanligt på sidste
klubaften inden jul: Tønder Skakklubs Lynmesterskab blev afviklet, i år
dog med færre deltagere, idet kun 7 af de fremmødte gik med. Arne Matthiesen
vandt i sikker stil med 11 points foran ex-tøndringen Jan Christensen med 10
points og Jørn Lassen med 8½. Der er nu julepause indtil 4. januar. (22. dec.)
Torsdag den 21. december: Så er Skaknyt 93
på gaden. Det udleveres i aften til de medlemmer, der møder op til
Lynmesterskabet og postes en af de kommende dage til alle andre. Bladet tager
sig anderledes ud, helt i hvidt, for første gang siden den første årgang
tilbage i 70`erne. Det redaktionelle og trykteknikken bag Skaknyt er også ændret
med en lettere arbejds-gang, men der ligger stadig et stort arbejde bag, et
arbejde som udføres først og fremmest af Gonde Hansen. Bidrag fremover bedes
afleveret i A4-format pitch-13, og der må gerne komme mange af dem ! (21. dec.).
Torsdag den 14. december: En ny tradition blev
grundlagt: Julefrokost med god mad og for aktive skakfolk usædvanlige
drikkevarer. Der var 14 deltagere, som vistnok fik en hyggelig aften med
vittigheder, skakopgaver, masser af snak og undervejs en lynturnering: 5
runders monrad med Jørn Lassen som vinder med 4½ points foran Peter Elkjær med
4 points. Tak til Rolf Zömbick, der med heldig hånd havde lagt et stort arbejde
i alt det praktiske. (15. dec.)
Søndag den 10. dec: Holdkampe i 3. division og
mesterrækken: Nr.Aaby – Tønder-1 3-5 efter sejre til Arne
Matthiesen, Helge Andersen og Egon Laugesen, samt remis til Jens Chr. Lund,
Johnny Harboe, Asger Olesen og Niels Falsig. I Mesterrækken: Haderslev-2 – Tønder –2 4-4 efter sejre til Harald Grau Hansen og Anders
Frederiksen, samt remis til Kaj E. Larsen, Jørn Lassen, Gonde Hansen og Enevold
Christensen. (10. dec.) De øvrige resultater
gør, at Tønder nu kan holde jul på førstepladsen i 3. division. Mere her. (10 dec.)
Torsdag den 7. dec.: Den nykårede bymester Egon
Laugesen havde fulgt forpligtelserne og inviteret til simultan mod alle
interesserede. Tidspunktet her op mod jul er måske ikke det bedste, for kun 7
spillere stillede op, mens et par andre så på. Egon spillede hurtigt og aktivt og
vandt 5-2, kun besejret af Rene Ratchke og Peter E. Larsen. (8. dec.)
Tirsdag den 5. dec. bød på udekamp i Ribe for
tredjeholdet, der var en del ommøbleret pga 3 afbud. Resultat: Ribe 3-Tønder 3 2-3 efter gevinst til Rene Ratchke, Gonde Hansen og Rolf Zömbick. Tønder
Junior var med i bilerne og mødte Ribe 5, men uden den store pointhøst.
Juniorholdet er endnu meget urutineret, men spillerne høster erfaringer hver
gang. (6. dec.)
Torsdag den 30. nov.: GrandPrix5 med 8 deltagere
havde Helge Andersen og Peter Elkjær som
totalt dominerende. De sluttede begge med 6 points (af 7) foran Jens
Olesen med 4 og Kaspar Nissen og Gonde Hansen, begge 3½.,. Der måtte 8 omkampe
til mellem Helge og Peter, før aftenens vinder var kåret. Helge løb med de 10
points. – Næste torsdag spiller Egon Laugesen simultan mod alle interesserede. (1. dec.)
Jens
Chr. Lund vinder Skak på Grænsen
2000. Dette
står klart før sidste runde, hvor Lund med foreløbigt 3½ points ikke kan
indhentes. Han har dermed gentaget sidste års sejr. Resultater i mesterklassen:
J.C.Lund-Helge Andersen 1-0, Godtfred Sloth Jensen-Niels Falsig ½-½, Hans V.
Hansen-Jørn Lassen 0-1 og Hans V. Hansen-Niels Falsig 0-1, - de to sidste uden
kamp. Rolf Zömbick vandt i en basisklasse og nåede dermed op på 3 points,
hvilket indløste en 2. præmie i klassen. (28. nov.)
Nikolaj Holm klarede sig pænt ved DM i
skoleskak, som blev spillet i Odense i weekenden. Han var blandt de yngste i
den næst-yngste klasse og scorede 4 points af 8 mulige. Det rakte til en delt
17. plads i et felt på 44 spillere. Han forsvarede også sit sønderjydske
mesterskab, da de to andre sønderjyder i gruppen sluttede længere nede. (27. nov.)
Torsdag den 23. nov: Sidste runde i årets
byturnering, og bymesteren blev fundet: Egon Laugesen, der sluttede et
halvt point foran Kaj E. Larsen, der igen var 2 points foran årets
nummer tre: Peter E. Larsen. Aftenens resultater: Egon Laugesen-Harald Grau
Hansen 1-0, Kaj E. Larsen-Niels Falsig 1-0, Peter E. Larsen-Gonde Hansen 1-0, Jens
Carl Pedersen-Rene Ratchke 1-0, Jens Olesen-Jørn Lassen ½-½. I basisklassen:
Enevold Christensen-Bent Pedersen 1-0, Nikolaj Holm-Rolf Zömbick 1-0, Hans P.
Nissen-Niels S. Nielsen ½-½. Turneringstabeller og Hall of Fame af bymestre er opdateret. (24. nov.)
Byturneringen afsluttes torsdag. To
hængepartier er afviklede: Jens Olesen-Gonde Hansen ½-½, Rene Ratchke-Egon
Laugesen 0-1, det sidste yderst heldigt, fortæller Egon. (21. nov.) Desuden: Jens Olesen-Peter E. Larsen 1-0. (22. nov.). Det ér afgjort, at Egon Laugesen eller Kaj
Elkjær Larsen løbet med titlen. De har begge hvid i sidste runde mod
henholdsvis Harald Grau-Hansen og Niels Falsig, se evt. her.
– Basisklassen ér vundet af Kaspar
Nissen. (22. nov.)
Julesjov. Der bliver et særligt
julearrangement torsdag
den 14. december kl. 19.00 i klublokalet, og dermed flyttes den planlagte
afdeling af GrandPrix til foråret. Julearrangementet vil først og fremmest
omfatte fælles samvær omkring æbleskiver, gløgg mm, skak-snak, - og
selvfølgelig skak under en eller anden form. Af hensyn til indkøb er vi nødt
til at bede om tilmelding senest den 7. december, f.eks. på klubaftenen, ellers
til Rolf, tlf 7478 2769 eller e-mail zoembick@mail.tele.dk. Til dækning af
de gode sager bliver vi nødt til at opkræve 30kr pr. person. Vi håber, at mange
vil møde op til en forhåbentlig hyggelig aften. (18. nov.). Rolf lover sild, en
dram, varm postej mv……! (21. nov.)
En hilsen fra Carsten Hansen. Carsten fortæller i en
e-mail fra Los Angeles, at der ikke spilles meget nærskak i øjeblikket. Han
nøjes stort set p.t. med at deltage på det danske OL-hold i email-skak, hvor
man endnu ikke er nået ud over åbningerne. En ny bog om symmetrisk engelsk er
sendt i trykken. (21. nov.)
Skak på Grænsen havde tredje runde mandag
den 20. nov. I mesterklassen, hvor 4 af 6 spillere er fra Tønder Skakklub, blev
resultaterne: Jens Chr. Lund-G.Sloth Jensen, Åbenrå, ½-½, Helge Andersen-Hans
V. Hansen, Åbenrå, 0-1 og Jørn Lassen-Niels Falsig 0-1. I basisklasserne tabte
Rolf Zömbick, mens Hans P. Nissen vandt. (21. nov.)
Søndag den 19. nov.: Hjemmekamp i 3 division,
hvor Tønder spillede mod oprykningsfavoritterne, Frem, Odense. Det blev en
yderst spændende dyst. Fynboerne sjuskede med et par stillinger, og det lignede
i lang tid en storsejr på 6½-1½ til Tønder. Men så var det Tønder-spillernes
tur til at smide stillinger væk. Slutresultat: Tønder-Frem 5-3
efter sejre til Curt Hansen, Egon Laugesen og Johnny Harboe, og remis til
Arne Matthiesen, Jens Chr. Lund, Asger Olesen og Niels Falsig. (19. nov.)
Tønder er nu på en delt førsteplads sammen med Nyborg. Se mere her. (20. nov.)
Frøslev Open, et arrangement for
skoleskakspillere på Frøslevlejrens Efterskole fandt sted lørdag den 18. nov.
