Årsberetning 1999.

I dette års beretning lægges der ud med et kort resume af begivenhederne i vores lokale skakverden . Senere ses på tidens problemer og fremtiden.

En enkelt begivenhed bør have særlig opmærksomhed, nemlig tabet af vort æresmedlem Chr. Lassen. Lassen har gennem en generation udført et stort arbejde for Tønder Skakklub, og han har i høj grad sat sit præg på klubbens udvikling. De unge medlemmer kender ham næppe, fordi han jo ikke er kommet i klubben efter sin sygdom for 5-6 år siden, men jeg vil alligevel bede om, at vi stopper op et øjeblik og mindes en god mand for Tønder Skakklub.

Så over til de øvrige begivenheder:

Byturneringen havde denne gang 26 deltagere.

Mesterklassen blev meget jævnbyrdig. Her gik Asger Olesen ubesejret igennem, men det rakte alligevel kun til en delt femteplads sammen med tilbagevendte Grau. Fire spillere sluttede på lige på førstepladsen, Kaj Elkjær Larsen, Jens Olesen, Niels Falsig og Helge Andersen. Det førte til en omfattende omkamp. Men nu var Helge Andersen kommet i omdrejninger, og han vandt sit andet bymesterskab. Det første ligger tilbage i 1984.

Basisklassen fik en klar vinder i Jan Oemichen med 6 points foran Gunnar Knudsen med 5 og Nis P. Jollmann med 4½ points. Niels Alsing og Max Svendsen nåede også 4½ points.

Klubturneringen havde på sit højeste 23 deltagere. Desværre sprang to spillere fra, og en tredje blev syg. Det ødelagde lidt af det sportslige i turneringen, og førte til at mange kampe blev afgjordt uden spil. Det er meget uheldigt, at spillere reserverer mandag aften til en skakdyst, - og så er der ingen modstander.

Turneringen blev i år spillet i een stor Monrad-gruppe. Hans Ulrich Christensen førte før sidste runde og kunne selv have kørt sejren hjem fra spids, men han blev indhentet af Jens Olesen og Niels Falsig. I klubturnerinmgen er der ikke regler for omkamp, og så afgøres placeringerne på korrektion. Her var Jens Olesen klart bedst. Vi har altså fået en ny klubmester, en gammel ræv, der i år har spillet bedre end vel nogensinde tidligere. Jens Olesen var også med i omkampen om bymesterskabet, og det er helt fortjent, at han nu kan besmykke sig med titlen klubmester 1999.

Lynmesterskabet 1998 med 14 deltagere blev en sejr for ungdommen. Anders Frederiksen scorede 11½ points og vandt foran Hans Pedersen med 11 points. Det var første gang, Anders vandt en titel i klubben.

GrandPrix-serien er ikke afsluttet endnu. Der mangler to runder, som afvikles her i maj. Serien er jo tænkt som et forsøg på at sætte lidt mere system og alvor i hygge- og lyn-spillet, og en del tyder på, at den er kommet for at blive. Men det vender vi jo tilbage til under et senere punkt.

Langsom lyn for hold har ikke været den store succes i år. Der var kun fire hold den første aften og næste aften foretrak spillerne en helt almindelig lynturnering.

I holdturneringen var vi fint repræsenteret med 4 hold. Mere end 30 spillere har optrådt på holdene i år. Både første- og andetholdet aspirerede i en periode til oprykning, men begge blev dog i deres rækker, dvs 3. division og den sønderjydske mesterrække. Det ville også være hårdt at skulle stille to divisions-hold med lange rejser næste år. Det normalt stærke tredjehold blev i år næstsidst i A-rækken, og fjerdeholdet havde det som ventet svært i C-rækken.

Pokalturneringen blev igen afviklet i Tønder. Vi stillede med tre hold og satsede bevidst på såvel et stærkt førstehold som et stærkt juniorhold. Satsningen lykkedes. Førsteholdet vandt, og også juniorholdet kvalificerede sig til landsfinalerne i Odense pinsesøndag.

Det bliver spændende at følge især førsteholdet her. Med Curt Hansen og Carsten Hansen i spidsen foran Uffe Leisner, Helge Andersen og Johnny Harboe er der muligheder for, at holdet kan bide godt fra sig.

Herudover har Tønder Skakklub været repræsenteret mange steder, først og fremmest naturligvis ved Curt Hansen, der vandt en stærkt besat stormester-turnering i Sverige og var tæt på at genvinde DM i påsken fornylig. Ved DM var 5 andre klubmedlemmer med, og ved skoleskak-DM var både Hans Ulrich og Dennis med.

Klubben har også været repræsenteret i bl.a. Sønderjydsk EMT, Ribes Jubilæumsturnering, Bov Mindeturnering og Oversø Frørup`s forårsturnering.

Alt dette afspejler jo en rimeligt god aktivitet i klubben.. Men det er vistnok tydeligt for os alle, at den er nedadgående ! Deltagerantallet i byturneringen er det laveste i mange år, og mere generelt ser vi færre medlemmer på vore klubaftener. Og som noget nyt i år: specielt færre unge, for også til juniortræningen har der været stærkt vigende tendenser.

Problemet er desværre landsdækkende, og det har da også være genstand for lange diskussioner såvel på hovedkredsmøderne i den lokale hovedkreds som ved repræsentantskabsmøderne i Dansk Skak Union. DSU havde her i påsken varslet et forslag om ansættelse af en fulltime konsulent, der skulle rejse rundt blandt klubberne og tilføre dem nye ideer. Prisen skulle være en voldsom kontingentstigning. I vor hovedkreds var alle imod dette forslag, også Tønder Skakklub. Dette blev meddelt DSU, og diskuteret videre pr. e-mail med formanden til kort før påskens møde. Heldigvis blev forslaget trukket tilbage, og en bedre og billigere løsning blev vedtaget: En lille kontingentstigning øremærket til skakkens fremme på landsplan.

Jeg tror, vi er nødt til at løse problemerne selv ude i de lokalsamfund, hvor klubberne ligger, og at vi måske skal være tålmodige nogle år endnu. Lysten til fordybelse og til engagement i foreninger må da for pokker vende tilbage på et tidspunkt.

Vi skal naturligvis ikke blot vente. Vi skal søge de positive udviklinger, som trods alt også er til at få øje på, - og stimulere dem ! F.eks. var Vesteregnsmesterskabet i skoleskak, arrangeret af Kaj Elkjær Larsen i januar, overordentlig velbesøgt, og Uffe Leisner har på sin nye arbejdsplads, Frøslevlejrens Efterskole, sat skakken på programmet på en yderst vellykket måde. Det kán lade sig gøre, og det var fint, at vor hovedkreds fulgte op med en skoleskak-lejr i Brede Ådal fornylig.

Klubbens hjemmeside på internettet bliver efterhånden også besøgt af ret mange interesserede. Der må også her være nogle muligheder for at inddrage flere i skaklivet. Måske skal vi accep-tere, at klublivet omdefineres og ikke nødvendigvis foregår på klubaftenenerne i samme lokale ?

Som det fremgår: Der er lyspunkter - og der er nok at tage fat på !

Vi har brug for hjælp i form af regulær arbejdskraft, især i tiltrækningen og uddannelsen af de unge. Forhåbentlig vil flere af vore medlemmer tage aktivt del og hælpe i den sammehæng.

Niels Falsig, 3. maj, 1999.