Nikolaj Holm fra Tønder Skakklub, og Andreas fra Skakskolen var med, sammen med
”træner” Kaj E. Larsen. I formiddagens simultan lykkedes det Nikolaj at holde
remis. I eftermiddagens monrad-stævne kom Nikolaj i den stærkeste gruppe
(yngste deltager) og scorede 3 points
af 7, svarende til en rating på 1162. Flot gået i den første sæson ved
skakbrætterne ! Andreas sloges også fint og fik 2 points af 7 i den laveste
klasse, svarende til en rating på 1033. (19. nov.)
Programændring. Der bliver et særligt julearrangement torsdag den 14.
december kl. 19.00 i klublokalet, og dermed flyttes den planlagte afdeling af GrandPrix
til foråret. Julearrangementet vil først og fremmest omfatte fælles samvær
omkring æbleskiver, gløgg mm, skak-snak, - og selvfølgelig skak under en eller
anden form. Af hensyn til indkøb er vi nødt til at bede om tilmelding senest
den 7. december, f.eks. på klubaftenen, ellers til Rolf, tlf 7478 2769 eller e-mail zoembick@mail.tele.dk. Til dækning af
de gode sager bliver vi nødt til at opkræve 30kr pr. person. Vi håber, at mange
vil møde op til en forhåbentlig hyggelig aften. (18. nov.).
Torsdag den 16. nov.: Hjemmekamp i A-rækken: Tønder-3 – Lunderskov 3½-1½ efter sejre til Gonde
Hansen, Niels Chr. Nielsen og Enevold Christensen, samt remis til Rolf Zömbick.
– Desuden to hængepartier i byturneringen: Kaj E. Larsen-Harald Grau-Hansen
1-0, Niels Falsig-Jørn Lassen 1-0. (16. nov.)
Skak På Grænsen er i dette års udgave
samtidig Bov Skakklubs 75 års jubilæumsturnering og en koordineret
turnering over 5 runder. Der er 32 deltagere, heriblandt seks medlemer af
Tønder Skakklub. I mesterklassen har ratingfavorittten Jens Chr. Lund lagt sig
i front fra start efter gevinster over Hans V. Hansen, Åbenrå, og Niels Falsig.
Helge Andersen, der med næsthøjeste ratingtal også er blandt favoritterne,
havde lidt held med sig i dag både ved remis mod Jørn Lassen og gevinst over
Niels Falsig. Jørn Lassen spillede også remis mod G. Sloth Jensen, Åbenrå. I en
basisklasse kom Rolf Zömbick flot fra start med to sejre, mens Hans P. Nissen
tabte dagens to partier, det ene mod Rolf. ( 12. nov.)
Torsdag den 9. nov.: Næstsidste runde i
byturneringen med mange afbud i mesterskabsklassen, hvor kun to partier blev
afviklet: Gonde Hansen – Rene Ratchke ½-½ og efter 80 træk: Jens Carl Pedersen –
Egon Laugesen 0-1. I basisrækken blev opgøret Kaspar Nissen – Enevold
Christensen et ægte topopgør med megen spænding. Kaspar vandt og kan dermed
ikke indhentes. Kaspar Nissen vinder denne række. Øvrige reultater: Niels S.
Nielsen-Nikolaj Holm 0-1 og Bent Pedersen-Hans P. Nissen 0-1. - Alle spillere i mesterskabsklassen, pånær
en, har før sidste runde mindst et hængeparti. Disse partier skal være
afviklede inden sidste runde sættes i gang. (10. nov)
Søndag den 5. nov.: Sæsonstart for
holdturneringen i 3. division og mesterrækken: Tønder – Søndersø 5-3
efter mange spændende partier. For Tønder vandt Egon Laugesen, Johnny Harboe og Niels Falsig, mens Uffe Leisner,
Jens Chr. Lund, Helge Andersen og Asger Olesen spillede remis. Mesterrækken: Tønder-2 – Ribe-2 3-5 efter remis til Kaj E.
Larsen, Hans U. Christensen, Harald Grau-Hansen, Rene Ratchke, Gonde Hansen og
Hans P. Nissen. (5. nov.) Øvrige resultater kan
ses her. (5.nov.)
De sønderjydske mesterskaber i skoleskak blev spillet i dag i Åbenrå.
Fra Vesteregnen deltog fire spillere fra klubbens skakskole, samt Nicolaj Holm,
der jo spiller i klubben om aftenen. Nicolaj vandt sin gruppe og er hermed
sønderjydsk mester i skoleskak i sin aldersgruppe. Tillykke til Nicolaj ! De
fire fra skakskolen var med i et stævne for første gang. De kæmpede godt, og
det blev da også til slet ikke så få points. Mere under klubbens side om
skoleskak. (4. nov.)
Holdkampe søndag: Har du lyst til at kigge
lidt på skak, så er der fri adgang til et par spændende kampe søndag. Tønders
to bedste hold har hjemmebane, og der spilles på Tønder Gymnasium fra kl. 12.
Tønder-1 møder Søndersø, mens Tønder-2 modtager Ribe-2. Førsteholdet er uden
Curt Hansen, der p.t. spiller i Istanbul på det danske OL-hold.(3. nov.)
Det danske OL-hold klarer sig pænt i Istanbul.
Curt`s partier, og alle andres, kan følges live på adressen http://www3.fide.com/ist/cup.cgi
eller beses bagefter. (3. nov.)
Torsdag den 2. nov.: Den nye D-række i
holdturneringen blev indviet. Tønder Junior stillede op mod
Vejen-3, et hold bestående af lutter seniorspillere, som da også vandt
overbevisende 9-1. Det enlige Tønder-point blev hentet af Simon Petersen. Ideen
med D-rækken var, at her skulle de helt unge have mulighed for at boltre sig og
få en introduktion til holdspillet. Den ide synes i stor fare for at blive
skudt i sænk, hvis flere klubber stiller op med garvede seniorer. -- Nogle af de mange hængepartier i
byturneringen blev afviklet: Gonde Hansen - Harald Grau-Hansen 0-1 (tirsdag) og
i aften to yderst spændende partier:
Harald Grau-Hansen - Jens Olesen 1-0, og topopgøret Egon Laugesen–Kaj E. Larsen
1-0. -- Og så blev der i øvrigt spillet lynskak af de øvrige…..(3. nov.)
Mandag den 30 okt.: Årets holdturnering kom i
gang. Tønder-3 startede med udekamp mod Flensborgs førstehold, og
det blev til et nederlag 1½-3½ efter gevinst til Niels Chr. Nielsen og remis
til Jens Carl Pedersen. (31. okt.)
Johnny Harboe er rigtig i stødet for tiden.
I denne uge snuppede han endnu en turneringssejr ved at vinde Springeren EMT
2000 i Kolding. De to turneringssejre inden for et par uger giver et pænt
ratinghop, og giver os mistanke om, at han er placeret for lavt på Tønders
divisionshold, hvor han i år spiller 6. bræt. (27. okt.)
Torsdag den 26. okt.: 5 runde i byturneringen gav
i mesterskabsklassen tre udsatte partier, så kun partierne Harald Grau- Hansen-
Jens Carl Pedersen og Niels Falsig – Peter E. Larsen blev spillet, begge to
remis efter hård kamp. I basisklassen fortsatte Enevold Christensen og Kaspar
Nissen deres sejrsgang: Enevold Christensen-Rolf Zömbick 1-0, Kaspar
Nissen-Bent Pedersen 1-0 og Hans P. Nissen-Nikolaj Holm 1-0. (27. okt.)
Johnny Harboe vandt mester-2 i Sydjysk EMT
i Vejen. Han sluttede a points med Poul Fl. Fries Nielsen, Esbjerg, men sejr i
indbyrdes parti og bedste korrektion gav førstepladsen til Tønder-spilleren.
Mester-1 blev vundet af Jesper Jensen; Fribonde Flensborg.(20. okt)
Torsdag den 19. okt. var præget af efterårsferie
og kampfri runde. Kun fire spillere mødte frem til en gang skakhygge. (20.okt)
Holdturneringen: Programmet foreligger nu for
alle rækker og kan ses her. Kampdagene er også
medtaget i Skakkalenderen, der dog skal læses
kritisk de første uger, indtil den er afluset for eventuelle fejl. (16. okt.)
Torsdag den 12. okt.: Fjerde runde i byturneringen
med følgende rersultater i mesterskabsklassen: Jørn Lassen-Rene Ratchke 1-0,
Peter E. Larsen-Jens Carl Pedersen 1-0, Gonde Hansen-Niels Falsig 0-1.
Partierne Egon Laugesen-Kaj E. Larsen
og Harald Grau-Hansen-Jens Olesen udsat. I basisklassen: Niels S.
Nielsen-Enevold Christensen 0-1, Rolf Zömbick-Kaspar Nissen 0-1, Bent
Pedersen-Nikolaj Holm 1-0, samt Hans P. Nissen oversiddende vinder. (12. okt.) (rettet 15.okt)
Sydjysk EMT: Johnny Harboe er nu alene i
spidsen af mesterklasse-2 med 4½/6 efter sejr i topopgøret mod Poul Flemming
Fries Nielsen, Esbjerg Skakforening. (10. okt)
Torsdag den 5. okt. rummede endnu en afdeling i
GrandPrix-serien. Denne gang med kun
fire deltagere (bundrekord), bl.a. fordi 6 spillere afviklede
hængepartier. Aftenens GrandPrix-vinder blev Helge Andersen foran Jens Olesen.
Hængepartierne: Gonde
Hansen-Kaj E. Larsen 0-1, Jørn Lassen-Egon Laugesen 0-1, Harald
Grau-Hansen-Niels Falsig ½-½. (6. okt.)
Sydjysk EMT, der spilles i Vejen, nærmer
sig sin afslutning. Fra Tønder Skakklub deltager Johnny Harboe i mester2. Efter
5 runder ligger Johnny pænt med 3½ points. Der mangler to runder. (5. okt.).
Torsdag den 28. sept. var jo valgaften, og det
satte sit præg på fremmødet. Der blev dog afviklet 7 partier af byturneringens
3. runde: Peter E. Larsen-Kaj E. Larsen 0-1, Rene Ratche-Jens Olesen 1-0, Niels
Falsig-Jens Carl Pedersen 0-1, Rolf Zömbick-Bent Pedersen 1-0, Kaspar
Nissen-Niels S. Nielsen 1-0, Enevold Christensen-Hans P. Nissen 1-0, samt
Nikolaj Holm oversiddende vinder. - I ugens løb desuden et hængeparti: Hans P.
Nissen – Kaspar Nissen ½-½. (29. sept.)
Torsdag den 21. sept.: Der var 7 deltagere i
aftenens afdeling af årets GrandPrix-serie. Kaj Elkjær Larsen og Niels Falsig
sluttede på lige med hver 5 points af 6 mulige foran Jørn Lassen og Jens
Olesen, begge med 4 points. Niels Falsig vandt den obligatoriske lyn-omkamp og
scorede dermed aftenens 10 points. - Et
enkelt hængeparti i byturneringen blev afviklet: Egon Laugesen-Peter E. Larsen
½-½. På torsdag spilles 3. runde, og runden er lagt. Se her.
(22. sept.)
Flere til skoleskak: Den nyetablerede skakskole
under Tønder Skakklub vokser stille og roligt. Der er nu 10 elever indskrevet i
skakskolen, og Kaj Elkjær Larsen mødes med åbne øjne og øren og stor interesse,
når der f.eks. arbejdes med at opnå lidt rutine i matsætninger med få brikker.
Undervisningen finder sted hver torsdag fra kl. 16. Mere her. (22. sept.)
Holdturneringen nærmer sig. Tønder Skakklub
har tilmeldt 4 hold, hvoraf det ene er et juniorhold, der består de elever fra
Skakskolen, der måtte være interesserede, evt. suppleret med juniorer fra
klubben. Se opstillingerne. (15. sept.)
Torsdag den 14. sept. bød på 2. runde i årets
byturnering med følgende resultater:
Jørn Lassen-Gonde Hansen 1-0, Jens Olesen-Niels Falsig 1-0, Jens Carl
Pedersen-Kaj E Larsen 0-1, H Grau Hansen-Rene Ratchke 0-1, Niels S.
Nielsen-Rolf Zömbick 1-0, Nikolaj Holm-Enevold Christensen 0-1, Bent Pedersen
vandt ved oversidning. Flere partier blev udsat. (15.
sept.)
Anders Frederiksen deltog i weekenden på Øbros
hold i en match mod svenske Limhamn. Limhamn havde to svenske IM`er i toppen og
ex-tøndringen Jesper Lauridsen på 3. bræt. Anders spillede bræt 19 og
vandt. (13. sept.)
Studenter-VM: Med en remis i sidste runde
nåede Arne Matthiesen op på 5 points (af 9) og dermed en score over de 50%.
Arne sluttede på en placering som no. 15 (af 40). (12.
sept.)
Fåremærken i Højer: Rolf Zömbick havde opbygget
en god stand, og der var fin interesse for det store skakspil. Det kom flittigt
i brug, og der var periodevis mange tilskuere. (10.
sept.)
Zoneturneringen: Curt Hansen er ude af
VM-turneringen efter at have tabt hurtigskak-omkampen til Margeir Petúrsson med ½-1½.
(10. sept.)
Fåremærken i Højer finder sted i disse dage.
Tønder Skakklub er repræsenteret i morgen søndag ved Rolf Zömbick og et
stort udendørs spil. Rolf vil sikkert gerne have selskab fra andre
klubmedlemmer…..(9. sept.)
Studenter-VM: Så
er der ved at komme gang i Arne. Har netop besejret en mexicaner. (9. sept.) Efter tre sejre i træk er Arne nu oppe på
4½/8 før sidste runde. Mere her. (9.sept.)
Zoneturneringen: Curt Hansen spillede remis i
første parti i 2. runde mod islandske Margeir Petúrsson. Andet parti spilles i
dag. (9.sept.)
2. parti også remis. Hurtigskakafgørelse i morgen. Mere her. (9. sept.)
Byturneringen i gang: Første runde i årets
byturnering indeholdt flere udsatte partier. I mesterskabsklassen blev
resultaterne: Jens Olesen-Egon Laugesen 0-1, Rene Ratchke-Peter E. Larsen 0-1
og Jens Carl Pedersen-Jørn Lassen remis. To kampe er udsat. Resultaterne fra
basisklassen: Kaspar Nissen-Nikolaj Holm 1-0, Carl P. Frost-Bo Mathiesen 1-0,
Rolf Zömbick-Hans P. Nissen 0-1. Et enkelt parti er udsat. Næste runde på
torsdag. (7. sept.)
Skakskolen er startet: På førstedagen blev 5 skoleskakspillere tilmeldt.
Der er plads til flere, og man kan nemt nå med endnu. Vi forventer da også, at
antallet vil stige lidt. (7. sept.)
Curt klar til runde 2 ved zoneturneringen: Curt
Hansen vandt også andet parti mod svenske Brynell. Mere. (7. sept.)
Studenter-VM i Bulgarien: En kort aktuel beretning pr. email fra Arne
Matthiesen: ”De spiller godt de østeuropæere og
sydamerikanere! Jeg har kun 1,5 af 5. Jeg har nu heller ikke spillet godt, bl.a
overstrammede jeg i det ene parti og tabte,
mens jeg i går havde en iransk 2375-mand nede i posen. Desværre koksede
jeg i slutspillet, så han kunne redde sig over i et slutspil med to bønder for
lidt. Det var remis pga "den forkerte løber" og randbonde. Mod en af
de stærke russere blev jeg kørt positionelt over. I 4. runde tabte jeg mod en
lavt ratet peruvianer.” (6. sept.)
Skoleskak-start: Der er indskrivning til
skoleskak under Tønder Skakklub i morgen kl. 16-17.30. Sted: Tønder Gymnasium
og HF, nordfløjens kælder. (6. sept.)
Zoneturneringen i Reykjavik: Curt startede med at vinde
1. parti mod Brynell. Følg turneringen her. (6. sept.)
Byturneringen står foran os. Der er dannet
to grupper: mesterskabsgruppen og basis-gruppen. Kun 16 spillere er tilmeldt,
så der er mulighed for at man kan tilmelde sig helt frem til 1. rundes start på
torsdag. Alle spillere får 7 kampe. Rundeskemaerne er sat op her.
(4. sept.)
Torsdag den 31. august bød på 2. afdeling af
sæsonens GrandPrix. Det besluttedes at ændre spilletiden igen, - tilbage til de
10 min pr parti. Af i alt 10 fremmødte spillere gik de 8 med i aftenens 7
runders dyst. Kaj Elkjær Larsen og Jørn Lassen sluttede i toppen med 6 points
foran Helge Andersen med 5 points. Der måtte hele fire lyn-omkampe til, før
Jørn kunne udpeges som aftenens vinder. – På torsdag er der
skoleskakindskrivning fra kl. 16, og om aftenen starter årets byturnering. (1. sept.)
Curt og Arne, de to topbrætter hos Tønder
Skakklub, spiller med i spændende turneringer i udlandet i den kommende tid.
Curt Hansen skal fra den kommende weekend deltage i zone-turneringen, en hurdle
på vejen mod VM-kvalifikationen, og Arne Matthiesen rejser i dag til
studenter-VM i Varna, Bulgarien. Vi forventer, at kunne levere korte reportager
her på siden. (30. august)
Torsdag den 24. august: Første afdeling i årets
GrandPrix-serie. 10 spillere valgte skak frem for starten på årets Tønder
Festival. Det besluttedes, at spilletiden i år skal være 15 min/parti. De 5
runders monrad gav sikker sejr til Arne Matthiesen med 5 points foran Kaj
Elkjær med 3½. (24. aug.)
Skakkalenderen her på vor website kan af
tekniske grunde ikke opdateres for tiden. I løbet af en uges tid skulle den
være klar igen og formentlig i et nyt look. – En af de begivenheder, vi p.t.
ikke kan få med, er Frøslev Open den 18. november, et stævne for
skoleskakspillere. En anden: Skoleskakken hos Tønder Skakklub rykker
frem: Der er indskrivning allerede den 7. september og derefter skoleskak hver
torsdag eftermiddag 16-17.30. (24. aug.)
Lurturneringen i Brørup den 19. aug. havde
deltagelse af to Tønder-spillere. Uffe Leisner var med i den stærke
mesterklasse og Rolf Zömbick i en
basisklasse. De to spillere fik ikke de store resultater med hjem, men dog en
hyggelig dag. (24. aug.)
Torsdag den 17. august: Så er vi i gang. Sæsonens
første klubaften rummede lidt hyggeskak, en lynturnering og et udvidet
bestyrelsesmøde. I aftenens løb dukkede
12 medlemmer op, samt et tidligere medlem og to nye helt unge unge ansigter. De
første tilmeldinger til by- og holdturneringerne blev bogført. Aftenens
lynturnering blev spillet i to grupper, hvor Kaj E. Larsen vandt den ene og
Gonde Hansen den anden. Finaleopgøret mellem de to spillere blev remis. På det
udvidede bestyrelsesmøde drøftedes medlemsfremme og langsigtede strategier for
klubben. (17. aug.)
Sæsonstarten er tæt på ! Torsdag den 17. august kl. 19 åbnes dørene. Vi
håber, at medlemmerne er sultne og vil strømme til, selv om der først er
programsatte arrangementer fra torsdag
den 24. august. Alle andre er også velkomne til at kigge uforpligtende
indenfor……..(10. aug.)
Curt Hansen vandt hurtig-DM. Fyens Land Kop blev spillet
i Marstal søndag den 31. juli. Den øverste klasse er af DSU ophøjet til
officielt at udpege den danske mester i hurtigskak. Hele 11 stormestre var med
i år, men Curt Hansen løb igen med palmerne ved at score 6 points.
Nærmeste konkurrenter: Nick deFirmian 5½ og Jens Ove Fries Nielsen og Johnny
Hector hver 5 points. Et nyt tillykke til Curt ! (3.
aug.)
Opgavekonkurrence. Ugeavisen Tønder bringer i dagens udgave en
sommerkonkurrence med to små skakopgaver. Deadline for indsendelse af løsninger
er 3. august. (25. juli)
Politiken Cup spilles i disse dage med
godt 160 deltagere. Der er tale om en stor "open" turnering. Ingen
nuværende medlemmer af Tønder Skakklub er med, men tre tidligere: Martin
Matthiesen, Jan Christensen og Herluf Hansen. Turneringen kan følges på
adressen www.kbhsu.dk. (22. juli)
Sommerskakken den 20. juli med 10 minutters partier fik
Egon Laugesen som klar vinder. Hverken Helge Andersen, Asger Olesen,
Hans Ulrich Christensen eller Niels Falsig kunne følge Egon til dørs i den
dobbeltrundede turnering. - Ugen
tidligere udviklede et privat arrangement sig også til sommerskak i klubben med
10 deltagere og med Arne Matthiesen som vinder. Der bliver ikke mere
sommerskak i klublokalet i år. (21. juli)
Sommerskak på torsdag. Klublokalet åbnes for
medlemmer (og
ikke-medlemmer) til en gang skak torsdag
den 20. juli. Der arrangeres en turnering, hvor der formentlig spilles med 15
minutters betænkningstid. Man skal møde op senest 19.50 for at nå med i
turneringen, der starter kl. 20.00. Der vil naturligvis også være mulighed for
anden skak, hvis der er interesse for det. Alle interesserede er velkomne.
Herefter åbnes lokalet ikke igen, før sæsonstart den 17. august. (17. juli).
Vesterhavsturneringen: Curt Hansen er nu alene i spidsen ! I
et spændende parti vandt han med sort (tid i 39. træk) over den førende
Gurevitch og er dermed ½ point foran Gurevitch, Svidler og Emms, som han alle
har mødt. - Du kan selv følge med på turneringens egen fine hjemmeside (12.juli). Remis mod Peter Heine i 6. runde. Svidler,
Gurevitch og Curt deler nu førstepladsen. (13. juli)
Nederlag i syvende runde til De Firmian, tilsyneladende efter for hård
gevinstsatsning med bondeoffer. Curt er nu på en delt tredjeplads et helt point
efter Svidler og Gurevitch. (13. juli) Remis mod
Alexander Grischuk i 8. runde. Svidler og Gurevitch vandt og er nu 1½ point
foran Curt og Gulko. (14. juli) Remis i sidste
runde mod Dennis de Vreugt. Svidler og Gurevitch delte førstepladsen med 6½,
mens Curt og unge Grischuk delte 3. pladsen med 5 points. (15. juli)
Sigurd Schoubye er død. Schoubye var landskendt som
Museumsdirektøren og Doktoren i Tønder, hvor mange tvivlsspørgsmål om gamle
sager kunne afgøres. Han har også sat sit præg på Tønder Skakklub i 50`erne,
bl.a. via erobring af bymesterskabet i 1951-52 og via sit arbejde som formand i
klubben 1952-54. (10. juli)
Vesterhavsturneringen. Curt Hansen er kommet godt fra start
med 1½ points i de to første runder, heriblandt en sejr med sort over Gulko. (8. juli). I tredje runde remis med sort mod
ratingfavoritten Svidler. (9. juli). Remis i
fjerde runde mod Lars Bo Hansen, men fortsat kun et halvt point efter førende
Gurevitch. (10. juli)
Efterårsprogrammet i klubben er i dag rettet et par
steder, og der vil ret snart komme flere ændringer, dog primært for
månederne december og januar. Se skakkalenderen. (8. juli)
Korrespondanceskak. Torben Frederiksen sluttede fornylig på en
andenplads i en pokalgruppe, ½ point efter vinderen og 1 point foran nærmeste
efterfølger. (8. juli)
Vesterhavsturneringen starter i dag. Arrangøren, Skakklubben
Centrum, har lavet en flot og informativ hjemmeside for
turneringen. Følg med der ! Centrum har også lavet et godt optakt arrangement
med en simultandyst, hvor Curt Hansen forleden i Musikhuset stillede op
mod 20 kendte personer fra Esbjerg-området, heriblandt Efb`s fodboldtræner
Viggo Jensen og en af angriberne, Jess Thorup. (7. juli)
Vesterhavsturneringen bliver mere end interessant
i år, både for uglerne og deltagerne. Stormesterfeltet er imponerende med et
elo-rating-gennemsnit på 2595, heriblandt tre danske: Curt Hansen, Peter
Heine Nielsen og Lars Bo Hansen. Ratingfavoritter er Michail Gourevitch,
Belgien, Peter Svidler, Rusland, og Boris Gulko, USA. Vi krydser fingre for Curt
! - Den sideløbende koordinerede EMT har 104 deltagere. Der er ingen
repræsentanter for Tønder Skakklub i denne afdeling, men i feltet findes dog
den tidligere Tønder-spiller Kristen Hedelykke (nu Nordre, Århus) og den
tidligere Løgumkloster-spiller Peter Matzen (nu Silkeborg), samt flere spillere
fra den sønderjydske skakscene. Der spilles på Spangsbjerskolen, Skrænten 20,
Esbjerg, fra den 7. juli. Turneringens egen hjemmeside kan findes på adressen http://home1.inet.tele.dk/tpherman/vh2000/1index.htm.
(27. juni)
Tælleren er gået grassat. Som det fremgår af
farveskiftet på vor startside, er vor website nu gjort efterårsklar. Vi er klar til den nye
sæson. - Men -som det fremgår- tælleren er gået grassat ved ændringen. Vi håber, at den fungerer
igen snarest. Den stod på ca. 7045 clicks, da den gik ned. (27. juni) Tælleren er nu i orden igen. Tak til Itai. (27. juni)
Skakkalenderen er nu opdateret med programmet
for efterårssæsonen 2000 og de begivenheder, vi p.t. har kendskab til. Som det
fremgår er der ikke lagt program for klublivet efter 30. november. Det skyldes,
at der skal forhandles med nogle naboklubber om arrangementer i december og
januar. Det foreløbige program for klubbens divisionshold er også lagt ind i
kalenderen. Den vil blive opdateret efterhånden som flere informationer om den
kommende sæson indløber. (26. juni)
Bestyrelsesmøde er afholdt torsdag den 22.
juni. Der blev lagt et program for efterårssæsonen 2000 (sættes op her på
hjemmesiden i morgen), og der blev lagt planer for Tønder Skakklubs overtagelse
af skoleskakken i byen (kommer også senere her på siden) , for
turneringsaktiviteter og skak-PR op til
sæsonstarten. Tankerne om turneringssamarbejde med andre klubber blev vendt en
gang ekstra, og udspillet fra Tønder Skakklub blev pudset af. Desuden
besluttedes det, at Skaknyt fremover udkommer fem gange årligt mod de nuværende
fire gange. Det ekstra nummer udkommer ved sæsonafslutningen. (23. juni)
3. division gr 3 2000-2001 har fået følgende udseende: Erritsø, Frem, Læseforeningen 2, Nyborg,
Nr. Aaby Junior, Søndersø, Aabenraa, samt Tønder Skakklub. Nyoprykkede Ribe er
placeret i gruppe 4. (11. juni)
Pokalfinalestævnet i Nyborg søndag den 11.
juni blev
spændende, men i år dog kun med en behersket succes for Tønder Skakklub. Førsteholdet
sluttede lige under toppen på ca 4-5 pladsen efter 3½-½ over Evans Vejle, 3-1
over Nordre, Århus, 2-2 mod Sydkysten, 1½-2½ mod Sydøstfyn, 1½-2½ mod Skolernes
Skakklub, Århus, og sluttelig 2-2 mod Aalborg. Curt Hansen scorede 5/6 på
førstebrættet og Arne Matthiesen 5½/6
(!) på andetbrættet, mens Johnny Harboe og Egon Laugesen scorede
henholdsvis 1 og 2 points. - Andetholdet sluttede midt i feltet efter
1-3 mod SK1968, ½-3½ mod Holstebros førstehold, 3½-½ over Nyborgs førstehold og
4-0 over Nyborgs andethold, 1-3 mod Horsens og til sidst 1½-2½ mod Præstø. Her
scorede Uffe Leisner 3½/6 på førstebrættet, mens Peter Elkjær Larsen, Jørn
Lassen og Rene Ratchke hentede henholdsvis 2½, 2½ og 3 points. - I alt må der
vel konkluderes, at topbrætterne havde en særdeles flot dag, og: - som Egon
Laugesen udtrykte det i telefonen på vej hjem: "Vi viste, vi kunne være
med !". (11. juni)
Pokalskak. Tønder Skakklub er jo
repræsenteret med to hold ved landsfinalestævnet i Nyborg i pinsen. Førsteholdet,
der spiller i eliterækken, stiller sandsynligvis således op: Curt Hansen, Arne
Matthiesen, Johnny Harboe og Egon Laugesen. Andetholdet,der som
regionale vindere skal med i bredderækken, har haft afbud, men det har kun
gjort holdet stærkere. Det ventes at blive Uffe Leisner, Peter E. Larsen, Jørn
Lassen og Rene Ratchke. Vi regner med at kunne bringe nyt fra stævnet her på
hjemmesiden allerede søndag aften. - I
øvrigt har Tønder Skakklub sagt ja til at være værter også ved næste års
regionale stævne, der spilles 1. april 2001. (1. juni)(suppl.
9. juni)
Mandag den 22. maj var sidste klubaften i denne
omgang, og det var tydeligt, at sæsonen
er ved at ebbe ud. Kun 6 medlemmer mødte op til en afsluttende gang lyn, der
blev vundet klart af Peter E. Larsen med 5 points foran Jørn Lassen med 4
points. Klubben holder nu lukket indtil medio august. Programmet for den nye
sæson ventes lagt sidst i juni og vil straks blive sat op på vor website. Vi
vil også gennem sommeren forsøge her på denne side at bringe nyheder fra især
den lokale skakverden, men også enkelte andre oplysninger, der kan være af
interesse for skakinteresserede på den sønderjydske vesteregn. (25. maj)
De syd- og sønderjydske ungdoms- og
efterskoler holdt
traditionen tro deres årlige idrætsstævne i Tønder onsdag den 17. maj. Ligeså
traditionstro stod Tønder Skakklub ved Kaj Elkjær Larsen for den skaklige
afdeling, hvortil 22 elever fra i alt 11 skoler havde tilmeldt sig. Alle
deltagere fik 6 kampe. Gruppe 1 blev vundet af Bjarke Petersen, Frøslev med 6
points, foran Simon Stork, Skamlingsbanken, med 5 og Per Gallo, Frøslev, med 4.
Gruppe 2 havde Simon Stork på en ren førsteplads med 6 points foran Kasper
Danielsen, Frøslev, og Martin Søberg, Ølgod, begge med 5 points. Kaj Elkjær
fortæller, at antallet af interesserede var stort, og at det var et dejligt
møde med landsdelens ungdom. (18. maj)
Mandag den 15. maj: 8 medlemmer deltog i
sæsonens sidste GrandPrix-afdeling. Kaj Elkjær Larsen vandt aftenens dyst med
5½/7 foran Jens Olesen med 5. Peter Elkjær Larsen og Niels Falsig fik begge 4½.
- Den samlede GrandPrix blev dermed vundet af Kaj
Elkjær Larsen med 56 points, der er summen af de seks bedste resultater. Helge
Andersen blev nummer to med 49
grandprix-points. Bedste under 1500 (rating ved sæsonstart) blev Gonde Hansen
der med 39 grandprix-points også fik en samlet 3. plads. Bedste under 1200 blev
Mads Nielsen med 21 grandprixpoints. (15. maj)
Mandag den 8. maj bød på næstsidste runde i
denne sæsons GrandPrix-serie. Der var 8 deltagere, hvoraf 2 nye. Herefter er
antallet af medlemmer, der har vist sig
i turneringen, oppe på 20. Aftenens vinden blev Kaj Elkjær Larsen med 6½/7
foran Helge Andersen og Gonde Hansen, begge 5, og Peter E. Larsen 4½. Kaj
Elkjær fører nu turneringen så klart, at det kun er i teorien, han kan
indhentes. (8. maj)
Curt Hansen sluttede ca midt i feltet
med 4 points i Julian Borowski - stormsterturneringen (kat. 15) i
Essen. Turneringen var præget af mange
remisser. Curt bidrog med 8 stk af slagsen i 9 partier. Trekløveret Vadim
Zvjaginsev, Rusland, Alexey Dreev, Rusland, og Klaus Bischoff, Tyskland,
sluttede lige i toppen med 5½ points. (8. maj)
Vesterhavsturneringen ligger 9.-15. juli. Dette
års udgave får en meget stærk stormestergruppe med bl.a. Curt Hansen og den
russiske mester Svidler. Der er naturligvis også en underliggende koordineret
turnering, hvor alle kan være med. Se mere i Skakkalenderen. (8. maj)
Generalforsamlingen 2000 i Tønder Skakklub
fandt sted
den 1. maj. Kun 14 medlemmer mødte op, men der blev diskuteret meget og mange
synspunkter blev vendt. Formandsberetningen (se denne)
ved Niels Falsig pegede bl.a. på det problem, der også ses i Tønder Skakklub: Medlemstallet
falder støt. Det giver problemer, dels med at få et passende attraktivt
klubliv og dels med økonomien. Kassererens beretning ved Gonde Hansen
understregede disse problemer. Klubben har haft et underskud på ca. 8000kr i
den forløbne sæson, hvilket både skyldes fald indtægter og stigning i udgifter.
Generalforsamlingen gik dog ind for uændrede kontingentbeløb og
kørselsgodtgørelser i den kommende sæson - og der var opbakning til, at klubben
skal holde sit flagskib, førsteholdet, i søen længst muligt. Indtægtssiden
forsøges forbedret væsentligt. Bestyrelsen får nu følgende udseende: Niels
Falsig (formand), Gonde Hansen (kasserer), Kaj E. Larsen (juniorleder), Rene
Ratchke (turneringsleder) og foreløbigt uden portefølje: Kaspar Nissen, Rolf
Zömbick og Bent Pedersen. - Det besluttedes at flytte spilleaftenen tilbage til
torsdag med virkning fra starten af næste sæson. Klubturneringen bliver lagt
om, dels for at skabe fornyelse med flere betydende partier og dels af hensyn
til et evt. turneringssamarbejde med andre klubber. Efterårets program søges
lagt i juni måned. - Efter
generalforsamlingen var der præmieoverrækkelser fra klubturneringen og
juleopgavekonkurrencen, og aftenen afsluttedes med en intens lynturnering med 9
deltagere. Jørn Lassen vandt med 6 points foran fire spillere med hver 5. (2. maj).
Carsten Hansen fortæller i mail fra Los
Angeles, at han ikke er kommet i gang med at spille skak derovre. Kontakten til
skak holdes dog i høj grad i live. Han udgiver en CD-rom om dragevarianten i
siciliansk til efteråret, og i oktober/november udkommer en ny bog om
symmetrisk engelsk. Carsten anmelder også bøger hver måned på www.chesscafe.com , og han er nu fast
skribent for det svenske skakblad Schacknytt. Carsten er med på det danske
OL-hold i email-skak, i øvrigt sammen med andre for os kendte navne: Svend E
Kramer (Bov, ex-Tønder), Hans W. May (Haderslev) og Jesper Mørch Lauridsen
(ex-Tønder). (27. april)
Mere DM i Aalborg: Arne Matthiesen fik en delt førsteplads i
mester-1 med 5½/7 points. Arne fortæller, at han tog to hurtige remisser i de
sidste runder, fordi han prioritede kvalifikationen til næste års
kandidatklasse højere end en udelt førsteplads. Hans Pedersen og Anders Bogh Frederiksen sluttede
midt i et 22-mand stort felt i en basisrække med henholdsvis 4 og 3½ points ud
af 7 mulige. Alt i alt har Tønder Skakklubs repræsentanter gjort en god
turnering ! - Også tidligere Tønder-spillere var med Jesper Mørch Lauridsen
vandt en fem-runders mesterklasse og opnåede dermed et kandidatresultat. Martin
Matthiesen missede kvalifikationen, men scorede dog 5 points/7 i sin
mesterklasse.(25. april, suppl: 26. april)
Curt Hansen vandt DM 2000. Med en sejr over Erling
Mortensen i sidste runde cementerede Curt sin førsteplads i landsholdsklassen.
Han opnåede 6 points af 8 mulige og sluttede et halvt point foran Peter Heine
Nielsen. Hermed har Curt vundet endnu et DM. Tillykke til Curt ! (24. april)
DM i Aalborg: Det går fortsat fint for
Curt og Arne. Curt Hansen har før sidste runde 5 points. Peter Heine og
Lars Schandorff ligger på baghjul med 4½. Curt har i sidste runde sort mod
Erling Mortensen, der har spillet sig op med tre sejre i de seneste fire
runder. Arne Matthiesen har efter 6 runder 5 points i M1 og er et halvt
point foran nærmeste konkurrent. Hans Pedersen og Anders Frederiksen
er i samme basisrække og har henholdsvis 4 og 3½ points efter 6 runder. (23. april, suppl)
DM i Aalborg: Det går fint for Curt og
Arne ved DM. Efter 6 runder har Curt Hansen 4½ . Han synes på vej mod en ny
DM-titel. Arne Matthiesen har vundet de to første. Følg med på DM`s hjemmeside.
Gå ind via DSU. (20. april)
"Påskelyn i Løgumkloster" tirsdag den 18. april blev
en hyggelig affære med 23 deltagere, heraf 4 fra Tønder Skakklub: Jørn Lassen,
Peter Elkjær Larsen, Hans Ulrich Christensen og Niels Falsig. De fire kom i
hver sin indledende 6-mands gruppe - og alle fire gik videre herfra med
maximumpoints. I finalegruppe 1 med 8 deltagere kom Jørn Lassen fint fra start
med gevinst i de fem første, men gik så stå og fik kun et halvt i de to sidste.
Vinder blev Frank Petersen, Aabenraa med 5½ foran Jørn Lassen med
5½, Peter Elkjær med 4½. Niels Falsig opnåede 4 points og Hans Ulrich
Christensen 2½. Finalegruppe 2 blev vundet af unge Thomas Walther, Aabenraa og
finalegruppe 3 af legenden Godtfred Sloth Jensen. (18.
april)
Mandag den 17. april: Sidste runde i
klubturneringen, hvor de to partier, der afgjorde mesterskabet, blev fulgt med
særlig opmærksomhed: Kaj E. Larsen(5)-Niels Falsig(5½), Jens Olesen(5)-Jens
Carl Pedersen(4½). På forhånd kunne det beregnes, at Jens Olesen ville have den
bedste korrektion, så Niels Falsig valgte en skarp variant af siciliansk mod
Kaj Elkjær - og det er jo livsfarligt netop mod Kaj, der spillede agressivt og
stærkt og vandt. Jens Olesen sloges længe for at vinde et remisagtigt parti mod
Jens Carl Pedersen, men efter fem timers spil måtte han acceptere remis`en.
Dermed er Kaj Elkjær årets klubmester. Aftenens øvrige vindere: Rene Ratchke, Rolf
Zömbick, Niels S. Nielsen, Hans Ulrich Christensen, Kaspar Nissen, Peter Elkjær
Larsen og Gonde Hansen.
Præmieoverrækkelsen finder sted på generalforsamlingen. (18. april)
DM i Aalborg er startet ! Tønder Skakklub er
repræsenteret ved Curt Hansen (landsholdsklassen), Arne Matthiesen
(MA1, hvor han er ratingfavorit), Hans Pedersen og Anders Frederiksen.
Curt Hansen startede med at hævne nederlaget til sin banemand fra sidste DM,
Jens Ove Fries Nielsen. - Turneringen kan følges via en glimrende hjemmeside
med resultater, live spil, konkurrencer, chat og meget andet. Siden kan findes
på adressen home1.stofanet.dk/dmskak2000/dk/resultater_dk.htm eller ved at
gå via vor forside til DSU og derfra til DM i Aalborg. Desværre er serveren i
Aalborg tilsyneladende lidt langsom, men opsætningen og indholdet er fint. En
nøgleperson i DM-arrangementet er i øvrigt den tidligere Tønder-spiller Poul H.
Hansen. (16. april)
Mandag den 10. april: En stille aften med nogle
hængepartier i klubturneringen: Kaspar Nissen-Mads Nielsen ½-½, Gonde Hansen-Kaj E. Larsen 0-1, Peter
E. Larsen-Jens Olesen 0-1, Bent Pedersen-Niels Alsing 1-0. Nu er situationen
den, at klubmesteren skal findes blandt følgende: Niels Falsig (5½), Kaj E.
Larsen (5) og Jens Olesen (5). Kaj E. Larsen får hvid i sidste runde mod Niels
Falsig, mens Jens Olesen spiller hvid mod Jens C. Pedersen (4½). (10. april)
Den sønderjydske pokalturnering blev afviklet på Tønder Gymnasium søndag den 9. april, i
alt 18 hold med ca. 80 spillere tilsammen. Det blev en dag med masser af skak -
og nødvendigvis med både vindere og tabere.
Eliterækken blev vundet klart af Queen Killers (Fribonde
1) med 16 ½ points foran Tønder med 11½.. Bredderækken
vandtes af Tønder 2 med 16
points knebent foran WeMateU (Åbenrå-2), der sammen med
Flensborg 1 havde 15 points men WeMateU havde flest matchpoints. Juniorrækken
blev vundet af Aabenraa Junior med 14 points foran Ribe
Junior med 12½. Topscorerlisten
havde fire tønderspillere med på præmielisten: Arne Matthiesen, Egon
Laugesen, Jørn Lassen, samt Kaspar Nissen - Turneringstabeller for
hele stævnet kan ses her. (9.
april)
Mandag den 3. april indeholdt næstsidste runde
af årets klubturnering. Resultater: Simon Petersen-Rene Ratchke 0-1, Jens Carl
Pedersen-Niels Falsig 0-1, Niels Alsing-Allan Hansen 1-0, Niels S.
Nielsen-Henrik Jepsen 1-0, Bent Pedersen-Mads Nielsen 0-1, Hans U.
Christensen-Jens Olesen 0-1, Martin Christiansen-Peter E. Larsen 0-1. Partiet
Rolf Zömbick-Kaspar Nissen er afbrudt som hængeparti, og Gonde Hansen-Kaj E.
Larsen er udsat. Alle hængepartier fra denne og de tidligere runder skal
afvikles senest på mandag den 10. april. (4. april)
Klubturneringen: Næstsidste runde er lagt og
kan ses her. Bemærk, at alle
hængepartier skal være afviklede senest mandag den 10. april. Sidste runde ventes lagt tirsdag den 11.
april, og de spillere, der måtte have afbud til sidste runde den 17. april
bedes afvikle partierne forud. (1. april) - og
dette er ikke en aprils-nar…..
Skak på Grænsen fik en spændende afslutning.
I mesterklassen sluttede tre mand på lige med hver 3½: Helge Andersen, Sv. E.
Kramer og Jens Chr. Lund, mens Uffe Leisner med 3 points tog 5. pladsen efter
Vognsen, ligeledes 3 points. Kramer slog den førende H.H. Vognsen, Lund vandt
over Lorentzen, mens Helge Andersen vandt uden kamp over Jesper Jensen, der
udeblev. (29. marts)
Mandag den 27. marts. Aftenens afdeling i
GrandPrix-serien havde kun seks deltagere. Vinder blev Jens Olesen efter
lyn-omkamp mod Hans U. Christensen, begge med 8/10 points, foran Niels Alsing
med 7 og Simon Petersen med 4 points. - To hængepartier i klubturneringen: Rolf
Zömbick-Jens C. Pedersen 0-1, Niels Falsig-Gonde Hansen 1-0, det sidste yderst
heldigt. (28. marts)
Pokalturneringen har tilmeldingsfrist mandag
den 3. april. Der spilles om det sønderjydske pokalmesterskab i Tønder den 9.
april fra kl. 10.00 på hold med fire spillere. De(t) bedste hold i hver af
puljerne Elite, Bredde og Junior kvalificerer sig til det danske mesterskab i
Nyborg pinsesøndag. Tønder Skakklub forventer at stille med mindst et hold i
hver af grupperne. Derfor: Tilmeld dig snarest til NF. (27. marts)
Mandag den 20. marts: 5 runde i klubturneringen
med gevinster til Kaj E. Larsen, Jens Carl Pedersen, Simon Petersen, Mads
Nielsen, Jens Olesen, Kaspar Nissen, Peter E. Larsen og Bent Pedersen. Partiet
Gonde Hansen-Niels Falsig er udsat. (27. marts)
Søndag den 19. marts markerede afslutningen på
årets holdturnering. Førsteholdet skulle spille topopgør mod Læseforeningen.
Med en 5½-2½ sejr ville Tønder snuppe førstepladsen og dermed oprykningen til
2. division. Curt Hansen var optaget af Bundesligaen, og uden ham på førstebrættet
så odds helt umulige ud. Det blev dog til et flot resultat: Tønder-Læseforeningen
4½-3½ efter gevinster til Helge Andersen og Johnny Harboe, samt remis
til Arne Matthiesen, Uffe Leisner, Jens Chr. Lund, Egon Laugesen og Hans U.
Christensen. Dermed sluttede Tønder på en fin andenplads i rækken, og
holdsæsonen er slut. Topscorer blev Johnny Harboe med 6½/7 points. Fornemme
indsatser også fra Arne Matthiesen med 5½/7, Helge Andersen med 5/7, samt Curt
Hansen med 4/4 points. (27. marts)
Ingen opdatering i uge 12. Vor hjemmeside bliver ikke
ajourført i uge 12. Det sker tidligst igen den 25. marts. Resultatet af
førsteholdets kamp søndag den 19. marts må derfor i første omgang hentes
andetsteds. Vi henviser til 4hk på vor forside. Klik ind der og derefter på
holdturneringen og vælg 3. division gruppe 3. Klubturneringen
er nu opdateret efter 4. runde og med femte runde programsat. Der er
efterhånden rigeligt med hængepartier, som bør søges afviklet snarest…. (17. marts)
Tirsdag den 14. marts: Holdkamp for fjerdeholdet på
en tirsdag, hvor fire af de faste spillere var optaget af andre gøremål.
Resultat: Ribe 3 - Tønder 4 4½-½. Rolf Zömbick havde
overtaget anførerhvervet og holdt pligtskyldigt remis. (15. marts)
Grænseturneringen i Bov: Der mangler nu kun en runde
ud af de fem programsatte. Der er jo tre spillere fra Tønder Skakklub med.
Stillingen i toppen før sidste runde: 1. Hans H. Vognsen 3, 2.-4. Sv.E
Kramer, Jens Chr. Lund og Helge Andersen 2½, 5. Uffe Leisner
2. (14. marts)
Mandag den 13. marts: En usædvanlig runde i
klubturneringen med lutter sorte sejre: Martin Christiansen-Gonde Hansen 0-1,
Hans U. Christensen-Niels Falsig 0-1, Bent Pedersen-Jens Carl Pedersen 0-1,
Niels Alsing-Rene Ratchke 0-1, Henrik Jepsen-Peter E. Larsen 0-1, Allan
Hansen-Simon Petersen 0-1. Tre partier er udsat, måske der kan blive points til
de hvide spilførere her. - Næste runde spilles allerede på mandag. (13. marts)
Det sønderjyske mesterskab afsluttedes søndag den 12.
marts. Mesterklassen blev vundet af Lars K. Hansen, SK 1968, med 6½
points af 7 mulige. Titlen sønderjysk mester gik dog til Allan Hye,
Haderslev, der nåede op på 4½ points. Helge Andersen, Tønder Skakklub, tabte i
sidste runde og sluttede med 2½ points. (13. marts)
Det sønderjyske mesterskab 2000 er "afgjort" inden
sidste runde. Lars K. Hansen,SK1968, har nu 5½ points i den stærke mesterklasse
og kan ikke indhentes. Da han ikke er bosiddende i Sønderjylland, går titlen
"sønderjysk mester" dog til en anden. Eneste repræsentant fra Tønder
er Helge Andersen, der har haft en turnering på det jævne med 2½ points inden
sidste runde. (9. marts)(suppl.:12. marts)
Mandag den 6. marts: Kun 11 spillere mødte op,
heraf 8 deltagere i aftenens GrandPrix. Vinder blev Jens Olesen med 6½ points
af 7 foran Hans U. Christensen med 6 og
Kaj E. Larsen med 5 points. - I klubturneringen vandt Martin Christiansen sit
hængeparti mod Bent Pedersen og gik dermed alene i spidsen for turneringen. (6. marts)
Mandag den 28. febr.: 3. runde i klubturneringen
gav sejre til Rene Ratchke, Niels Falsig, Henrik Jepsen, Bent Pedersen og
Martin Christiansen. Remis i 3 partier: Kaj E. Larsen - Jens Carl Pedersen,
Mads Nielsen - Niels Alsing og Gonde Hansen - Hans U. Christensen. Partiet
mellem Peter E. Larsen og Jens Olesen er udsat. (29.
febr)
Søndag den 27. febr.: Holdkampe i 3. division og i
mesterrækken: Tønder - Flensborg 6½-1½ efter sejre til Curt Hansen, Arne Matthiesen, Jens Chr. Lund,
Helge Andersen, Johnny Harboe og Asger Olesen, samt remis til Egon Laugesen. I mesterrækken:
Åbenrå 2 - Tønder 2 2½-5½
efter sejre til Niels Falsig, Jens Olesen og Gonde Hansen, samt remis til
de øvrige: Peter E. Larsen, Kaj E. Larsen, H. Grau-Hansen, Jørn Lassen og Hans
U. Christensen. Alt i alt en glimrende runde i holdturneringen for Tønder
Skakklub. Ribe rykker op fra mesterrækken, da Alssund snublede og
tabte 2½-5½ til Ribes andethold. De fleste resultater kan ses her. (27. febr.)
Mandag den 21. febr.: Tønder-3 på udebane mod
Vamdrup i en kamp, der kom en del senere i gang pga af besvær med at finde
hinanden i Vamdrup. Resultatet blev Vamdrup - Tønder-3 1½-3½
efter gevinst til Jens Olesen, Gonde Hansen og Nis P. Jollmann, saamt remis til
Jens Carl Pedersen. Vejen vinder A-række Nord efter 4½-½ i sidste
runde. Efter reglerne skal de spille oprykningskamp mod vinderen af A-række
Syd, men det er uklart, om begge tillades oprykning. Fjerdeholdet havde
hjemmekamp mod Ribe. Det så længe pænt ud, men endte dog i et nederlag: Tønder-4
- Ribe-4 1½-3½ efter remis til Kaspar Nissen og gevinst til Mads
Nielsen. -- Et enkelt hængeparti i klubturneringen: Kaj E. Larsen - Rene
Ratchke 1-0. (22. febr.) (suppl. 27. febr.)
Grænseturneringen i Bov: Det går fortsat pænt for
Tønder-spillerne. Helge Andersen spillede i denne uge remis med Hans H. Vognsen
fra Haderslev, og Jens Chr. Lund vandt. Uffe Leisner har to udsatte partier. (21. febr.)
Junior-DM for hovedkredshold blev spillet i Tjele i
lørdags. De sønderjydske spillere mødte barsk modstand og sluttede på
sidstepladsen med i alt ll points (ud af 64) i de 8 runder. Tønder
Skakklub var repræsenteret ved Hans U. Christensen, der scorede 2½ points.
Undervejs mødte han spillere op til 2150 i rating. (19.
febr.)
Mandag den 14. febr. blev en stille klubaften
præget af vinterferien. Kun 7 medlemmer dukkede op. Der blev spillet lidt lyn
samt en enkelt hængeparti fra klubturneringen: Niels Falsig - Rene Ratchke 1-0.
(14. febr.)
Årets hovedkredsmøde i Sønderjydsk Skak fandt sted i Flensborg
lørdag den 12. februar. Et hovedpunkt var holdturneringen, der havde været
genstand for udvalgsarbejde. Udvalget, der bestod af turneringsleder Kurt
Petersen,Ribe, Vagn Lauritzen, Løgumkloster, Jorg Gradert, Fribonden og Niels
Falsig, Tønder, havde indstillet et forslag, der blev godkendt i de store
linier: én M-række, én A-række (8 hold) , én B-række (8 hold) og resten
C-række-puljer, hvor der i A- og B-rækkerne spilles med 2 timer pr. spiller pr.
parti, og i C-rækkerne spilles dobbeltrundet med to kampe pr runde med 45 min.
pr. spiller pr. parti. En enkelt detalje i indstillingen faldt ved afstemning,
nemlig udvalgets forslag om, at mesterrækken skulle bestå af 8 stk 5-mandshold.
Tønders repræsentant på mødet, Gonde Hansen, argumenterede for det gode i dette
forslag: Flere klubber vil kunne stille et mesterrækkehold, - og det vil dermed
blive mere attraktivt at spille i mesterrækken. I stedet besluttedes det, at
der skal være 6 hold á 8 spillere i mesterrækken, begrundet i, at der 8
spillere pr. hold i divisionsturneringen. Hermed er det besluttet, at
mesterrækkespillerne kun får højst 5 holdkampe pr. sæson. Mere om mødet,
heriblandt nogle billeder, kan ses på 4.hk`s hjemmeside. (14. febr.)
Mandag den 7. febr.: Fjerdeholdet i kamp med
resultatet Lunderskov 2 - Tønder 4 3½-1½ efter sejr til Niels
Alsing og remis til Kaspar Nissen. - Hjemme i klubben derfor kun 5 partier i
klubturneringen med sejr til Hans U. Christensen, Martin Christiansen og Gonde
Hansen, samt remis i opgøret mellem Jens Olesen og Kaj E. Larsen. (8. febr.)
Søndag den 6. febr.: To hjemmekampe i
holdturnertingen. I 3. division: Tønder 1 - Haderslev 2 6-2 efter
gevinst til Curt Hansen, Arne Matthiesen, Jens Chr. Lund, Helge Andersen,
Johnny Harboe og Egon Laugesen, og i mesterrækken: Tønder 2 - Ribe 1
4½-3½ efter sejre til Harald Grau-Hansen, Hans Ulrich Christensen og
Rene Ratchke, samt remis til Asger Olesen, Kaj E. Larsen og Hans Pedersen. -
Endelig kom Tønder 1 rigtigt i gang, og endelig stillede Tønder 2 med et
optimalt hold ! To gode resultater. Ribe kan endnu nå at rykke op, men holdet
er afhængig af, at Alssund skal score under 10 points i de to sidste runder.
Alle resultater kan ses her. (6. febr.)
Klubturneringens 2.
runde er lagt. Som det fremgår, er der mange hængepartier på mandag, især
fordi vort fjerdehold spiller i Lunderskov. (4. febr.)
Mandag den 31. januar: To hjemmekampe, i hvert fald
på papiret. Det ene gæstende hold, Lunderskov 2, der skulle møde Tønder
4 i B-rækken udeblev uden varsel. Og det viser sig, at de har ventet på vort
hold i Lunderskov. Fejlen ligger på vor side, men skakkalenderen blev skrevet
på et tidspunkt, hvor kampen figurerede som hjemmekamp. Den forsøges nu
afviklet på mandag i Lunderskov. - I A-rækken gik det fint, næsten for godt: Tønder
3 - Løgumkloster 5-0 efter sejre til de fem
Tønderspillere: Niels Chr. Nielsen, Jens Olesen, Jens Carl Pedersen, Gonde
Hansen og Nis P. Jollmann. - På søndag bliver der igen mulighed for at se på
skak, da både Tønder 1 og Tønder 2 stiller op på hjemmebane. Som sædvanligt:
Fri entre for tilskuere ! (31. jan.) (suppleret 3. februar)
Sønderjysk EMT indeholdt
to runder i weekenden. Helge Andersen tabte et og vandt et og ligger dermed ca.
midt i feltet. Mere kan ses på adressen: http://home13.inet.tele.dk/kfyhn/semt.htm .
Skakklubben Alssunds hjemmeside kan i øvrigt findes på adressen http://home13.inet.tele.dk/kfyhn/alssund.htm (31.jan.)
Grænseturneringen i Bov er startet. Der er tre
spillere fra Tønders førstehold med i den øverste klasse, som er ganske stærkt
besat. Helge Andersen vandt med de sorte brikker over Sv. E. Kramer, der også
tidligere har spillet for Tønder, mens partiet mellem Uffe Leisner og Jens Chr.
Lund er udsat. (27. jan.)
Hjemmeside for Porz: På Fribondens hjemmeside fandt vi: www.webpage.de/schach/vereine/663-040/porz.htm,
der er et link til Bundesligaklubben klubben Porz, hvor Curt Hansen jo også
spiller holdkampe. Bl.a. fremgår det lige nu, at Curt p.t. har scoret 6½ i 7 kampe. (26. jan.)
Vesteregnsmesterskaberne i skoleskak blev i år spillet den 22.
januar i Løgumkloster. Der var tilmeldt 20 deltagere, og turneringsleder Vagn
Lauritzen fortæller: I den ældste
gruppe vandt Dennis Christensen, Bredebro Skole, efter omkamp med Mads
Nielsen, Tønder Kommuneskole, begge 5½ points. Nr. 3 blev Nicolai Pedersen,
Toftlund Skole. Den mellemste gruppe: 1. Haris Beckovic, Løgumkloster
Kommuneskole, 6 foran 2. Klavs Nielsen,
Tønder Kommuneskole, 5½ og 3. Rasmus Sørensen, Løgumkloster Kommuneskole, 3½. I
den yngste klasse genvandt Nikolaj Holm, Holmeskolen, med 5½ points det
mesterskab, han vandt for første gang sidste år, denne gang foran 2. Chr.
Boysen med 5 og 3. Søren H. Andersen
med 4 points, ligeledes Holmeskolen i Tønder.
(26. jan.)
Mandag den 24. januar bød på åbning af
klubturneringen. Der er kun 18 deltagere
i år, og heraf havde flere spillere afbud til første runde. Der blev derfor kun
spillet 6 partier, der førte til fem vindere, nemlig Jens Carl Pedersen, Niels S. Nielsen, Hans Ulrich Christensen,
Peter Elkjær Larsen og Gonde Hansen, samt remis mellem Jens Olesen og Niels
Falsig. (24. jan.)
Tælleren på vor hjemmeside er gået
helt grassat. Tallet ligger i dag omkring de 6000 besøg siden 22. august 1997,
men tælleren kan finde på at vise 413 eller 10000…(21.
jan.)
Klubturneringen begynder på mandag den 24. januar.
Den foreløbige turneringsplan er nu klar og kan ses ved at klikke her. Som det ses er der 17 deltagere, og dermed
plads til mindst en mere….. (21. jan.)
Mandag den 17. januar var en anderledes klubaften
bygget op om foredrag med hjælpemidlerne demonstrationsbræt og
overheadprojektor. Kai Bjørnskov, Haderslev, var på besøg og stod for en aften
med underholdende partier, 4-træks problemer og sjove opgaver, krydret med
baggrunde og oplevelser fra et langt liv med skakken. Kærligheden til
skakspillet havde høj prioritet , og Kai gav tilhørerne en virkelig god aften.
Synd og skam, at der kun kom 11 tilhørere. (18. jan.)
Søndag den 16. januar: Kamp i tredje division med
en smal sejr til Tønder: Åbenrå - Tønder 3½ -4½ efter gevinst til
Curt Hansen og Arne Matthiesen, samt remis til Uffe Leisner, Jens Chr. Lund,
Johnny Harboe, Helge Andersen og Hans U. Christensen. Eneste tab stod Egon
Laugesen for mod den tidligere Tønder-spiller Leif Bregnedal. - Læseforeningen gjorde det ikke bedre, men
bevarede altså afstanden til Tønder. Nyborg vandt overraskende stort over
Søndersø og er nu på en tydelig anden-plads. Se nærmere her.
(17. jan.)
Mandag den 10. januar bød på udekamp for Tønders
fjerdehold i B-rækken, og det gav tørre tærsk til vort juniorhold, der jo også
oprindeligt var tilmeldt C-rækken, Vejen 2 - Tønder 4 5-0. For de øvrige var der simultanskak, hvor
sæsonens bymester Jens Chr. Lund stillede op mod alle interesserede. Der kom
ikke så mange som ventet. Otte spillere valgte at udfordre Lund, mens to
foretrak at være tilskuere. Det blev en hyggelig aften med et sobert resultat
for Lund: 5½-2½ efter 5 gevinster, 1 remis (mod Kaj E. Larsen) og 2 nederlag
(mod Hans Ulrich Christensen og Niels Falsig). (10. jan.) (suppleret 11. jan.)
Lørdag den 8. januar startede Sønderjydsk EMT og
dermed jagten på det sønderjydske mesterskab. Den øverste klasse er stærkt
besat i år. Fra Tønder deltager Helge Andersen, der lagde ud med en sejr mod en
Horsensspiller og derefter nederlag til ratingfavoritten Lars Hansen. (10. jan.)
Mandag den 3. jan. bød først på junior-træning ved Kaj Elkjær Larsen, der instruerede i åbningsteori. Dernæst var der 6. afdeling i sæsonens GrandPrix-serie. Kaj Elkjær Larsen vandt aftenens 10 GP-points ved at besætte førstepladsen ret sikkert med 7½ points af 8 mulige. Egon Laugesen var med for første gang i denne sæson og snuppede aftenens andenplads med 6½ points foran Helge Andersen med 6, Niels Falsig med 5 og Gonde Hansen med 4 points. (4. jan.)
Godt Nytår ønskes hermed til alle de, der regelmæssigt kigger på vor website. Klubbens aktiviteter begynder igen mandag den 3. januar med en afdeling af sæsonens GrandPrix-serie, hvor der er plads til, at flere kan stå på. Mandag den 10. januar stiller sæsonens bymester, Jens Chr. Lund, op til en gang simultan-skak. Det er gratis, og alle er velkomne. Mandag den 17. fortæller Kaj Bjørnskov sjove historier fra skakkens verden. Også her er alle velkomne. Den 24. januar starter så forårets klubturnering, hvortil man skal tilmeldes senest en uge tidligere. Mere om forårets program kan ses i skakkalenderen. (1. jan.)
Gamle nyheder fra 1999: Klik her !